Jamie Oliver kigger på os med sit friske, glade smil – desværre kigger stjernekokken kun ned på os fra et foto på væggen, selv om vi er til frokost hos ham i den sydvestengelske by Bath.

»Jamie kommer faktisk et par gange om året og besøger restauranten, men I har altså ikke været heldige at møde ham«, beklager restaurantchefen på Jamie’s Italian i Bath, Steff Jones. Den første restaurant i kæden åbnede i sommeren 2008 i Oxford, og samme år slog Bath-restauranten også dørene op i en gammel georgiansk bygning i Milson Place-arkaden.

LÆS OGSÅRejsetendens: Vi spiser for at opleve

»Jamie har selv været med til at indrette lokalerne. Han går meget op i design. Sammen med sin italienske mentor, Gennaro Contaldo, har Jamie udviklet menuen, som går igen i alle restauranterne, men hver har sine specialiteter.

Retterne skal være sunde og nærende, og vi forsøger at få så mange økologiske produkter på menuen som muligt og hente dem i nærområdet. For eksempel får vi vores lam fra den nærliggende Elkington Farm. Alt vores kød og fjerkræ kommer fra fritgående dyr«, siger Jones.

Lokalerne med plads til 180 spisende er rustikke og enkle, og det gælder også maden. Alligevel blev turengårtil.dk lidt overrasket, da tjeneren placerede to dåser flåede tomater på bordet. Vi havde dog ikke regnet med, at vi selv skulle åbne dåser under et besøg hos Jamie.

Menu på billedhjul
Det skulle vi da heller ikke. Kort efter placerede han et stykke genbrugstræ oven på dåserne med en gang antipasti bestående af fennikelsalami, mortadellapølse, parmaskinke, schiacciata piccante, bøffelmozarella, pickles og en lille salat til 54 kroner.

Man kan ikke besøge England uden at indtage en omgang jelly eller gele, og hos Jamie var den lavet af hindbær og prosecco med en klump vaniljeis på siden.

Sådan stod der på menukortet, men der var nu altså tale om en klump citrongranita med limoncello, hvilket Jamie ikke skal høre et ondt ord for og da slet ikke til prisen på 46 kroner.

LÆS OGSÅHer er London-restauranterne med lækker, engelsk mad

Jamie’s Italian er en tiltrængt fornyelse af kæderestauranten og minder meget om kokken selv: lidt rodet, ungdommelig, sprudlende og familievenlig. Derfor har restauranterne selvfølgelig også børnemenuer, men ikke på papir.

I stedet kan ungerne se retterne i 3D i en såkaldt View-Master (et billedhjul), og det var næsten ikke til at flå dem ud af hænderne på de små. Turengårtil.dk ville sådan set også godt have et kig.

Oliven og olivenolier står højt hos Jamie Oliver, og man må ikke snyde sig selv for at smage de friske oliven og en omgang tapenade. Hvis der er ikke er plads i maven, er der måske i kufferten. Jamie Oliver har netop åbnet sin første deli også i Bath og ligeledes i Milson Place, som selvfølgelig er døbt Jamie’s Deli.

Her kan man købe frisk pasta og de fleste andre produkter, som serveres i restauranten.

Boller op, boller ned
Hvis Jamie Oliver er alt for ungdommelig og moderne, kan man gå 300 år tilbage i tiden hos Sally Lunn’s i North Parade-gyden, hvor kosten falder noget tungere for nu at sige det mildt.

»Sally Lunn er lidt af et mysterium, men ifølge legenden kom hun som huguenot-flygtning til huset her i 1680, men da eksisterede der allerede et bageri i huset, som blev opført i 1622 på toppen af gamle bygninger fra romertiden. Hun kreerede en rig, rund og stor krydderbolle, som samtidig var let og lækker«, fortæller Marie Ortega, der bestyrer Sally Lunn’s.

LÆS OGSÅMichelin-kok: Her er byerne, der giver dig den bedste mad

Sally Lunn, som muligvis hed Solange (Sollie) Luyon, skabte en bun eller bolle lavet af æg, smør og mælk kombineret med de færdigheder, som hun havde opnået ved at lave brioche hjemme i Frankrig. Bollerne blev så berømte, at huset blev opkaldt efter Sally Lunn. Opskriften blev senere fundet i et hemmeligt skab og følger med skødet.

FOTO:  Poul Husted

Marie Ortegas favorit er ristet bolle med chokoladesmør til 40 kroner, som måske ikke så særlig appetitlig ud, men smagte bedre, end den så ud, og er en mellemting mellem en bolle, en kage og et brød.

Efter indtagelsen af Sallys kreation trænger man til motion, og det giver en tur ned i køkkenmuseet i kælderen, hvor Sally Lunn eller rettere en voksfigur står og bager i det, der skulle være det originale køkken.

Her er der også en butik, hvor man kan købe boller med hjem. Desværre var der ikke mere plads i turengårtil.dk kuffert.

Politiken var inviteret af Bath Tourism Plus og easyJet.