Annonce
Annonce
Turen går til 19. okt. 2012 KL. 07.00

Her er 10 exceptionelle hoteller, du bør prøve at bo på i 2013

Caribisk luksus, thailandsk ro eller parisisk gourmetmad. En række hoteller er værd at overveje, hvis du vil have en speciel hoteloplevelse til næste år.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

I nogle tilfælde er hotellet bare en skal, der skal sikre, at du har et sted at sove, når alle dine rejseoplevelser skal fordøjes.

I andre tilfælde er hotellet et helle, hvor du kommer ned i tempo, bliver forkælet, spiser fantastisk, kommer væk fra hverdagens hamsterhjul og får ladet alle batterier op igen.

Turengårtil.dk har fundet 10 hoteller, der enten lige er åbnet, gør det i 2013 eller som byder inden for igen efter en omfattende ansigtsløftning og som kommer til at sætte sit præg på hotelverdenen i 2013.

1. Dansk flagskib genåbner

LUKSUS.  D’Angleterre genåbner efter planen til marts. FOTO: Jens Dresling

Navn: Hotel d’Angleterre
Hvor: København, Danmark
I juni 2011 lukkede Danmarks mest prominente hotel ned for at gennemgå en omfattende renovering (ifølge hotellet selv den mest omfattende af slagsen i Danmark nogensinde), der varer frem til genåbningen i maj 2013. Når hotellet igen står klar, bliver det med nye suiter og værelser, luksuriøs spa-afdeling og nye bar- og restaurantkoncepter. Men hotellet tager forskud på alt det nye, når champagnebaren Balthazar, som ligger på hjørnet af Ny Østergade og Hovedvagtsgade - lige overfor Cafe Victor, åbner den 26. oktober.

LÆS OGSÅ»Smukke omgivelser og rigtig god softice« trækker turister til København

2. Dansk islæt på tjekket Hongkong-hotel

MUMS.  På The Mira i Hongkong kan du nye fransk topmad på Willam Girards Whisk-restaurant. FOTO: PR

Navn: The Mira
Hvor: Hongkong, Kina
Du får selvfølgelig alt det normale; super elegante værelser - blandt andet med Arne Jacobsens Ægget, sublime spisemuligheder (se billedet) og eksklusiv ro midt i det buldrende Hongkong. Men The Mira leverer også elektronik-muligheder, der vil frem. Bredbånds-wifi, Bose iPod-docks, stort underholdningssystem med blu-ray-dvd og meget andet for den hifi-glade beboer. The Mira åbner i februar 2013.

LÆS OGSÅ5 magiske oplevelser i Hongkong

3. Caribisk luksus med børnerabat

Navn: Sugar Beach
Hvor: Soufriere, St. Lucia
Efter en ansigtsløftning på den grimme side af 100 millioner dollars, står Sugar Beach på St. Lucia i Caribien nu klar til igen at åbne for gæster. Og det ligner lidt et paradis (se billedet). Stedet har nogle meget fine børnerabatter. Dem under fem år er gratis, fra fem til 12 år er der 75 procent rabat på en voksens pris og 13 til 17-årige går til det halve. Sugar Beach ligger smukt i skyggen af The Pitons, to vulkanspir, der er områdets store naturtradition og på UNESCO's verdensarvsliste. Sugar Beach genåbner den 30. november.

LÆS OGSÅSlangetæmmere og cigarrullere: Kom bag facaden i caribisk tropeparadis

4. Bo midt i forlystelsesland

METROPOL.  Det er det London-baserede arkitektfirma WATG, der står på dette nye Singapore-hotel. FOTO: PR

Navn: W Singapore - Sentosa Cove
Hvor: Singapore
Der er altid knald på i Singapore. Og der er nok mest gang i den i forlystelsesområdet Sentosa, hvor 'W Singapore - Sentosa Cove'-hotellet for nylig er åbnet. Sidste år åbnede Universal Studios Singapore, der er den første udgave af Universal Studios i Sydøstasien, og hvor du i øvrigt kan møde alle gutterne og gutinderne fra kendte børneklassikere som Shrek, Madagascar og Jurassic Park. Og den 7. december åbner så Marine Life Park, verdens største akvarium, med 60 millioner liter vand, 100.000 undervandsbeboere og en kopi af Great Barrier Reef.

LÆS OGSÅMonstermetropolen Singapore vokser stadig

5. Bo på en norsk fængselsø

GODNAT.  Der er udsigtet til vandet fra værelserne på The Thief. FOTO: Zynka

Navn: The Thief
Hvor: Oslo, Norge
Fra januar 2013 kan du indlogere dig i et spritnyt hotel på den gamle fængselsø, i dag en halvø, Tjuvholmen. Her åbner hotellet The Thief, der ligger helt ned til vandet og om sommeren giver gæsterne mulighed for at sejle ind til centrum af Oslo, hvis man skal tjekke operaen eller den nye udgave af Holmenkollen ud.

LÆS OGSÅGuide: Få alt det bedste af Oslo uden at bruge en formue

6. Alene-luksus midt i bjergene

BJERGTAGENDE.  Det er floden Mo Chu, der kan ses fra det nye Como Uma Punakha-hotel i Bhutan. FOTO: PR

Navn: Como Uma Punakha
Hvor: Bhutan
Dybt isoleret på en bjergside i Punakha-dalen i Bhutan ligger luksus-resortet Como Uma Punakha, der netop er åbnet. Her kan du kombinere total hotel-ro i stilfulde, og ret så naturskønne omgivelser, med adventure-ferie. Balladen er selvfølgelig, at Bhutan ikke ligger lige om hjørnet, så Como Uma Punakha er nok en oplevelse for de få.

LÆS OGSÅEt af verdens dyreste lande bliver endnu dyrere

7. Cool og hipt i Dublin

VANDUDSIGT.  Hotellet har udsigt ud til floden Liffey midt i Dublin. FOTO: Morrison Hotel

Navn: The Morrison Hotel
Hvor: Dublin, Irland
Om ikke så længe lukker et af den irske hovedstads mest kendte hoteller, The Morrison, ned for at gennemgå en større renovering, der betyder, at hotellet først åbner igen til sommer 2013. The Morrison Hotel ligger centralt i byen og er kendt som 'hipt' og 'cool'. Hotellet vandt i øvrigt også Tripadvisors Travelers' Choice i år.

LÆS OGSÅTag til Dublin og bliv Irish coffee-ekspert

8. Ro i urolige Phuket

SPAAAHHHH.  Værsgo at hoppe i. FOTO: PR

Navn: Hotel Naka
Hvor: Phuket, Thailand
Godt 150.000 danskere tager hvert år til Thailand. Og rigtig mange af dem ender på den store ø Phuket, der efterhånden er begyndt at lide under det massive pres af turister fra hele verden. På Hotel Naka, der åbner i januar 2013 fÅr du alt andet end bankende techno-rytmer, scooter-støj og skilte på dansk. Her er små luksushytter i rolige omgivelser og den kendte thai høflighed og diskretion.

LÆS OGSÅPå jagt efter Phukets hemmelige strande og øer

9. Nyt hotel med topmad

MUMS.  Hotel de Nells bristro skal bestyres af en af Frankrigs topkokke. FOTO: designhotels.com

Navn: Hotel de Nell
Hvor: Paris, Frankrig
Seneste skud på stammen af hoteller i Paris er Hotel de Nell, der åbner til november i år. Det ligger i det 9. arrondissement i en stille gade, og hvis du er madelsker, er det måske et sted for dig. For La Régalade, hotellets bistro, styres af Bruno Doucet, der eftersigende er en af Frankrigs topkokke.

LÆS OGSÅParis: Fem sublime spisesteder på budget

10. Hytter i trætoppen

LEGEHUS.  Her kan du bo i en engelsk trætop. FOTO: PR

Navn: Chewton Glen Hotel & Spa
Hvor: Hampshire, England
Det ligner langt fra det, du byggede i det gamle træ nede i bunden af haven. Nu har folkene bag Chewton Glen Hotel & Spa bygget seks luksus-træhytter med udsigt ud over dalen i New Forest. Her er det meningen, at du skal føle, at du slapper af under stjernerne. Eventuelt mens du sidder i et varmt boblebad med en lyden af en knitrende udendørspejs som baggrundsmusik.

Vi guider til gode rejsemål i Maj

Hurghada

Hurghada

Snorkeleventyr og beachparty på bare fødder. Sol, strand og vand om dagen...

Bangkok

Bangkok

Hvis Bangkok var en flaske vin, var der tale om en magnum. Og etiketten...

Sharm el-Sheikh

Sharm el-Sheikh

Sol og varme året rundt, krystalklart vand og store oplevelser på de helt...

Krabi

Krabi

Krabi, Krabi, jeg overgiver mig. Du er for smuk og dejlig. Krabi er en...

New Zealands Sydø

New Zealands Sydø

Paradis for aktive naturelskere

Goa

Goa ligger som en solmættet parentes mellem det enorme indiske...

Phuket

Phuket er livsnydelse på højt plan. Et strejf af sommer året rundt og en...

Kenya

Tag på eventyr i Kenya og oplev løvebrøl, hyænesang og palmesus.

Yucatán

At besøge Yucatán er at dykke ned i forhistorien mellem maya-ruiner og...

Cuba

Salsarytmer, høj cigarføring og smukke, solbrændte huse. Cruising i seje...

Venedig

Udenfor skodderne står Venedig op. Gadefejerne trækker trillebørene gennem...

Gran Canaria

Vil du have nærmest evig sommer, skal du tage til Gran Canaria. Her ruller...

Tenerife

Sol, vand og vulkaner er Tenerifes tre top-attraktioner. Men...

Dubai

Futuristiske og vanvittige Dubai pirrer, forundrer, forarger og sitrer i...

Miami

Fuld fart på festen i Miami, oplevelsessamfundets epicenter i Orlando...