Båden bangka pløjer gennem vandet. Det er en klar dag, og den evigt aktive Mayon-vulkan står rygende med sin perfekte kegle som baggrund for den flade kyststrækning.

Jeg er i byen Donsol i Filippinerne midt i den årlige Butanding Festival, Hvalhajfestivalen.

I 1998 gik det op for Donsols fiskere, at mange gerne ville opleve og svømme med hvalhajer, butanding, og også ville betale for det, så der kunne tjenes penge på de store dyr.
Hvalhajsturisme.  Hvalhajen (Rhincodon typus) er målt op til 12-13 meters længde, men rygter vil vide, at den kan nå hele 18 meter. FOTO: Lene Topp
David, der i en årrække har arbejdet for WWF Verdensnaturfonden i Donsol fortæller, at hvalhajen, der kan blive op til 18 meter, tidligere blev slagtet for kødet, olien fra leveren og finnerne.

Men det fik en ende i 1998, hvor hvalhajen ved lov blev beskyttet i Filippinerne – og hvalhajturismen begyndte i Donsol.

»Det første år kom kun nogle få turister, men de seneste år har her været over 25.000 besøgende. Og overalt langs kysten er små hoteller, restauranter og anden turistrelateret infrastruktur skudt frem«.

LÆS OGSÅHer genskaber de paradis

David fortæller, at man i Filippinerne inddeler kommunerne i klasser ud fra kriterier, der viser, hvor fattige de er. Klasse fem er de fattigste kommuner.

Forrygende.  Mayon-vulkanen er den mest aktive i Filippinerne. Inden for de seneste år er befolkningen omkring vulkanen blevet evakueret flere gange. FOTO: Lene Topp

»Siden hvalhajturismen startede, har Donsol flyttet sig fra klasse fem til nu at være på vej til at blive en klasse et-kommune. Så hvalhajturismen viser, at der er noget om talen om, at nogle dyr kan være betydeligt mere værd levende end døde«, siger David smilende.

Lokale viser hvalhajerne frem
Donsols hvalhajturisme er lokalt funderet, så guider og bådfolk, der tager turister med ud på vandet, er alle lokale fiskere. En af dem, der har været med fra starten, er Embet. Et par dage tidligere viste Embet mig sit hus, der ligger yderst på kysten og må beskyttes mod bølgerne af en stenmur

Det er umiddelbart ikke den mest attraktive placering, men før havde Embet slet ikke noget hus, og han boede rundt omkring hos familie sammen med sin kone og deres ti børn. Så Embet er lykkelig for sit nye hjem, hvor der både er høns og en gryntende gris i et aflukke bag huset.

LÆS OGSÅKom helt tæt på Madeiras vilde delfiner

»Når sæsonen er slut, kaster jeg atter nettet i vandet og arbejder som fisker. Men mit arbejde som guide har i år betydet en ekstra indkomst på næsten 10.000 kr., som jeg håber kan give mine børn en bedre tilværelse og en god uddannelse«, siger Embet.

Hans historie understreger hvalhajernes værdi, og i år 2000 besluttede myndigheder og lokale at hylde den store fisk med en festival. Siden er Butanding-festivalen blevet afholdt hvert år i april eller maj.

Parade til søs
Båden sejler os ud til den fjerneste landsby i kommunen. Langs kysten ligger de omkring 60 både, der er involveret i hvalhajturismen. De er alle pyntede med flag i alverdens farver, og i stævnen på en del af dem står en figur af en hvalhaj i naturlig størrelse.

I de seneste uger har hver landsby haft travlt med at bygge hvalhajer over et metalskelet, og den og udsmykningen er vigtig, for i dag bliver årets smukkeste båd kåret.

FISKEFEST.  Beboerne hylder den mægtige hvalhaj fra flotte udsmykkede både. FOTO: Lene Topp

Som besøgende er det bare at spørge, om man må komme med på en båd, og jeg havner på dommerbåden. Det er ikke så tosset, for da bådene sætter ud fra kysten og danner en lang flotille, sejler vi ved siden af og har rig mulighed for at se, hvordan kreativiteten har fået frit løb.

På bådene danser glade folk. En båd er fyldt med mænd i kvindetøj. De hujer og gør sig til for dommerne, der dog ikke fortrækker en mine. »Det er helhedsindtrykket, der tæller«, forklarer de mig.

HYLDEST.  De lokale har bygget store, flotte hvalhajkopier. FOTO: Lene Topp

I Donsol by lægger bådene til side om side, og hvalhajfigurerne bæres i land. Nogle sættes på sættevogne, mens andre placeres på taget af trishaws, knallerter med tilbygget sidevogn. Og så kan paraden begynde.

»Miss Butanding«
En ældre herre blandt tilskuerne i en af sidegaderne til torvet fortæller, at Butanding-festivalen er Filippinernes første ikke-religøse festival. Men der er visse ligheder. Ved de religiøse festivaler føres figurer af forskellige helgener gennem gaderne – her er figurerne blot hvalhajer.

Alle kommunens landsbyer er repræsenteret, og her er hornorkestre, trommer og dansende. Selv bøflerne er blevet malet blå med prikker, som mønstret på hvalhajens krop. På en af dem står, hvad der oversat til dansk betyder, ’jeg er en truet art’.

Paraden ender på byens torv foran rådhuset, hvor hvalhajfigurerne ser til, mens skolebørn optræder med dans. Skønhedsdronningerne, der i aften skal konkurrere om at blive Miss Butanding, forsøger at score point ved at vandre rundt og indsmigre sig blandt tilskuerne. »Kom og stem på mig i aften. Vil du have et foto, hvor du står sammen med mig?«.

Kulørte mure
Næste dag hopper jeg fra netop byens torv på en trishaw, der kører mig til en skole i udkanten af Donsol by, hvor der ifølge festivalprogrammet skal afholdes en kunstkonkurrence.

En gruppe unge er ved at omdanne den grå betonmur omkring skolen til et kunstværk med hvalhajen i hovedrollen. En af kunstnerne viser mig sin håndtegnede skitse af det, han nu skal gøre meget større. En anden binder en presenning op på grene, der stikkes i jorden, for i løbet af dagen bliver det nødvendigt at finde skygge for solens brændende stråler.

LÆS OGSÅNy og gammel verden mødes i hengemt ø-paradis

Luften er tyk af tavshed og koncentration, da de første penselstrøg af klare røde, grønne og blå farver bryder betonens grå overflade, og hist og her ryster en hånd – alle vil gerne vinde dagens dyst.

HVALHAJKUNST.  Alt lige fra kubistisk til naivistisk kunst frembringes i forbindelse med festivalen. FOTO: Lene Topp

Overalt i Donsol er de flader, der ellers ville være tomme og grå, malet med motiver af hvalhajer – nogle stammer fra tidligere års konkurrencer.

En hellig hvalhaj
De unge kunstnere lægger sidste hånd på dette års værker. Stilen spænder fra det kubistiske til det mere naivistiske, men enkelte elementer går igen i flere af værkerne: hænder, der holder det kostbare, det vil sige hvalhajen – og så er der ofte en Kristus- eller helgenfigur i billedet.

LÆS OGSÅLangkawi: Saltvandsjacuzzi og fascinerende rokker

En menneskeflok betragter muren. Der er stor uenighed om, hvilket maleri der er bedst, men spændingen bliver først udløst om et par dage, hvor vinderen udpeges. Butanding-festivalen fortsætter en hel uge, men det er i de første dage, at hvalhajen spiller hovedrollen.

Resten af tiden bruges som en kærkommen lejlighed til at holde sportskonkurrencer, hanekampe og variationer af skønhedskonkurrencer, der er meget populære i Filippinerne. Imens alt dette foregår, svømmer de store fisk rundt derude i bugten og aner intet om, at de nærmest er blevet helliggjorte.

Datoerne for festivalen varierer, men ligger som regel fra slut april til midt maj, hvor det er højsæson for hvalhajturisme.