Annonce
Annonce
SektionerMedier |
Aktuelle temaer
Satire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
Vi guider til gode rejsemål i Maj
Handpresso Hybrid
Handpresso er verdens mindste espressomaskine. Den bruger ingen strøm, men espressoen laves ved hjælp af håndkraft.
Pluspris 679 kr.
Alm. pris 799 kr
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 8470 kr.
Alm. pris 9270 kr
|
|
Pluspris 99 kr.
Alm. pris 129 kr
|
|
Pluspris 9470 kr.
Alm. pris 10270 kr
|
|
Pluspris 699 kr.
Alm. pris 849 kr
|





Fantastisk naturfænomen flammer ekstra stærkt i år
Farvespil. Nordlyset kan opleves i flere landet - her er det Tromsø i Norge. - Foto: Martial Trezzini
Himlen over klodens nordligste egne kan blive specielt kraftigt oplyst denne vinter. Det bliver nemlig et år med ekstra meget nordlys.
Temaer
Rejsemål
Send artikel
(E-mail, adskil flere med komma)
Fra (E-mail): Besked:Se video
Naturens eget lysshow bliver i de kommende måneder flottere end i de seneste 50 år – vinteren 2011-12 vil byde på nordlys i den helt store stil.
Det skyldes særligt kraftige udledninger af partikler fra solen. Solens særlige aktivitet betyder, at der kan ventes helt store naturoplevelser, hvis man tager til Island eller de nordligste egne af Sverige, Norge og Finland i løbet af vinteren. Det nordlige Canada, Alaska, Grønland og Sibirien vil også være gode steder at spotte nordlys.
LÆS ARTIKELSådan oplever du vinterens magiske nordlys
FOTO:
M. Scott Moon
Det kræver nemlig tre ting, hvis man skal have held med sig som nordlysspotter: Man skal lidt op i højderne, det skal være så mørkt som muligt, og det skal være skyfrit. Det med højderne giver sig selv mange steder, mørket kommer helt af sig selv i de nævnte landes vintermåneder, mens vejret er den mest uberegnelige faktor.
»Muligheden for at se nordlys afhænger af, om det er skyfrit eller ej«, siger Eva Eilstrup, pr-manager for turistorganisationen VisitSweden i Danmark, og hun fortsætter:
»Byen Kiruna har statistik, som viser, at den har meget høj grad af skyfrit vejr. I Abisko nordvest for Kiruna har de bygget en særlig Aurora Sky Station, der forklarer en masse om nordlys. I nærheden ligger Ice Hotel, hvor de også gør meget ud af at vise gæsterne nordlyset – og de vil gøre endnu mere næste år, altså vinteren 2012-13, hvor de vil tilbyde flyvninger, så man kan komme op og se nordlyset mere oppefra«, siger Eva Eilstrup fra VisitSweden.
Kiruna vil have flere danskere
Lige nu er det mest japanere, der kommer til Kiruna for at se nordlys, som i sig selv tilsyneladende ikke er i stand til at trække danskere til i større stil.
»De siger i Kiruna, at de er lidt ærgerlige over, at Norge altid bliver betragtet som det bedste land at se nordlys i. De vil rigtig gerne have besøg af flere danskere«, siger Eva Eilstrup og fortsætter:
»Det er eksotisk, og det er noget, der har manges interesse, men det udmønter sig ikke i så mange rejser. Det har nok også noget med flypriserne at gøre«.
Desuden, fortæller Eva Eilstrup, skulle det blive lettere at komme derop fra næste sæson, for der arbejdes på at oprette en direkte flyrute fra København til Kiruna. I dag skal man flyve via Oslo eller Stockholm, og det gør det noget dyrere.

Men så er det dog heller ikke dyrere. Turengårtil.dk har tjekket priser på en tur mellem København og Kiruna i starten af januar, og det kan gøres med SAS for under 2.000 kroner. Det er med mellemlanding i Stockholm, og derfor tager det samlet seks timer hver vej.
Kan ikke bestilles
Mulighederne for at se nordlys skulle også være gode i finsk Lapland:
»Men folk forstår godt, at nordlys ikke er noget, der kan bestilles på forhånd. Vejret er en vigtig faktor. Er det overskyet, er der bare ikke noget at gøre«, siger Virpi Aittokoski, pr-manager i VisitFinland, som også nævner, at der er er mange turistprodukter, der handler om nordlys: særlige ’safarier’ og guidede ture, ligesom der på hoteller findes alarmsystemer, så man kan få en sms, når der er optræk til nordlys. De finske turistfolk har produceret en flot video, der viser nordlysets dansen hen over himmelen.
I Norge oplever de ikke, at danske turister rejser dertil med det ene formål at se nordlys:
»Nordlys er endnu ikke en stor attraktion for de danske gæster, men flere og flere får dog øjnene op for det«, siger Mona Konuralp fra Innovasjon Norge.
Hun nævner Tromsø som det bedste udgangspunkt for nordlysspottere.
Japanere: Nordlys øger chancen for at få drengebørn
Der er masser af tilbud på jagtture efter nordlys i Norge, Finland, Sverige og Island. Måske er det lidt naivt bare at stille sig op på en bakketop i mørket og håbe, at nordlyset kommer til en, og det er utvivlsomt en god ide at alliere sig med en erfaren guide. Turengårtil.dk har ikke set ture, hvor der er udstedt garanti for, at man rent faktisk får nordlyset at se. Og man får tilsyneladende heller ikke pengene retur, hvis det ikke sker.
LÆS ARTIKELAvatar: 10 fantastiske drømmeverdener på jorden
Vær også forberedt på, at der kan være mange japanere på jagt efter nordlys – de er nemlig overbeviste om, at synet af nordlys øger chancen for, at kvinden føder et drengebarn.
FOTO:
PR-foto
Vi har plukket i tilbud fra blandt andet nordlyslandenes officielle turistbureauers hjemmesider.
Finland
Hotel Kakslauttanen, som ligger et stykke nord for Polarcirklen og tæt på grænsen til Rusland, tilbyder overnatning i igloer bygget af gennemsigtigt materiale, så man kan ligge på sit sengeleje og betragte nordlyset. En dobbelt-iglo koster ca. 2.700 kroner per nat. Læs mere på kakslauttanen.fi
Norge
Nordlysbussen kører fra Tromsø ud i natten i et forsøg på at finde nordlyset – ifølge arrangørerne 30 minutter væk fra byen »for at undgå lysforureningen«. Bussen har plads 45 personer, og prisen er cirka 680 kroner per person (minimum to personer per bestilling). Turen tager i alt fire timer og 30 minutter. Læs mere på naturinord.no
Mere inspirationLæs vores guider til Norge
Sverige
I Abisko nordvest for Kiruna skulle der være ringe risiko for skydække og dermed gode muligheder for at se nordlys. Stedet byder på attraktionen Aurora Sky Station, en udsigtsstation bygget på fjeldet i Abiskos nationalpark. På hjemmesiden ser man billeder fra et kamera, der er rettet mod himlen, og som derfor viser nordlys, når det er der. Læs mere på auroraskystation.se
The Ice Hotel nyopføres i is hver vinter, og i år er det sæson nummer 22. Hotellet tilbyder gæster et udvalg af nordlysture i bus, på snescooter eller hesteryg. Hotellet siger selv, at det muligvis ligger på verdens bedste sted til at se nordlys, men giver ingen garanti for, at det så sker – faktisk står der i programmet: »Hvis vi er heldige, ser vi nordlys«. Busturen varer cirka tre timer og koster 695 svenske kroner. (cirka 550 kroner). På snescooter er der for eksempel ture på fire timer, som koster 1.750 svenske kroner. (1.400 danske kroner). Læs mere på icehotel.com
Mere inspirationLæs vores guider til Sverige
Island
Hotel Ranga i Hella i det sydlige Island drives ifølge avisen The Sunday Times af nordlysnørder, og de har da også sørget for at optimere udendørsbelysningen, så den ikke generer nordlyskigningen. Der er udendørs swimmingpools med vand fra de underjordiske varme kilder, så man kan drive rundt i badet og betragte nordlyset. Man kan også bede om at blive vækket på værelset, når nordlyset udfolder sig.
Pris på tilfældigt valgt dag i januar for dobbeltværelse: 200 euro (cirka 1.500 kroner). Læs mere på hotelranga.is
Mere inspirationLæs vores guide til Island
Se også
Rejs ugen inden sommerferien og spar op til 35 procent
Der er stor forskel på priserne på charterrejser, alt efter om du rejser ugen inden eller i selve sommerferien.
Læserne røber: Her er verdens bedste øer
Mariann blev kureret for flyskræk: »Verden har åbnet sig for mig igen«
Her er stranden, hvor der er adgang forbudt for børn
Den differentierede ferieform med voksenferier, børnefri flysæder, parhoteller og all inclusive vinder frem.
Flyene fra Aalborg bliver billigere
Vind en rejse: Tip os om den sjoveste underjordiske turistattraktion
Ingen vandpiber om bord hos Emirates
Turengårtil.dk citerede usand historie fra satiresite.
Besøg byen der er et levende Bauhausmuseum
Luftballoner støder sammen: To turister dræbt i Tyrkiet
rejsenyt Seneste
Storby og Kultur Seneste
Sol og Strand Seneste
Mest læste
Seneste nyt
ALLE REJSEMÅL
Turen Går Til på Facebook
MÅNEDENS REJSEQUIZ - Maj
HVORHEN / HVORNÅR
Få vores forslag til dit næste rejsemål
ALLE TEMAER
TUREN GÅR TIL-bøgerne
Rejseminder
KOLOFON
Al materiale copyright © 2006-12 ifølge loven om ophavsret.
JP/Politikens Hus
Rådhuspladsen 37
1785 København V