Xie er glad for at se sine to venner, der har kørt i tog i flere timer for at komme ned og besøge ham. Så hvad gør man, hvis man er i midten af 20’erne og gerne vil more sig?

Hvis man bor i Zunyi, der er en lille by i den sydvestlige Guizhouprovins, tager man ind til det hus, hvor Kinas Kommunistparti holdt møde i 1935 og gjorde Mao Zedong til formand.

I dag er der bygget en park og et museum op omkring den fredede bygning. De tre venner har været forbi en af souvenirbutikkerne, hvor man for lidt under 15 kroner kan leje de klassiske grå uniformsjakker, som Mao Zedong blev kendt for at gå rundt i.

LÆS OGSÅTag med til Kinas hemmelige Venedig

Vennerne står og klukker og fumler med de lidt for store jakker. De stiller sig op foran bygningen, hvor de skiftes til at tage fotos med deres mobiltelefoner.

»Arh, nej, det er da kun for sjov«, siger den 24-årige Xie, der er vokset op i Zunyi, hvor han i dag arbejder som ingeniør. Men han tilføjer:

»Det var jo et vendepunkt i historien, så det er interessant at komme her og at vise det frem, når man får besøg«, siger Xie.

Museet i Zunyi er blot et af utallige eksempler på Kinas røde turistattraktioner, som har spillet en større eller mindre rolle i partiets historie.

Det er en del af Kommunistpartiets propaganda. Men den røde sol skinner også på erhvervslivet, og på få år er den socialistiske turisme blevet til en industri, der ifølge de seneste officielle tal har en omsætning på cirka 130 milliarder kroner om året.

En dosis rød kultur
Etpartistaten har investeret milliarder i museer, mindesmærker og endda motorveje og jernbaner, så millioner af kinesere kan få sig en dosis rød kultur. De forskellige steder rundt om i provinserne havde 430 millioner besøgende i 2010.

Et af dem er Zunyi. Det er - i hvert fald i Kina - en mindre by med kun cirka 800.000 indbyggere. Den ligner så mange andre byer i den størrelse, som der ligger utallige af rundt om i provinserne. Zunyi kunne være endt som blot endnu en prik på landkortet, hvis det ikke havde været for Den Lange March.

I 1930’erne var der borgerkrig i Kina, og Kinas Kommunistparti var trængt af nationalisterne. Tilbagetoget i 1934-35 blev døbt Den Lange March, og den har fået en næsten mytisk status i partiets historie. På mange måder med god grund. Op mod 86.000 personer gik næsten 10.000 kilometer. Det var et besværligt terræn. Med bjerge og 24 floder, der skulle krydses. Rejsen tog et år, og der var kun 8.000, der overlevede.

LÆS OGSÅ Dazu: Her er Kinas velbevarede hemmelighed

Hvis Den Lange March var blevet en fiasko, havde det dengang været enden for Kinas Kommunistparti, der var stoppet med at spille en rolle i kinesisk politik, som Jeffrey Wasserstrom, professor i historie på University of California, skriver i sin bog ’China in the 21st Century’.

Men i stedet blev det her, kommunisterne omgrupperede sig i kampen mod nationalisterne. Samtidig fik Mao Zedong cementeret sin magt i Kommunistpartiet og blev gjort til formand i Zunyi. Mange af de alliancer, som Mao dannede i tiden omkring Den Lange March, skabte et aristokrati i partiet, der trækker trådene helt op til i dag. For eksempel var en af hovedpersonerne fra dengang Xi Zhongxun, der døde i 2002. Han er far til Kinas kommende præsident, Xi Jinping, der bliver valgt som generalsekretær for partiet, når der er kongres i Beijing om to uger.

Sammenhold og penge
Der er to grunde til, at partiet er begyndt på den røde turistkampagne.

Propagandaen skal skabe sammenhold om partiet. Li Changchun, der er ansvarlig for propaganda og den femte mest magtfulde mand i Kinas politiske hierarki, har sagt, at »den røde turisme er et ideologisk projekt, der skal styrke folkets overbevisning« om socialismen og partiet berettigelse. Det er blandt andet derfor, at propagandaen stadig trutter løs om Mao Zedong.

»Partiet giver et romantiseret billede af ham, hvor han fører Kina ud af imperialismens undertrykkelse og befrier Kina«, siger Zhou Xun, der er lektor i kulturhistorie på University of Hong Kong.

LÆS OGSÅKinesiske turister: København er slet ikke kinesisk nok

»Den nuværende ledelse er svag, og de ved, at der er stor utilfredshed i befolkningen. De har brug for noget til at holde landet sammen med«, siger Zhou Xun.

Den anden grund er, at rød turisme også er god forretning. Både for de kinesiske lokalregeringer og for lokale forretningsfolk. Dengang i 1935 havde Mao næppe forestillet sig, at der i 2012 ville være museum omkring den villa i Zunyi, hvor partiet holdt møde, og hvor Mao vandt magtkampen over sine rivaler.

Men butikkerne er her. For eksempel kan man købe et lille rundt og guldindrammet portræt af Mao, der hænger i nogle røde snore, som man så kan sætte i forruden på sin bil. Der er punge, tasker og cigaretetuier med hans portræt. Og de ægte patrioter kan købe en cirka 40 centimeter høj statue i bronze til 3.200 kroner.

Udviddes med hotel og restaurant
Det er kun begyndelsen. I dag har museet 3,2 millioner besøgende, siger leder af turistservice Liu Zheng. Om tre år skal der være 5 millioner, og museet vil udvide med blandt andet hotel og restaurant. Hele byen skal udvikles.

»Den røde historie og kultur er drivkraften i den røde turisme, der så fremmer kendskabet til den røde historie og kultur. Det er en gavnlig cirkel, og det har virket andre steder«, siger Liu Zheng.

LÆS OGSÅKina lukker Tibet for turister

Det håber Zhang Peng er rigtigt. Han sidder 500 meter fra museet, hvor han for få uger siden åbnede Den Røde Restaurant.

Den 26-årige Zhang er også et symbol på partiets succes, og hvordan millioner af kinesere er hevet ud af fattigdommen i et Kina, der på 30 år er blevet verdens næststørste økonomi.

Ideologi eller forretning?
Zhang kommer fra en fattig bondefamilie uden for Zunyi, og han droppede ud af skolen. Han rejste væk, som millioner af andre migrantarbejdere, og stod ved et samlebånd på en fabrik i det sydlige Kina.

Zhang sparede alle pengene sammen. Efter nogle år vendte han hjem til Zunyi og åbnede en restaurant. Den går så godt, at han nu også har åbnet Den Røde Restaurant.

Så har Zhang åbnet restauranten, fordi han er patriot og ærkerød kommunist? Eller er det en god forretningsidé? Den velklædte og rolige Zhang ser et øjeblik ud, som om han overvejer et politisk korrekt svar. Han smiler.

»Det er først og fremmest, fordi jeg tror, det er en god forretningsidé. Det er ikke for at fremme partiets ideologi«.