Annonce
Annonce
Turen går til 21. nov. 2012 KL. 06.33

San Francisco forbyder nøgenhed med én stemmes flertal

Nudisterne i den ellers frisindede hippieby skal trods protester til at tage tøj på. Ellers vanker der bøder.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

580 kroner i bøde

Bystyret i San Francisco har netop stemt for et forslag, der vil gøre det ulovligt at færdes nøgen i det offentlige rum. I lovforslaget står der:

  • 'En person må ikke vise sine kønsorganer, mellemkød eller anale region på enhver offentlig gade, fortov, park eller i noget offentligt køretøj, station, perron eller stoppested'.
  • Bliver man taget i at være nøgen i det offentlige rum, skal man hoste op med cirka 580 kroner for en førstegangsforseelse. Bøden stiger til knap 3000 kroner, hvis man gør det igen, og i sidste ende kan nøgenheden koste en fængselsstraf.

Kilde: AFP

Det er slut med at vandre rundt i den amerikanske storby San Francisco uden en trevl på kroppen. Fremover skal trusserne på, har bystyret besluttet i en tæt afstemning i nat dansk tid.

Afstemningen har givet anledning til masser af protester, fordi nøgenforbuddet strider mod byens kendte frisind og muligheden for at kunne udtrykke sig frit, lyder det.

»I tanken er muligheden for at udtrykke sig frit virkelig godt. Indtil det kommer til dit kvarter«, siger bystyre-medlem Scott Wiener, der bor i byens Castro-kvarter og som har foreslået den nye lovgivning.

Nøgenhed o.k. ved festivaler og på strandene
Castro-kvarteret er blandt andet kendt for sine såkaldte 'Naked Guys', og selvom de nu kan risikere en klækkelig bøde for at vise køns- eller bagdele i det offentlige rum, så er forbuddet ikke totalt.

Man kan nemlig stadig vise sig frem ved festivaler eller på byens strande, slår Wiener fast.

Flere raser dog over Wieners forslag, og demonstranter havde da også trodset en kølig novemberdag og stillet sig nøgne frem foran rådhuset. En gruppe har samtidig sagsøgt bystyret, fordi de mener, at nøgenforbuddet strider mod ytringsfriheden.

»Jeg forsøger at beskytte mine klienters ret til at engagere sig i den beskyttede politiske tale, som er garanteret af USA's forfatning«, siger advokat Christina DiEdoardo.

Vedtaget med én stemmes flertal
Sagsanlægget ryster dog ikke Wiener.

»Det virker som et mediestunt og som temmelig useriøst«, siger han og peger på, at mange andre amerikanske byer allerede har lignende lovgivninger.

Seks stemte for forslaget, mens fem stemte imod. Før nøgenforbuddet kan træde i kræft, skal bystyret dog stemme om forslaget endnu en gang, og derefter skal det godkendes af borgmesteren. Det er forventet, at kludene skal på fra 1. februar.

Bliver man derefter taget i at være nøgen på byens gader, på caféer eller i offentlige transportmidler, skal man hoste op med 580 kroner for en førstegangsforseelse. Bøden stiger, hvis man gør det igen, og i sidste ende kan nøgenheden koste en fængselsstraf.

ritzau

Vi guider til gode rejsemål i Maj

Yucatán

Yucatán

At besøge Yucatán er at dykke ned i forhistorien mellem maya-ruiner og...

Tenerife

Tenerife

Sol, vand og vulkaner er Tenerifes tre top-attraktioner. Men...

Bangkok

Bangkok

Hvis Bangkok var en flaske vin, var der tale om en magnum. Og etiketten...

Cuba

Cuba

Salsarytmer, høj cigarføring og smukke, solbrændte huse. Cruising i seje...

Gran Canaria

Gran Canaria

Vil du have nærmest evig sommer, skal du tage til Gran Canaria. Her ruller...

Phuket

Phuket er livsnydelse på højt plan. Et strejf af sommer året rundt og en...

Hurghada

Snorkeleventyr og beachparty på bare fødder. Sol, strand og vand om dagen...

Krabi

Krabi, Krabi, jeg overgiver mig. Du er for smuk og dejlig. Krabi er en...

Venedig

Udenfor skodderne står Venedig op. Gadefejerne trækker trillebørene gennem...

New Zealands Sydø

Paradis for aktive naturelskere

Dubai

Futuristiske og vanvittige Dubai pirrer, forundrer, forarger og sitrer i...

Sharm el-Sheikh

Sol og varme året rundt, krystalklart vand og store oplevelser på de helt...

Miami

Fuld fart på festen i Miami, oplevelsessamfundets epicenter i Orlando...

Kenya

Tag på eventyr i Kenya og oplev løvebrøl, hyænesang og palmesus.

Goa

Goa ligger som en solmættet parentes mellem det enorme indiske...