Mød fru Ples. Hun er måske ikke verdens smukkeste, men det er der ikke noget at sige til.

For fru Ples – eller måske er der i virkeligheden tale om hr. Ples, for videnskaben er ikke helt sikker – anslås nemlig til at være 2,6 millioner år gammel, og vi har kun et fossil af hendes kranium.

Ples er en forkortelse for Plesianthropus transvaalensis, der kan oversættes til ’næsten-mennesket fra Transvaal’, og hun er en såkaldt Australopithecus africanus. Fru Ples er en af vore formødre, for vi er nemlig alle afrikanere, og menneskehedens vugge befinder sig i drypstenshulerne i Sterkfontein cirka 50 kilometer nordvest for Johannesburg i Sydafrika.

GUIDE Det skal du opleve i Sydafrika

»Vi stammer ikke fra aberne, men vi deler forfædre. Vores forfædre færdedes her i området for tre millioner år siden og kan beskrives som halvt aber, halvt mennesker. Sterkfontein er en lektion i evolution, og Charles Darwin besøgte da også Sydafrika i 1836. Menneskeheden stammer fra Afrika«, fortæller guiden Meshack Mzandisi og skynder sig at tilføje, at der er gjort langt ældre fund i Etiopien og Kenya end i Sydafrika.

I virkeligheden er fru Ples slet ikke særlig gammel. I hvert fald ikke i forhold til et fossil af et næsten komplet skelet, som også er fundet i Sterkfontein.

Det drejer sig om Lille Fod, der anslås at være 3,3 millioner år gammel, og endnu ikke var fuldt udgravet, da turengårtil.dk besøgte hulerne. Videnskabsmændene regner med at afslutte gravearbejdet i år.

Fortidens mørke
To af hulerne i Sterkfontein er åbne for offentligheden. Inden nedstigningen advarer Mzandisi om, at folk, der lider af klaustrofobi eller er mørkerædde, måske skal tænke sig om to gange, inden de bevæger sig de 119 trin ned i Silberberg-grotten. To minutter senere giver den første op og forsvinder op i sollyset.

LÆS OGSÅ 5 stjernestunder i Cape Town

Ikke alene er der mørkt i hulen, der er også fugtigt og køligt med en konstant temperatur på 18 grader året rundt. Flere steder må deltagerne ned på knæ og krybe igennem smalle gange.

Mzandisi er med til at gøre det lidt uhyggeligt, når han viser mærkelige stalaktit- og stalagmitformationer i hulen som et Afrika-kort, en elefant, gulerødder og de tre vise mænd. Sidstnævnte kan undertegnede dog ikke få øje på, men det skyldes nok mangel på fantasi.

I  Sterkfontein-hulerne findes der spor af menneskelignende væsener, der daterer sig flere millioner år tilbage. Foto: Maropeng InformationscenterHulen blev opdaget i 1896 af italienske minearbejdere med guldsøgeren Guglielmo Martinaglia i spidsen. Heldigvis var her ikke guld, men kun kalksten, så de ødelagde ikke alt for meget. Snart står vi ved en gitterdør og et pigtrådshegn, og inde bagved ligger forsteningen af Lille Fod, som blev opdaget i 1994.

»Det tager tid at få ham fri, for man er bange for at ødelægge ham. Kun to professorer og deres assistenter har adgang. Lille Fod boede ikke i hulen, men faldt ned i den gennem en naturlig åbning«, fortæller Mzandisi.

LÆS ARTIKEL Gigantisk nationalpark åbner i Afrika

Uhyggen breder sig, da vi når frem til en lille underjordisk sø i Milner-kammeret, og Mzandisi fortæller den tragiske historie om dykkeren Pieter Verhulsel, som i 1984 sammen med to kolleger skulle undersøge, hvor dyb søen var.

»De dykkede 14 meter, men nåede ikke bunden. På vej op forsvandt Pieter. Tre uger senere fandt et redningshold hans lig i en luftlomme, hvor han havde skrevet i sandet, at han elskede sin mor og sin hustru. Siden dengang har myndighederne ikke givet andre lov til at dykke i søen«.

Efter den fortælling går det hurtigt mod udgangen og op ad 229 trin for at slippe ud i sollyset. Undervejs puster vi ud ved en buste af den skotsk-sydafrikanske læge og palæontolog Robert Broom, som i 1947 var med til at opdage fru Ples.

»Prøv engang at se Brooms næse og finger. De er helt blanke og skinnende. Det skyldes, at det betyder held og lykke, hvis man gnider på Brooms næse. Gnider man hans finger, giver det visdom, men hvis man gnider både næsen og fingeren, er man arrogant og egoistisk, og det betyder ulykke«.

LÆS OGSÅ Indien bygger gigantkopi af unikt turistikon

Turengårtil.dk satser på næsen og slipper da også helskindet ud af vore forfædres mørke. Vel oppe igen på den sydafrikanske highveld eller højslette er det dog fuldt forståeligt, at menneskehedens vugge i 1999 kom på Unescos liste over verdens kulturarv.

Ring til en mammut
Kun få minutters kørsel eller 8,7 kilometer fra Sterkfontein dukker en kæmpestor gravhøj op, som ikke skjuler en gammel krigerhøvding, men derimod en rejse til både fortiden og fremtiden i form af Maropeng Informationscenter.

»Maropeng åbnede i 2005 og betyder ’tilbagevenden til oprindelsesstedet’ på mit sprog setswana. Stedet her er menneskehedens vugge. Herfra gik vi ud og befolkede verden. Centret er formet som en gravhøj, fordi europæerne i gamle dage begravede deres døde i høje, og centret er en kombination af Europa og Afrika«, fortæller Molekog Maine fra Maropeng Informationscenter, inden han opfordrer os til at tage på en opdagelsesrejse i form af en bådtur tilbage til tidspunktet for jordens skabelse.

’Forskellighedens Rampe’ signalerer, at vi alle tilhører én art, men med forskelligheder, og fører ned til bådpladsen. På den underjordiske bådtur opleves de fire elementer, som var med til at skabe jordkloden og forme verden, som vi kender den i dag.

LÆS ARTIKEL Det Skæve Tårn retter sig op

Elementerne eksploderer i snævre tågede tunneler i form af vulkaner i udbrud og voldsomme storme, inden båden når frem til verdens begyndelse. Herfra går turen videre til fods gennem menneskets og verdens historie.

Museet er interaktivt og anvender audiovisuelle teknikker, livagtige lydeffekter, elementer fra forlystelsesparker og rekonstruktioner af vores forfædre for at illustrere evolutionen, visse arters uddøen og menneskets evige fremskridt.

En af de største attraktioner er telefonsamtalerne. Turisten kan dreje nummeret på henholdsvis en mammut, et næsehorn, en quagga eller en dodo. Mammutten har en lidt brysk stemme og fortæller i samtalen, hvor stor han var, hvor han kom fra, hvordan han så ud, og hvorfor han uddøde.

Dodo-fuglen eller dronten derimod forklarer med sød og feminin stemmeføring, at søfolk navngav den dodo og drev rovdrift på den, fordi den var så tillidsfuld.

LÆS OGSÅ 10 steder du skal besøge før de forsvinder

Til slut tager vi på ’Rejsen Fremad’, som illustrerer, hvordan miljøet har inflydelse på vores udvikling, og hvordan menneskeracen påvirker miljøet og behovet for at bevare vores arv.

Denne del af udstillingen er fyldt med citater som den canadiske forfatter og filosof Marshall McLuhans visdomsord:

»Der er ingen passagerer på rumskibet Jorden. Vi er alle besætningsmedlemmer«.