»Polepole«.

Tag det roligt, siger zanzibarierne på swahili. Men er du først landet i lufthavnen i Zanzibar kan det ikke gå stærkt nok med at komme ud til Zanzibars paradisiske strande, der løber langs øens nordlige østkyst omkring de små flækker Paje og Bweeju.

Det er her vi har bestilt hotel. Så vi prajer en taxi og forhandler en pris.

GUIDESe, hvad du skal opleve i magiske Kenya

Paje er i princippet blot en bunke lokale huse og en gruppe spredte hoteller. Landsbyen var tidligere voldsomt populær for sine ’moonlight parties’, og den konstante strøm af unge backpackere der kom rejsende, ofte i forbindelse med et volontørphold på fastlandet.

Nu er der mere aldersspredning blandt gæsterne, og vi udnytter, at Bweeju som ligger et par kilometer nord for Paje, ligger ved kysten, forholdsvist tæt på Stone Town, der er en Zanzibars helt store attraktioner med sultanens palads og små snævre og snoede gader. Stone Town er da også optaget på UNESCOs Verdensarvliste.

LÆS ARTIKELSnør vandrestøvlerne: Her er 10 fantastiske rejser til fods

Zanzibar, er betegnelsen for ø-gruppen, der dækker øerne Pemba og Unguja, der ligger et par timers sejlads ud for Tanzanias østkyst. Historisk har Zanzibar haft vigtig placering mellem det afrikanske kontinent og det Indiske Ocean.

Hertil ankom de opdagelsesrejsende, slavehandlerne og missionærerne, før de rejste videre, og Zanzibars mangfoldige sammensætning ses i dag tydeligt i gadebilledet.

I  Zanzibars fascinerende Stone Town kommer du tæt på den lokale befolkning. FOTO: PERNILLE BÆRENDTSEN Her er tildækkede muslimske kvinder, kvinder klædt i den traditionelle tanzanianske ’kanga’ (sarong), og kvinder af indisk herkomst, iklædt i sari.

Tilbagelænet stemning
Vi indlogerer os på Mustapha’s Place. Det er et af de billigste hoteller på kysten. Der er derfor heller ikke generatorer som på de store hotel resorts, så strømmen kommer og går.

Stemningen er med andre ord tilbagelænet, hvilket også understreges i møbler og udsmykning: To kæmpestore hængekøjer er spændt ud mellem svajende palmetræer, og hvert gæstehus er konstrueret i lokale materialer over forskellige temaer, hvor kun fantasien synes at have sat grænser.

LÆS ARTIKELTag med til paradis der engang var dansk

Vi skifter til badetøj og ’kikois’ – den østafrikanske sarong - og finder stien ned til stranden. Bare tæer i klipklappere, i hvidt sand, og under palmesus. Bølgerne bruser i brændingen længere ude, og horisonten tegner en klar linje, der skiller de fine blå-grønlige nuancer fra hinanden. Himlen er farvet blå hele vejen rundt, mens Det Indiske Ocean skifter mellem grøn og turkist.

Udsigt  udover havet fra en lokal båd. FOTO: PERNILLE BÆRENDTSEN Lokale fiskere er ved at gøre deres ’ngalawa’ – små katamaranbåde – klare til at sejle, og vi overvinder fristelsen til at give efter for bare at flade ud på strandsengene. Vi aftaler en tur, forhandler pris og vader efter fiskerne gennem det klare, lave vand, og stiger op i båden.

Henover de turkise bølger
Den næste times tid tilbringer vi på en ’ngelawa’, som er bygget på traditionel vis, og på trods af sit lidt rustikke udseende, nærmest svæver den hen over de turkise bølger. Vi har nu også udsigt over Zanzibars kystlinje, hvor palmerne svajer i tusindevis mellem kysthoteller og landsbyer. Det slidte sejl blafrer, og vi blæses godt igennem af den lune, tropiske vind.

Tilbage på land passerer småsnakkende kvinder i farvestrålende ’kangaer’ - på vej til dagens næste gøremål. Mange kvinder på Zanzibars østkyst lever af at plukke tang på sandrevlerne, når det er lavvande. Tangen eksporteres, forarbejdes, og anvendes i et væld af forskellige produkter.

LÆS ARTIKELFå det bedste af Afrika på kun halvandet døgn

Børn bader og leger i den sene eftermiddagssol på stranden. Vi slutter også af med en tur i bølgerne, der på det her tidspunkt er nærmest lunkent. Solbrændte og gennemvarme går vi tilbage til Mustapha’s – et koldt brusebad gør godt og skyller saltet af.

Leg  på stranden i solnedgangen. FOTO: PERNILLE BÆRENDTSEN Vi beslutter os for at spise middag på det nærliggende Crazy Mzungo’s Beach Bungalows, som drives af et sydafrikansk par. Vi har spottet, at dagens menu byder på friskfangede kæmpekrabber. Mad er et kapitel for sig, når det kommer til Zanzibar.

LÆS ARTIKELNy og gammel verden mødes i hengemt ø-paradis

Det siger sig selv, at fisk og skalddyr står højt på listen, og at man ikke skal være flov over at spise friske krabber eller fisk mere end én gang om dagen. Maden er hentet op af havet af en af de lokale fiskere, og er således med til også at give ham mad på tallerkenen.

Prøv de lokale drinks
Efter middagen går vi tilbage til Mustapha’s Place. Både Paje og Bweeju har en del forskellige barer, hvoraf mange ligger på selve stranden, andre langs asfaltvejen. Det er ikke en god ide at gå længere afstande på stranden, når det er mørkt. Skal du længere end du kan se, så hyr en taxi, eller spørg en lokal Maasai ’askari’ – vagtmand – om han ikke går med.

De fleste strandbarer på kysten, er ligesom Mustapha’s Place, skåret over den samme model – konstrueret af lokale materialer, træ og flettede palmeblade. De mindre har et lille musikanlæg, og rigger større til, hvis der skal være stor fest.

LÆS ARTIKELLæserne: Her drømmer vi om at rejse hen i 2012

Mustapha’s bar serverer ’dawa’ som egentligt betyder medicin på swahili – en helt igennem lokal drink, mikset af Konyagi (den lokale gin), lime og honning.

Og det fungerer. Det uhøjtidelige er i højsædet. Man går alligevel ikke langt i højhælede sko, der synker ned i blødt sand, og heftig make-up ser ikke pænt ud i Zanzibars høje luftfugtighed.

Men man når man så sidder dér med tæerne i sandet, mens man lægger nakken tilbage og kigger op i den afrikanske stjernehimmel, går det op for én, at det slet ikke handler om høje hæle og make-up, men om de helt fantastiske rammer og det gode selskab som Zanzibar giver sine besøgende.

ARTIKLEN FORTSÆTTER HER:
Side 2:Det skal du opleve på Zanzibar