Det kan måske synes lettere bevidstløst at begynde med det, man ikke skal se i London.

Ikke desto mindre: Den nye Beatles-musical ’Let It Be’, som mange danskere sikkert også har glædet sig til (men forhåbentlig ikke har købt billet til), er et forrygende flop.

LÆS OGSÅGuide: Efterårsferien byder på dinoer, rumrejser og edderkopper for hele familien

The Daily Telegraph noterer, at der ikke er antydningen af et plot, showet er rent jukeboks, »og rejser man sig, er det ikke for at klappe, men fordi de fire gutter på scenen beder os om det«.

Publikum skal både skrige og skråle med. Anmelderen (uden tvivl en anelse træt i benene) opsummerer aftenen på Prince of Wales: »A very hard day’s night at the theatre«.

Kunst i London
Så står det bedre til på museerne.

Prærafaelitterne imponerer på Tate Britain med deres særegne kolorit og motivverden, der på én gang er »et kostumedrama og sociale skildringer af den victorianske tid med kapitalistiske skurke og ofre« (fire ud af fem stjerner i The Guardian).

Efterårets mest roste udstilling er ’Bronze’ på Royal Academy, der har pudset og gnedet på verdenskunsten – fra græsk oldtid til amerikansk nutid – så alt stråler. Sådan da.

Anmelderen i The Sunday Times synes nemlig, at udstillingen om maleren Poussin på National Gallery er langt mere givende: »Hvad er dog alle disse utallige stykker bronze mod et enkelt maleri af Poussin, der handler om døden og hænger i et nøgent rum«, spørger han. Bronze mod Poussin? Der er i alt fald fandens til forskel.

Sjove operaer i Berlin
Berlin byder også på godter. For dem, der er til både sjove mænd og Monteverdi, venter en totaloplevelse. Sidste måned havde Komische Oper premiere på Monteverdis tre operaer – ’Orfeus’, ’Odysseus’ hjemkomst’ og ’Poppeas kroning’ – og alle tre blev spillet på en og samme dag!

Noget af en – for alvor – hård dags aften? Tværtimod.

LÆS OGSÅStorbyferie i efteråret: Vælg de skæve rejsedage og flyv for under 300 kroner

»En fantastisk eventyrrejse og kraftpræstation«, jublede kritikeren i Die Zeit. Med Monteverdis tryllebindende musik og med udsigten til vidunderlige haver og diverse nymfer og fauner (og som sagt meget andet godt) er det som at overvære »selve teatrets fødsel«.

Skidesjovt lavet, men med dybde bag komikken. De tre operaer kan opleves hver for sig i næste weekend (19.-21. oktober), mens den samlede pakke vises foreløbig for sidste gang 4. november.

Strindberg-sladder
Og nu til sladderen. Forfatteren Jan Myrdal skrev i sidste uge i Svenska Dagbladet, at Strindbergs drama ’Frøken Julie’ rent faktisk er inspireret af et værk af den russiske forfatter Nikolaj Tjernysjevskij, men at den lærde offentlighed i Sverige, i særdeleshed Strindberg-selskabet, bevidst har negligeret det faktum: »Censur er nok det rigtige ord«.

Strindberg-selskabet har svaret, at dels er det her ingen nyhed, dels har man ikke fundet de artikler, der har været skrevet om den russiske indflydelse, kvalificeret til offentliggørelse: »Jan Myrdal er overdramatisk«.

En interessant diskussion? Den er vanvittig spændende. Hvor mange af os har vidst, at nogle af Strindbergs stykker har russiske lån? Og især, at Sverige måske ikke helt vil vedkende sig det?

100-året for Strindbergs død har indtil videre været forholdsvis udramatisk. Nogle vil sige dødssygt. Med Jan Myrdals essay har vi – langt om længe – fået lidt dramatisk snask.