Annonce
Annonce
SektionerMedier |
Aktuelle temaer
Satire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
Vi guider til gode rejsemål i Maj
Handpresso Hybrid
Handpresso er verdens mindste espressomaskine. Den bruger ingen strøm, men espressoen laves ved hjælp af håndkraft.
Pluspris 679 kr.
Alm. pris 799 kr
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 8470 kr.
Alm. pris 9270 kr
|
|
Pluspris 99 kr.
Alm. pris 129 kr
|
|
Pluspris 9470 kr.
Alm. pris 10270 kr
|
|
Pluspris 699 kr.
Alm. pris 849 kr
|





Ferieforkælelse: Fra stress til fuldt afslappet på kun en uge
Godmorgen. Dagen starter med yoga-øvelsen solhilsen, mens solen står op bag bjergkammen ved Playitas by. - Foto: Tina Krongaard Stampe
Er en uges ferie nok til at komme helt ned i gear? Turengårtil.dk drog af sted til den spanske ø Fuerteventura for at teste det.
Temaer
Rejsemål
Send artikel
(E-mail, adskil flere med komma)
Fra (E-mail): Besked:Om Playitas:
Playitas er Apollo Rejsers sportsresort på den spanske ø Fuerte-ventura (en af De Kanariske Øer).
Indkvartering:
Du kan vælge at bo i en 1- eller 2-værelses lejlighed på Aparthotel, på et hotelværelse på Hotel Playitas eller i en af resortets store villaer.
I alle tilfælde kan du vælge mellem ingen måltider, morgenmad eller halvpension (både morgenmad og aftensmad).
Priser varierer alt efter indkvarteringsform, valg af mad samt tidspunkt for afrejse.
En uge i november koster fra 3.948 per voksen og 2.498 per barn.
En hel del sportsaktiviteter er med i prisen, dog skal du for eksempel betale for at spille golf og låne cykler (både mountainbikes og landevejscykler).
En times antistressmassage for hele kroppen koster 60 euro (450 kr.).
Tre kvarters fysioterapi med fokus på ryggen koster 40 euro (300 kr.).
Læs mere på www.playitas.info
Få mest ud af ferien:
Stresskonsulent Thomas Milsted mener, at 3-4 ugers ferie er det optimale, hvis man skal helt ned i gear.
Men selv om du kun har en uge til rådighed, er her hans råd til, hvordan du får slappet mest af.
1. Hav ikke planer om at nå at se en masse.
2. Gå tidligt i seng, og sov, så længe du kan.
3. Vær spontan. Mærk efter, hvad du virkelig har lyst til, når du vågner om morgenen, og gør det.
4. Gå lange ture. Det renser hjernen og får tankerne til at falde på plads. Vil du dyrke sport, skal det være af lyst, ikke pligt.
5. Få masser af varme. Ikke for hedt, men så du er afspændt og veltilpas.
6. Lav åndedrætsøvelser, eller mediter i 15-20 minutter hver morgen og om aftenen lige inden sengetid. Tæl til én, mens du ånder ind. Hold vejret, mens du tæller til fire, og ånd ud, mens du tæller til to.
7. Tag varme bade, så din krop føles let.
8. Få massage. Kroppen falder til ro, når man bliver berørt på den måde.
9. Skriv dagbog. Ikke om, hvad du har foretaget dig, men over de tanker, der kommer til dig i løbet af den uge, hvor du kobler fra. Skriv alt, hvad der falder dig ind.
10. Grin og hav det sjovt. Latter har en voldsomt positiv effekt på vores krop og sind.
Læs mere på www.thomasmilsted.dk
Smerten jager gennem tommelfingeren og hele vejen op ad min arm.
På få sekunder triller tårerne ned ad kinderne på mig, og jeg springer væk fra dørkarmen, mens jeg brøler smerten ud.
Det er første dag af min ferie. Jeg er taget til den spanske ø Fuerteventura, til sportsresortet Playitas, for at komme væk fra hverdagens stress og jag. Og jeg er tydeligvis stadig i alt for højt tempo. Så højt, at jeg lige har smækket badeværelsesdøren i med min finger i klemme i dørkarmen.
LÆS OGSÅDanskerne: Vi vil have sport i ferien
På få sekunder er neglen helt blå, og smerten varer i timevis. En ubehagelig påmindelse om, at jeg er nødt til at gå et gear eller fem ned, hvis jeg skal kunne nyde min ferie.
Dagen er ellers startet ganske afstressende med morgenyoga, den såkaldte Sun salutation på resortet. Her mødes de morgenfriske klokken 8 for at strække ud med udsigt over havet og til solen, der står op bag bjergkammen mod øst.
Men i mit tilfælde skal der mere til for at få skuldrene, som sidder helt oppe under ørerne, til at falde ned på plads.
Jeg har de seneste par uger lidt af konstant hovedpine. Og dagen inden vi rejser, har jeg arbejdet i 11 timer i træk for at blive færdig til at tage af sted.
Når valget er faldet på Playitas, er det, fordi jeg ikke er typen, der kan holde ud kun at ligge på en liggestol i ferien - og så fordi resortet netop har åbnet en ny spa.
»Der manglede noget. Det her var et skridt, vi var nødt til at tage for at blive komplette«, forklarer Playitas’ direktør Stephan Meyvisch om baggrunden for at udvide resortet med en spa.
LÆS OGSÅSportsferien får børnene til at vokse
Indtil videre indeholder spa’en et dampbad med eukalyptus, en finsk sauna, en infrarød sauna (godt for sportsfolk med småskader) og en jacuzzi. Der ud over kan man få forskellige former for massage, fysioterapi og skønhedsbehandlinger. Men spa’en skal udvides yderligere, fortæller Stephan Meyvisch.
»Vores plan er, at man som gæst skal kunne blive tilknyttet en coach, som kan sammensætte et træningsprogram for dig hernede, vejlede dig i forhold til de rigtige behandlinger, men som også følger op, efter du er kommet hjem, for at se hvordan det går«.
Spændt op
I mit tilfælde er der først og fremmest brug for en god omgang massage for at løsne op for den stive nakke og de spændte skuldre. Så jeg bestiller en times ’fuld-body-massage’. Men allerede inden jeg når så langt, kan jeg mærke, at jeg slapper mere af, for sol og varme gør underværker for en træt krop.
Det samme gør ergonomiske madrasser på værelserne. For første gang i mange uger sover jeg otte sammenhængende timer uden at vågne.
Her er intet trådløst netværk - noget jeg ellers normalt vil beklage, men nu er det tiltrængt, at der ikke hele tiden vælter mail ind på smartphonen. Og det hjælper gevaldigt på humør og stressniveau at slippe for at lave mad og i stedet bare gå om bord i den store buffet morgen og aften.
Efter endnu en omgang morgenyoga og løbetur langs vandet indfinder jeg mig på feriens anden dag i den enkelt og afdæmpet indrettede spa.
LÆS OGSÅYoga-ferie: »Det her gider jeg bare ikke«
Her bliver både mine ben, balder, ryg, skuldre, nakke og arme masseret, og jeg falder næsten i søvn, inden den behagelige massør kalder mig tilbage til virkeligheden.
Hun forklarer, at hun synes, jeg skal bestille en tid til fysioterapeuten, for »du har vist en del problemer med den ryg og nakke«, som hun diplomatisk formulerer det.
Hun rammer hovedet på sømmet og lige ned i min dårlig-holdning-af-for-meget-stillesiddende-computer-arbejde-samvittighed, så jeg får en tid til dagen efter.
Det kommer til at gøre lidt ondt
Her bliver jeg mødt af en over 2 meter høj lyshåret canadier ved navn Tom. Han starter med at kigge hen over min krop fra top til tå, som var han en maler, der var i tvivl om, hvorvidt hans maleri nu var helt rigtigt.
»Din venstre side er helt spændt op«, forklarer han og viser, hvordan den venstre skulder sidder en tommelfingerlængde højere end den højre.
»Jeg tror, det er din mave, der er spændt. Det her kommer til at gøre lidt ondt«, advarer han, hvorefter han forklarer, hvordan jeg skal trække vejret dybt ind og puste ud, mens han presser sine fingre ned i min mave.
Efter cirka et halvt minut slipper spændingen, og musklen slapper af. Tom, der ud over at være fysioterapeut er uddannet osteopat, fortsætter til ryggen, som to steder er »flad«, som han beskriver det. Dvs. at et par af rygsøjlens ’diske’ ikke sidder korrekt. Dem får den store mand hurtigt knækket på plads, hvorefter han kigger alvorligt på mig.
LÆS OGSÅHer er sportsferien for hele familien
»Det er din vejrtrækning, der er skyld i mange af dine problemer. Du trækker ikke vejret dybt nok ind, og du får ikke luften helt ud af dine lunger igen«, forklarer han.
»Du vil få meget mere energi. Ja, du vil blive et helt nyt menneske, hvis du lærer at trække vejret ordentligt«.
Sov godt
De næste 10 minutter skal jeg forsøge at skubbe Toms finger, uanset hvor på min mave han placerer den, helt op i loftet og derefter tømme al luft ud, så fingeren nærmest rammer ned igennem mig til briksen.
»Den her øvelse vil kunne få dig til at falde i søvn med det samme«, siger han med hentydning til mine problemer med at falde i søvn om aftenen derhjemme.
»Men bare rolig, jeg skal nok sørge for, at du ikke sover nu«.
Da timen er ovre, føler jeg faktisk en stor lethed i kroppen samt fornyet energi. Jeg er så frisk, at jeg bruger eftermiddagen på at bestige bjerget ved siden af resortet.
LÆS OGSÅRejs med vennerne og få mere ferie
Til daglig er jeg banketræt om aftenen, orker ikke noget efter arbejde, madlavning, oprydning og sengelægning af sønnike. Men i sengen ligger jeg alligevel længe og spekulerer og kan ikke falde i søvn.
LÆS OGSÅAzorerne: Fra vinter-wellness til vilde sommereventyr
Denne aften på Playitas sover jeg mindre end 5 minutter efter, at jeg har lagt min bog. Det er første gang nogensinde, jeg falder i søvn før min mand.
»Du ser glad ud«
Næste morgen må jeg opgive at løbe længere end 3,5 kilometer, da mit dårlige knæ pludselig gør ondt. Jeg sætter mig i stedet på altanen og kigger ud over havet. Her er kun lyden af bølgernes brusen og fuglenes kvidren, og jeg føler mig fuldstændig afslappet efter kun fire dages ferie.
På femtedagen tager jeg en ’Stretch and relax’-klasse. Efter at have strakt samtlige muskler i kroppen ud, beder instruktøren os lægge os på ryggen og ligge helt stille.
»I skal ligge i 8 minutter. Og det gør ikke noget, hvis I falder i søvn, jeg skal nok vække jer bagefter«, lover hun.
Jeg lukker øjnene og mærker, hvordan solen varmer hele min krop. Jeg kan høre vinden suse og bølgerne, der vælter ind over strandens sorte sand. Koncentrerer mig om at trække vejret dybt ind og puste det helt ud igen, som jeg har lært af fysioterapeuten.
LÆS OGSÅHer er 10 exceptionelle hoteller, du bør prøve at bo på i 2013
Jeg falder ikke i søvn den eftermiddag, men da jeg rejser mig fra måtten efter de 8 minutter, føler jeg mig fuldstændig udhvilet. Mine skuldre sidder ikke længere oppe under ørerne, og tilbage ved poolen konstaterer min søn: »Du ser glad ud«.
Der er endnu tre dages ferie tilbage. Tid til endnu en gang fysioterapi, mere yoga, flere svømmebaner, mere god mad, minigolf med sønnike og beach volleyball med vennerne. Og bogen bliver læst færdig.
Det kan godt være, at tommelfingerneglen stadig er blå, da jeg forlader Playitas efter en uges ferie – men både kroppen og hovedet er helt fyldt med energi og klar til flere måneders arbejde inden næste ferie.
Politiken var inviteret af Apollo Rejser
Se også
Laudrups rejseminder: »Når Clinton slog en bold, skulle Secret Service ud at tjekke, der ikke lå nogen på lur«
Læs Brian Laudrups rejseminder og få hans bedste tip til Skotland og New York.
Vikingeskib skal trække endnu flere turister til populært museum
6.000 nye bycykler indtager New York
Rejs ugen inden sommerferien og spar mere end 1.000 kroner per person
Der er stor forskel på priserne på charterrejser, alt efter om du rejser ugen inden eller i selve sommerferien.
Her er stranden, hvor der er adgang forbudt for børn
Flyene fra Aalborg bliver billigere
Vind en rejse: Tip os om den sjoveste underjordiske turistattraktion
Send dine bedste tips videre og vær med i konkurrencen om to flybilletter.
Ingen vandpiber om bord hos Emirates
Turengårtil.dk citerede usand historie fra satiresite.
Luftballoner støder sammen: To turister dræbt i Tyrkiet
rejsenyt Seneste
Storby og Kultur Seneste
Sol og Strand Seneste
Mest læste
Seneste nyt
ALLE REJSEMÅL
Turen Går Til på Facebook
MÅNEDENS REJSEQUIZ - Maj
HVORHEN / HVORNÅR
Få vores forslag til dit næste rejsemål
ALLE TEMAER
TUREN GÅR TIL-bøgerne
Florida og Det Dybe Syden
180 kr.Tenerife, La Gomera, La Palma, El Hierro
160 kr.New Zealand
180 kr.Mexico
146 kr. -18,3388888888889%Cuba
160 kr.Sydindien
150 kr. -16,66%Thailand
167,40 kr. -7%Rejseminder
KOLOFON
Al materiale copyright © 2006-12 ifølge loven om ophavsret.
JP/Politikens Hus
Rådhuspladsen 37
1785 København V