Før 11. september 2001 var der 320 personer ansat i sikkerhedsafdelingen i Københavns Lufthavne, og der blev brugt 98 millioner kroner på sikkerhed. I dag er der 873 personer ansat, og tallet hedder nu 437 millioner kroner.

De tørre tal for sikkerhedsopbuddet i Københavns Lufthavne er et meget godt billede på, at man kan tale om flysikkerhed før 11. september 2001 og efter.

Og terrorangrebet i USA var et kæmpe chok for luftfartsindustrien. Regeringer, myndigheder og større instanser fik travlt med at granske flysikkerheden, der med kapringen af de fire fly blev blottet som mangelfuld.

LÆS ARTIKELRejsende er blevet mindre bange

Herhjemme oprettede det tidligere Statens Luftfartsvæsen (i dag Trafikstyrelsen) en sikkerhedsafdeling, ligesom EU smøgede ærmerne op. Det fortæller Johnnie Müller, sikkerhedschef i Københavns Lufthavne.

»Angrebene fik sparket gevaldigt liv i EU, der inden da havde været meget på sidelinjen i forhold til flysikkerhed. Der kom en masse nye regler - og det var der også behov for. For med angrebet skete der et skift i måden at lave terror på, som verden ikke var forberedt på. Tilgangen med at kapre fly for at flyve dem ind i bygninger var nyt«.

Og reglerne kom i en lind strøm i årene efter terrorangrebet. Den første kom allerede den 12. september 2001, og den betød, at passagerer, der fløj indenrigs, nu skulle igennem sikkerhedstjek.

Det samme gjaldt for lufthavnspersonale, der før kunne komme ind på deres arbejdsplads uden den slags kontrol. Der blev også indført regel om, at bærbare computere skulle op af tasken og screenes i sikkerhedskontrollen, mens passagerer i nogle lufthavne også måtte finde sig i at tage skoene af under tjekket.

Det forhadte væskeforbud
Nogle indgreb blev bedre modtaget end andre. Væskeforbuddet er en af de regler, som har været kilde til megen irritation blandt passagerer, og pointen med at beslaglægge en babymos i sikkerhedskontrollen har været svær at forstå, siger Johnnie Müller.

»Folk forstod ikke væskereglerne eller logikken i dem. Københavns Lufthavn fik 20 dage fra reglen blev besluttet i EU til den skulle implementeres, og det er kort tid. Så evnen til at forklare præcist hvorfor vi indfører en ny regel er enormt vigtig for, hvordan den bliver modtaget af passagererne«.

LÆS ARTIKELKøbenhavns Lufthavn dropper kropsscanner

Ikke mindst i USA er der sket stramninger i flysikkerheden. Dørene til flyenes cockpits blevet mere massive og er nu låst under flyvning, ligesom de såkaldte 'nøgenscannere' nu er i brug. De har dog været udsat for massiv kritik, blandt andet for at overskride passagerernes blufærdighedsgrænse.

De mange regler har dog gavnet, hvis man spørger den Internationale Luftfartsorganisation, IATA. Her lyder svaret, at det er blevet meget mere sikkert at flyve sammenlignet med for 10 år siden.

Men det er ikke blevet nemmere. Man skal møde tidligere op i lufthavnen for at komme gennem sikkerhedsmenageriet. Man skal sikre, at ens navn på flybilletten står helt korrekt. Man skal have tøj af og smide vandflasken ud før sikkerhedstjekket, og man kan føle sig som en mistænkelig kriminel, når personscanneren bipper, og man skal gennemsøges af en sikkerhedsperson.

»Luftfart er blevet meget mere besværligt for passagererne«, har Nawal Taneja, der er professor indenfor luftfart på Ohio State University, for nylig sagt til USA Today.

Bedre oplevelse at være flypassager i fremtiden
Men i fremtiden skal det blive en bedre oplevelse at være flypassager - samtidig med at sikkerheden højnes yderligere. Det siger Perry Flint, der er kommunikationschef i IATA.

»Mens man i dag fokuserer meget på at finde 'slemme' ting, så vil man i fremtiden fokusere mere på at udpege 'slemme' personer. Det er ikke blot en mere effektiv metode, det vil også være en behageligere oplevelse for passagererne«.

LÆS ARTIKELEr du bange for at flyve den 11. september?

IATA kalder planen for Fremtidens Sikkerhedskontrol. Rejsende vil blive tjekket på tre forskellige niveauer alt efter den information, som sikkerhedskontrollen får fra den rejsendes pas eller rejsedokument. Efter fremvisning af pas eller rejsedokument dirigeres man igennem en af tre forskellige sluser:

Slusen for 'velkendte rejsende', der på forhånd har registreret sig og gennemgået myndighedstjek.

Slusen for 'normale passagerer'. Størstedelen af de rejsende kommer igennem denne sikkerhedssluse.

Slusen for 'forhøjet sikkerhed' er for de rejsende, som myndighederne på forhånd ikke kender eller kun har lidt kendskab til eller som af myndighederne vurderes til at udgøre en forhøjet risiko. Denne gruppe rejsende vil blive tjekket grundigere.

Denne kontrol-teknologi betyder, at ingen passagerer behøver at tage tøj af eller tage eksempelvis den bærbare op af tasken under sikkerhedstjekket.

Københavns Lufthavn er med i Airports Council International (ACI), som er sammenslutningen for lufthavne rundt om i verden, og her arbejder man med samme fremtidsperspektiv som IATA, siger sikkerhedschef Johnnie Müller.

Ifølge ham vil man i fremtiden bruge fingeraftryk, ansigtsgenkendelse eller iris som identifikationsmiddel, ligesom kropsscannere også vil blive indført.

»Vi kan ikke begrave os i mure, pigtråd og sikkerhed«
Også uforudsigelighed vil spille en rolle. Man vil som passager opleve, at frem for at tjekke alle identisk, som man gør i dag, vil der være målrettede kampagner, hvor eksempelvis alle med håndbagage skal tjekkes én dag, mens alle mænd eller kvinder over 30 år skal tjekkes en anden dag, fortæller sikkerhedschefen.

»Forsøget på at behandle alle ens vil ændre sig. Man vil se mere på, hvem der egentlig er en risiko. Om 10 år vil langt størstedelen af de rejsende mene, det er meget nemmere at komme igennem sikkerhedskontrollen. Andre er uheldige og skal tjekkes nærmere, og det er der et hav af kriterier for - for eksempel hvem man ses med. Karen på 84 år vil ikke være så interessant som en person med radikale holdninger«, siger Johnnie Müller og tilføjer, at det er PET, som vil definere de kriterier.

»Man kan gøre sikkerhedskontrollen langt lettere for de fleste. Det er ikke 90 procent, der ønsker at springe et fly i luften. Så lad os fokusere på de 10 procent, der vil«.

Fremtidens sikkerhedstjek forventes ifølge Perry Flint fra IATA at tage fem til syv år at udvikle fuldt ud, og nogle initiativer er allerede i gang.

LÆS ARTIKELUdgifterne til flysikkerhed er eksploderet siden 11. september

Og det er nødvendigt hele tiden at se frem ad og udvikle sikkerheden for at være et skridt foran terrorister, siger Johnnie Müller:

»De bruger tid på at komme med nye modeller, ligesom vi bruger tid på at finde ud af, hvad der bliver det næste. Vi kan begrave os i mure, pigtråd og sikkerhed, men vi skal også leve i det her. Risikoen ved at flyve er minimal, og det er vores job at sikre, at den minimeres yderligere. Der har ikke være terror relateret til fly i Vesten siden 2001, så på den måde har sikkerheden været en succes«

LÆS ARTIKELTurister valfarter til 11. september-mindesmærker