Flere bygninger står ufærdige i kulden. Uden facade, som åbne og gabende sår. Vinden bider, mens vi bliver vist rundt i Oslos nye bydel, Tjuvholmen, herude på spidsen af byen, og man mistænker den for altid at gøre netop det her ved fjorden, der omfavner os fra begge sider.

»Se den bygning«, siger Jan-Gunnar Bøyum, administrerende direktør i KS Tjuvholmen, der står i spidsen for at skabe det nye kvarter.

LÆS OGSÅNorge tager madhævn og åbner gourmettempel

Han guider blikket med sin pegefinger, til det møder en brun glasbygning, der skal blive til boliger og kontorer.

»Den er tegnet af danske Schmidt Hammer Lassen«, forklarer han og kigger op mod facaden, så hornbrillerne falder helt tilbage på næseryggen.

Oslos nye kunst bydel
Arkitektonisk minder Tjuvholmen om Ørestad i København, hvor de fleste bygninger er tegnet af nordiske arkitekter med hang til glas og stål.

Men Tjuvholmen må ikke ende som andre nye boligområder, der godt nok er kønne at se på, men som har fået kritik for at være uden liv og uden glæde for andre end dem, der bor der.

»Vi vil gerne have folk herud, selv om de ikke bor eller arbejder her«, forklarer Jan-Gunnar Bøyum, mens vi bevæger os længere ud på Holmen.

LÆS OGSÅGuide: Få alt det bedste af Oslo uden at bruge en formue

Når hele komplekset står færdigt i 2014, vil bydelen ikke bare bestå af 1.000 lejligheder, men også af 1.500 arbejdspladser i restauranter, museer, gallerier, butikker og på hoteller.

Tjuv  betyder ’tyv’, og det var her på Holmen, at man i gamle dage spærrede forbrydere inde og siden hængte dem i galgen, men nu er der ingen beskidte og svage sjæle tilbage. FOTO: Katrine Jo Andersen

Tjuvholmen kalder sig Oslos nye kunstbydel med otte mindre samtidsgallerier, der ligger komfortabelt på stribe, og ét stort museum, Astrup Fearnley Museet, der er rykket ud på Holmen inde fra Oslos gamle bydel.

Astrup Fearnley Museet ligger ude på spidsen af Tjuvholmen og forstår sig på skæv og moderne samtidskunst. Indenfor kan man nærstudere makabre tværsnit af hele køer sænket ned i blåt vand, en hel miniatureby i svinehud, en kuglerund højttaler med lyde fra en by: fremmedsproget sniksnak, rislende vand, trin og trafik. Og så lige tre geder, hængt op og korsfæstet.

Trækplaster af rang
Noget tyder på, at Astrup Fearnley Museet med sine 600 værker i den grad kan tiltrække andre end Tjuvholmens indbyggere, der så småt er ved at flytte ind. Museet åbnede i september 2012, og allerede efter seks uger havde 65.000 mennesker indløst billet. Det er halvdelen af de besøgende, museet havde på et helt år i sine gamle lokaler.

Museet er tegnet af den italienske arkitekt Renzo Piano, kendt for Pompidou-centeret i Paris, og ligger med udsigt over fjorden og lige ned til en nyanlagt skulpturpark, en badestrand og et havnebad. Som museumsgæst bør man også tage et kig på skulpturerne udenfor og ikke mindst udsigten over Oslofjorden.

LÆS OGSÅFem steder hvor man kan få varmen i Oslo

Det er ikke kun arkitekturen og kunsten, der skal tiltrække turister og beboere fra andre dele af Oslo, det skal spisesteder og cafeer også. Der er allerede åbnet 14 af slagsen på Tjuvholmen.

»Vi forsøger både at have luksus og budget. Noget af det mest populære her er for eksempel restauranten Olivia, som serverer pizza og pasta«, siger Jan-Gunnar Bøyum.

Er man til fiskesuppe, som man bestemt bør være i dette tilfælde, skal man slå et smut forbi Tjuvholmen Sjømagasin. Her serverer de en gudbenådet fiskesuppe med frisk fisk fra fjorden til 145 norske kroner. Man kan også vælge sin egen hummer eller kongekrabbe fra et akvarium i restaurantens bar.

LÆS OGSÅ10 tips til Oslos hippe kvarter

Tjuv betyder ’tyv’, og det var her på Holmen, at man i gamle dage spærrede forbrydere inde og siden hængte dem i galgen, men nu er der ingen beskidte og svage sjæle tilbage. Faktisk er der hverken sjæl eller historie tilbage i de kønne og polerede glasbygninger. Men Tjuvholmen bliver besjælet af kunsten, især af Astrup Fearnley Museet, naturen og udsigten.