I dag får Berlin et nyt mindesmærke.

20 år har det taget at bygge det nye monument til ære for de mellem 220.000 og 500.000 romaer, der omkom under nazisternes Holocaust i 1940´erne.

Monumentet er en rund pool omgivet af sten og bliver i dag afsløret af den tyske forbundskansler Angela Merkel i Tiergarten Park tæt på Tysklands parlamentsbygning, Rigsdagen, efter årevis af forhalelser og disputter på grund af mindesmærkets udformning og omkostninger.

»Det er meget vigtigt for mig, at vi har en erindringskultur. Enhver generation må konfrontere dens egen historie påny. Og derfor må vi have passende steder, som folk kan besøge i fremtiden, når vidnerne fra den tid ikke længere er i live«, siger Merkel på en video lagt på YouTube.

LÆS OGSÅNu kan du komme gratis på nettet i Berlins gader

Hun erkender, at mindesmærket har været længe undervejs og været genstand for »mange diskussioner« og husker på, at mindesmærket for Europas dræbte jøder tog 15 år at bygge færdig.

Stadig udbredte problemer
Mindesmærket skal dels minde om de døde, dels rette opmærksomhed mod behovet for at beskytte de levende fra had og fordomme, da roma- og menneskeretsorganisationer påpeger, at der stadig er udbredte problemer med diskrimination mod gruppen.

»Vi håber, at politikere, også dem, der kommer på besøg udefra, vil se dette monument og huske det presserende behov for at tage stilling«, siger Romani Rose, som er leder af Centralrådet for Sinti og Romaer i Tyskland til Reuters.

LÆS OGSÅTricktyve har kronede dage i Berlin for tiden

Mindesmærket er designet af den israelske kunstner Dani Karavan, og hver dag vil der blive lagt en frisk blomst på en sokkel, der står i midten af poolen.

Rundt om poolens kant er indgraveret digtet 'Auschwitz' af den italienske digter Santino Spinelli. Ved siden af mindesmærket står en kronologi over nazisternes udryddelseskampagne.

Lige så uacceptabelt som antisemitisme
I 1982 erkendte Tyskland officielt folkedrabet på Romaerne og Sinti-folket, som er et relateret folk, der primært bor i de tysktalende dele af Centraleuropa.

»Åbningen af mindemærket sender en vigtig besked til samfundet om, at fjendske følelser mod romaer er lige så uacceptable som antisemitisme«, siger Romani Rose.

LÆS OGSÅBerlin trumfer London igen

Sintierne oplevede diskriminationen stige voldsomt, efter at Adolf Hitler blev rigskansler i 1933. De blev sendt i arbejdslejre og fra 1934 underlagt tvangssterialisation som et resultat af nazisternes race-love.

Ved begyndelsen af Anden Verdenskrig stod nazisternes folkedrabsplaner klar for omverdenen, da sintier og romaer blev deporteret til dødslejre, hvor de blev iklædt uniformer med et Z for 'Zigeuner'.