Annonce
Annonce
SektionerMedier |
Aktuelle temaer
Satire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
Vi guider til gode rejsemål i Maj
Handpresso Hybrid
Handpresso er verdens mindste espressomaskine. Den bruger ingen strøm, men espressoen laves ved hjælp af håndkraft.
Pluspris 679 kr.
Alm. pris 799 kr
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 8470 kr.
Alm. pris 9270 kr
|
|
Pluspris 99 kr.
Alm. pris 129 kr
|
|
Pluspris 9470 kr.
Alm. pris 10270 kr
|
|
Pluspris 699 kr.
Alm. pris 849 kr
|





Kom helt ned i gear i afrikansk øparadis
AFSLAPPET. Zanzibar er et studie i et liv, der er tilbagelænet. - Foto: Pernille Bærendtsen
Et par timers sejlads fra Tanzanias kyst ligger sansemættede Zanzibar og lokker med irgrønt hav, skaldyr på menuen og et liv i drøvtygger-tempo.
Temaer
Rejsemål
Send artikel
(E-mail, adskil flere med komma)
Fra (E-mail): Besked:ARTIKLEN FORTSÆTTER HER
REJSEN TIL ZANZIBAR
Rejsen dertil
Fra Danmark skal man gennem Dar es Saalam på det tanzanianske fastland for at komme til Zanzibar. Mange flyselskaber har afgange fra Europa til Dar es Salaam, dog er der ingen direkte ruter fra Danmark. Fra Dar es Salaam kan du flyve eller sejle til Zanzibar. Flyvebåden 'Kilimanjaro' er den hurtigste og sikreste. Tjek azammarine.com. Eftermiddagsturen kan have høj bølgegang. Alternativt kan du flyve til Zanzibar. Billigste billetter pt. køber du hos Fly540, som har kontor på Samora Avenue i Dar es Salaam eller on-line på fly540.com.
Rejsetidspunkt
Zanzibar er velsignet med et gennemsnit på 7-8 timers solskin dagligt. Korte, daglige regnskyl forekommer i november. Den lange regnsæson løber fra april til maj, selvom det ikke nødvendigvis regner hver dag. Juli er køligst og januar varmest.
Indrejse
Der kræves visum til Tanzania, som Zanzibar er en del af. Visum fås ved indrejse til Tanzania. Begge steder kan kræve forevisning af gul feber vaccinationsattest.
Valuta
Du kan hæve tanzanianske shillings i hæveautomater flere steder i Stone Town, hvor maximum er 400.000 tsh, som svarer til cirka 1.700 kr. Det er langt fra alle steder, at der kan betales med Visa-kort, og det er en god ide at medbringe ekstra US dollars som back-up.
Prisniveau
En god frokost inkl. drikkevarer på en af de populære caféer i Stone Town koster godt 40 til 50 kr. Taxaturen mellem lufthavn og Stone Town ligger på godt 50 til 60 kr.
»Polepole«.
Tag det roligt, siger zanzibarierne på swahili. Men er du først landet i lufthavnen i Zanzibar kan det ikke gå stærkt nok med at komme ud til Zanzibars paradisiske strande, der løber langs øens nordlige østkyst omkring de små flækker Paje og Bweeju.
Det er her vi har bestilt hotel. Så vi prajer en taxi og forhandler en pris.
GUIDESe, hvad du skal opleve i magiske Kenya
Paje er i princippet blot en bunke lokale huse og en gruppe spredte hoteller. Landsbyen var tidligere voldsomt populær for sine ’moonlight parties’, og den konstante strøm af unge backpackere der kom rejsende, ofte i forbindelse med et volontørphold på fastlandet.
Nu er der mere aldersspredning blandt gæsterne, og vi udnytter, at Bweeju som ligger et par kilometer nord for Paje, ligger ved kysten, forholdsvist tæt på Stone Town, der er en Zanzibars helt store attraktioner med sultanens palads og små snævre og snoede gader. Stone Town er da også optaget på UNESCOs Verdensarvliste.
LÆS ARTIKELSnør vandrestøvlerne: Her er 10 fantastiske rejser til fods
Zanzibar, er betegnelsen for ø-gruppen, der dækker øerne Pemba og Unguja, der ligger et par timers sejlads ud for Tanzanias østkyst. Historisk har Zanzibar haft vigtig placering mellem det afrikanske kontinent og det Indiske Ocean.
Hertil ankom de opdagelsesrejsende, slavehandlerne og missionærerne, før de rejste videre, og Zanzibars mangfoldige sammensætning ses i dag tydeligt i gadebilledet.
Tilbagelænet stemning
Vi indlogerer os på Mustapha’s Place. Det er et af de billigste hoteller på kysten. Der er derfor heller ikke generatorer som på de store hotel resorts, så strømmen kommer og går.
Stemningen er med andre ord tilbagelænet, hvilket også understreges i møbler og udsmykning: To kæmpestore hængekøjer er spændt ud mellem svajende palmetræer, og hvert gæstehus er konstrueret i lokale materialer over forskellige temaer, hvor kun fantasien synes at have sat grænser.
LÆS ARTIKELTag med til paradis der engang var dansk
Vi skifter til badetøj og ’kikois’ – den østafrikanske sarong - og finder stien ned til stranden. Bare tæer i klipklappere, i hvidt sand, og under palmesus. Bølgerne bruser i brændingen længere ude, og horisonten tegner en klar linje, der skiller de fine blå-grønlige nuancer fra hinanden. Himlen er farvet blå hele vejen rundt, mens Det Indiske Ocean skifter mellem grøn og turkist.
Henover de turkise bølger
Den næste times tid tilbringer vi på en ’ngelawa’, som er bygget på traditionel vis, og på trods af sit lidt rustikke udseende, nærmest svæver den hen over de turkise bølger. Vi har nu også udsigt over Zanzibars kystlinje, hvor palmerne svajer i tusindevis mellem kysthoteller og landsbyer. Det slidte sejl blafrer, og vi blæses godt igennem af den lune, tropiske vind.
Tilbage på land passerer småsnakkende kvinder i farvestrålende ’kangaer’ - på vej til dagens næste gøremål. Mange kvinder på Zanzibars østkyst lever af at plukke tang på sandrevlerne, når det er lavvande. Tangen eksporteres, forarbejdes, og anvendes i et væld af forskellige produkter.
LÆS ARTIKELFå det bedste af Afrika på kun halvandet døgn
Børn bader og leger i den sene eftermiddagssol på stranden. Vi slutter også af med en tur i bølgerne, der på det her tidspunkt er nærmest lunkent. Solbrændte og gennemvarme går vi tilbage til Mustapha’s – et koldt brusebad gør godt og skyller saltet af.
LÆS ARTIKELNy og gammel verden mødes i hengemt ø-paradis
Det siger sig selv, at fisk og skalddyr står højt på listen, og at man ikke skal være flov over at spise friske krabber eller fisk mere end én gang om dagen. Maden er hentet op af havet af en af de lokale fiskere, og er således med til også at give ham mad på tallerkenen.
Prøv de lokale drinks
Efter middagen går vi tilbage til Mustapha’s Place. Både Paje og Bweeju har en del forskellige barer, hvoraf mange ligger på selve stranden, andre langs asfaltvejen. Det er ikke en god ide at gå længere afstande på stranden, når det er mørkt. Skal du længere end du kan se, så hyr en taxi, eller spørg en lokal Maasai ’askari’ – vagtmand – om han ikke går med.
De fleste strandbarer på kysten, er ligesom Mustapha’s Place, skåret over den samme model – konstrueret af lokale materialer, træ og flettede palmeblade. De mindre har et lille musikanlæg, og rigger større til, hvis der skal være stor fest.
LÆS ARTIKELLæserne: Her drømmer vi om at rejse hen i 2012
Mustapha’s bar serverer ’dawa’ som egentligt betyder medicin på swahili – en helt igennem lokal drink, mikset af Konyagi (den lokale gin), lime og honning.
Og det fungerer. Det uhøjtidelige er i højsædet. Man går alligevel ikke langt i højhælede sko, der synker ned i blødt sand, og heftig make-up ser ikke pænt ud i Zanzibars høje luftfugtighed.
Men man når man så sidder dér med tæerne i sandet, mens man lægger nakken tilbage og kigger op i den afrikanske stjernehimmel, går det op for én, at det slet ikke handler om høje hæle og make-up, men om de helt fantastiske rammer og det gode selskab som Zanzibar giver sine besøgende.
ARTIKLEN FORTSÆTTER HER:
Side 2:Det skal du opleve på Zanzibar
Se også
Fra askesand til azurblåt vand: Her er Siciliens bedste strande
Den populære italienske ferieø byder på strande for enhver smag. Her er fem af de bedste.
Her kan du få mest ferie for dine penge i år
Her er ferieformen, som flest danskere vælger
Nu kan vestlige turister komme på dagsture til Nordkorea
Et rejsebureau i Kina har fået tilladelse til at arrangere dagture i Nordkorea, der har 5000 turister årligt.
Heathrow åbner igen efter brand og nødlanding
Mand får bøde på 14.000 kroner for at udleje værelse til turister i tre dage
Hotelgæster stikker af fra dyre regninger
Oplyser forkerte adresser og kreditkortoplysninger og stikker så af.
Nu kan sejlere booke havneplads online
Flyene fra Aalborg bliver billigere
rejsenyt Seneste
Storby og Kultur Seneste
Sol og Strand Seneste
Mest læste
Seneste nyt
ALLE REJSEMÅL
Turen Går Til på Facebook
MÅNEDENS REJSEQUIZ - Maj
HVORHEN / HVORNÅR
Få vores forslag til dit næste rejsemål
ALLE TEMAER
TUREN GÅR TIL-bøgerne
Mexico
146 kr. -18,3388888888889%Cuba
160 kr.Thailand
167,40 kr. -7%Florida og Det Dybe Syden
180 kr.Tenerife, La Gomera, La Palma, El Hierro
160 kr.Sydindien
150 kr. -16,66%New Zealand
180 kr.Rejseminder
KOLOFON
Al materiale copyright © 2006-12 ifølge loven om ophavsret.
JP/Politikens Hus
Rådhuspladsen 37
1785 København V