Annonce
Annonce
Turen går til 19. sep. 2012 KL. 08.00

Tohjulede turister oplever et helt anderledes Bali

En simpel cykeltur er en fantastisk måde at komme tæt på dagligdagen og befolkningen i Balis bjerge.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

3 andre aktive oplevelser

White water rafting: Rafting i gummibåd ned ad floder og små vandfald hører til de vildere aktiviteter på Bali. Der er mange udbydere, kvaliteten er normalt høj, og udstyret generelt også helt i orden.

Priser fra cirka 50 USD,inklusive den sædvanlige fantastiske service med transport, udstyr, mad og drikke undervejs etc. Se mere på: www.balibahamarafting.com

Delfintur: Stævn ud fra stranden ud for Lovina på nordkysten kl. 6 om morgenen i en lille motoriseret fiskerkano for at spotte springende delfiner. Nogle vil muligvis mene, at det er en lidt vild jagt for at få de bedste fotos, andre, at det nok ikke skader delfinerne, siden de kommer tilbage morgen efter morgen.

Prisen kan forhandles, men regn med cirka 10 USD per voksen, inklusive drikkepenge, og noget mere, hvis der skal transport fra hotel, forfriskninger etc. med. Udflugten varer et par timer. www.baliadventuretours.com

Dykning: Efter sigende ligger noget af det bedste dykkervand i hele Sydøstasien ud for den nordvestlige spids af Bali i naturreservatet omkring Menjangan Island. Her er masser af fisk og koraller, og det dejligt varme vand gør det muligt selv at lege fisk i timevis. Turen er velegnet for familier – husk meget stærk solcreme! De fleste hoteller tilbyder udflugterne.

Priser starter typisk ved 70-80 USD – afhængig af transporten frem til havnen, hvorfra der sejles i en lille time ud til de bedste dykkerområder. Her er i øvrigt et fantastisk syn til naboøen Javas smukke kyststrækning med høje vulkankratere. Se mere på: www.bali-diving-resort.com

Praktisk info om cykelturen

Turen varer cirka fire-fem timer med stop undervejs. Alle i normal fysisk form kan være med, også børn. Tempoet tilpasses efter behov.

Man låner hjelm og en moutainbike i god stand.

Turen arrangeres af Bahama Adventures, og priser starter ved cirka 40 USD for en halvdagstur, inklusive afhentning på hotel, cykel, hjelm, snacks, drikke og frokost.

Husk en varm trøje/let vindjakke til turens første del på bjergtoppen, hvor der kan være koldt. Sportssko og solcreme er eneste øvrige nødvendigheder, da alt andet typisk leveres af tourfirmaerne. Husk også, at der er venstrekørsel på Bali.

Mere avancerede ? og dyrere ? ture, bl.a. ned i selve Mount Batur-krateret, finder du på

www.balibahamarafting.com
www.balispirit.com
www.mountainbikebali.com

Solen er kun så småt ved at bryde gennem den florlette morgendis over byen Ubud på den sydlige del af Bali, selv om det virker, som om den mest har lyst til at putte sig ned under sin varme dyne af små pæonfarvede skyer, kilet ned i en bjergsprække.

Det har min mand, mine døtre på 14 og 20 år og jeg selv også mest lyst til, da vækkeuret ringer kl. 7, men om lidt bliver vi hentet af vores lokale guide Poni for at drage ud på en relativt omfattende ekspedition: en 30 km lang cykeltur gennem balinesiske landsbyer.

LÆS OGSÅHer genskaber de paradis

En halv flaske solcreme og en god morgenmad senere bumler vi af sted i jeep på de kaotiske, morgentravle veje, mens Poni spørger, om vi mon nogensinde har siddet på en cykel før?

Selv er vores nye ven Poni en toptrimmet herre i neonfarvede cykelshorts og med et superprofessionelt gear, som – trods vores egne forsøg på at ligne nogen, som aldrig har bestilt andet end at race op og ned ad det nærmeste bjerg – får os til at ligne præcis det, vi er: En flok turister, der har fået den vanvittige idé at kaste sig ud i den hæsblæsende balinesiske trafik på cykel.

Pas på hønsene
Godt en halv time senere, ankommer vi til landsbyen Penelokan ved Kintamani, som betyder udsigtssted.

Et passende navn, for da vi tumler ud af jeepen, kigger vi lige ned i et enormt vulkankrater, hvorfra endnu en vulkankegle, den 1.717 meter høje Mount Batur, rejser sig fra disen – omgivet af en gigantisk krystalblå sø. Vi får et sug i maven.

SCENERISK.  Bali er blandt andet berømt for sin smukke, forrevne natur. FOTO: Lars Stærbo I en af restauranterne, der er bygget her som udkigspunkt, serverer Poni fritterede indbagte bananer for os, mens et hold australske turister er ved at gøre klar til nedturen. Vi lover at overhale dem senere.

Vi får udleveret vores mountainbikes og efter at have tjekket, at bremserne virker – hvilket stærkt kan anbefales, da det meste af turen foregår ned ad bakke – er vi nu på vej. Sydover med solen i ryggen. Gennem søde dufte, fremmede lyde og ansigter.

LÆS OGSÅBali blomstrer igen efter bomberne

»Pas på hønsene!«, lyder advarslen fra den forreste af cyklerne, mens vi drejer ned gennem de smalle stræder i en landsby.

Men det kunne lige så godt have været kokosnødderne og hundene. Eller hullerne i vejen, brostenene og lavthængende palmeblade. Alt sammen findes i overflod på vores nedtur tilbage til Ubud.

Med stor behændighed undgår vi i sidste sekund de vildfarne høns og kommer relativt helskindede igennem de snævre gader. Poni fortæller om dengang, det gik galt, og en cyklist ramte en høne så voldsomt, at dens liv ikke stod til at redde. Men da ingen vidste, hvor den kom fra, havnede den i rygsækken og efterfølgende på menukortet til aftenens middag.

GUIDEHer skal du spise, når du besøger Bali

Så galt går det ikke her.

Heldigvis, for her på gudernes ø er alt en integreret del af det guddommelige, og balineserne tror på, at alt har en sjæl, så dyr, tøj og afgrøder, ja, selv børn betragtes som guder, indtil de er fyldt syv år. Så vi har bestemt ikke noget ønske om at ramme en af de udvalgte skabninger.

»We believe that what you give, is what you get«, siger Poni og sætter os ind i en af de mest grundlæggende balinesiske leveregler: »Hvad du giver, får du tilbage«.

Derfor må man heller ikke tage mere ud af verden, end man selv kan give, forklarer han.

Og da vi ikke umiddelbart kan finde på andre måder at kompensere for en død høne på end med ussel, jordisk mammon, gør vi alt, hvad vi kan for at styre uden om.

Landsbyer og kaotisk trafik
Vi kører videre gennem kaffe- og tobaksplantager og under palmeblade på snævre junglestier. Forbi templer og bondegårde. Gennem landsbyer med kokosnøddeknækkere og gamle bondekoner. Ind mellem høns, hunde, svin og køer.

Langs vejen står vinkende, smilende og hujende børn, der holder hænderne frem til håndklap og high five på vej ned over de toppede brosten og grusveje stierne i vildnisset af palmer. Vi forstår ikke tilråbene, men Poni forsikrer os om, at de ønsker os god tur, og at guderne må være med os.

LÆS OGSÅ5.200 trin fører til bjergtoppen, der er hellig for fire af de store verdensreligioner

Livet i landsbyerne er fredeligt, men der er fart over feltet, så snart vi befinder os på hovedvejene.

Her er det godt med den overdrevne luksus at have to følgebiler i hælene – det tætteste, vi nok nogensinde kommer på følelsen af at være en rigtig cykelrytter: En bil med friske forsyninger af koldt vand og en med cykler i tilfælde af punkteringer eller et ekset hjul efter nærkontakt med et hul i den sparsomme asfalt.

Samtidig er bilerne med til at holde den værste trafik på afstand i de store vejkryds.

At påstå, at balineserne kan lide fart, er en underdrivelse. For takket være deres tro på reinkarnation kører de som ind i helvede med hele familier på en enkelt scooter, ofte med to-tre rollinger under armen – uden styrthjelme ...

LÆS OGSÅHer er den bjergtagende natur, du ikke vil hjem fra

Som Tour de France-ryttere kæmper vi os gennem det balinesiske landskab i den bagende asiatiske sol, hvis skarpe lys kun overgås af skæret fra vores bleghvide stikkelsbærben.

I en landsby sidder to piger under et halvtag og hygger sig med mobiltelefoner, træstykker og knive så skarpe som barberblade. De snitter i de rå træstykker, og som en video på fast forward vokser der skildpadder og andre dyr frem for vores øjne.

Vi måber, og de griner lidt forlegent, da vi får Poni til at spørge dem på balinesisk, hvor lang tid det tager at snitte en skildpadde med skjold og det hele: 10 minutter. Det ville tage os en uge – mindst – efter vi havde lært det, fortæller vi tilbage.

EFFEKTIVT.  Af rå træstykker snitter pigerne skildpadder frem hurtigere end en man kan forestille sig. FOTO: Lars Stærbo


Overalt leger børnene med drager, og en lille dreng kommer tillidsfuldt hen og rækker dragesnoren frem og tilbyder os at prøve at flyve den. Vi takker nej af frygt for at være skyld i, at den falder ned, og han mister dragen i vores mindre kyndige hænder.

LÆS OGSÅAlternativ USA-ferie: Cykeltur på skinner

Først senere beroliger Poni os med, at hans glæde ved at dele dragen med os ville være større end sorgen over at miste den. »What you give ...«, minder han os om. Og vi finder efterhånden ud af, at den glæde ved at dele er dybt rodfæstet i den balinesiske folkesjæl og hindureligion.

Lit de parade på gårdspladsen
Som timerne går, er det, som om vi for alvor møder lidt af den oprindelighed, vi er rejst ud for at finde. Længere og længere væk fra de glamourøse luksushoteller, dybt inde i det Bali, de færreste oplever som turister.

De mange indtryk ledsages af Ponis tankevækkende betragtninger om livet på Bali – i pagt med guderne. Ikke mindst, da han inviterer os indenfor på en bondegård midt i en lille landsby.

Hos familien sætter Poni os grundigt ind i de rituelle regler for bygning af en balinesisk familiebolig. Først og fremmest muren ud mod gaden, som tjener både mod nysgerrige blikke og onde ånder.

LÆS OGSÅStjålne cykler, benhård bjergkørsel og en stolt dansker

Og for at de onde ånder ikke skal kunne finde ind gennem den lille port og forstyrre familiefreden, er der anbragt en mur inden for åbningen, som man skal uden om – onde ånder har nemlig ikke let ved at dreje om hjørner.

Her er et hus til hver funktion: sove, madlavning, toilet, tempel, gæstehus og så videre. Her er til gengæld ingen stue eller samtalekøkken. I det vidunderlige klima foregår alt samvær udenfor i gården eller i ly for et enkelt regnskyl på en overdækket hvileplads, hvor man samles på den flettede bambusmåtte og diskuterer livets tildragelser.

Det er også her, man lægger de afdøde på lit de parade – og her kan den afdøde ligge længe, mens familien sparer op til den flottest mulige begravelse.

Derfor er balsameringens kunst vigtig viden i familierne, hvor man selv tapper den afdøde for blod, tager indvoldene ud og balsamerer liget. Eventuelt begraves liget midlertidigt, indtil familien har fået samlet tilstrækkelige midler.

Her starter så den største af alle balinesiske fester med flotte processioner, musik og kostbar udsmykning med et højt farverigt tårn og massevis af blomster. Til sidst sættes der ild til det hele med liget placeret øverst på bålet.

LÆS OGSÅKom helt ned i gear i afrikansk øparadis

Ude bag gården kommer vi til grisestien, og familiens kvindelige overhoved tager imod med friske mandariner plukket fra et lille træ. Med smil og fagter viser hun os afgrøderne bag huset, kokosnødder, tobak, frugter i massevis.

Og så brydes stilheden af en glad gris, der hopper højt op ad staldens rækværk for at se, hvad der foregår. Den er svær at stille tilfreds, før den har fået masser af klap, er blevet fordret med græs, som vi plukker rundt om stalden – igen og igen. Poni griner: »What you give, is what you get«.

LOKALT.  Langt fra glamourøse luksushoteller går turen dybt ind i det Bali, de færreste oplever som turister. FOTO: Lars Stærbo


Ro i rismarkerne
Tilbage i cykelsadlerne triller vi videre ned ad bjergsiden og når til et stykke med frodige rismarker, der falder ned mod dalen i endeløse grønne terrasser med stillestående vand, der spejler den blå himmel. Vi står af cyklerne og nyder roen og stilheden.

Indimellem brydes spejlet af flokke af ænder. De lukkes ud på marken mellem hver rishøst. Her er ikke råd til pesticider og kunstgødning, så i stedet spiser ænderne smådyr og insekter, holder antallet af tudser nede, og gøder marken med deres ekskrementer.

Alt vokser hurtigt i det tropiske klima, og affaldet fra produktionen bruges som kompost omkring de nye afgrøder. Derfor er meget af det, der dyrkes på Bali, økologisk.

På nogle rismarker i en lavning bliver der høstet. Vi betragter det klassiske motiv: Høstarbejderne – mænd og kvinder, unge og gamle – har hovederne dækket af de karakteristiske bredskyggede stråhatte. Høsten foregår ved håndkraft, og hovederne dykker op og ned i takt med seglknivens hug rundt om planterne.

LÆS OGSÅBesøg en af verdens mest mytiske oldtidsbyer

Langs stierne går opsamlere og bundter de høstede planter. Ved små pladser tærskes risen mod jorden, og riskornene springer af. Overalt hvor der er en ledig plet i solen, tørres riskornene. Gerne midt i et vejsving. Så må trafikken manøvrere uden om. Og vi advarer hinanden om ikke at bruge forbremsen lige der. Det betyder en sikker udskridning, og tager man chancen, er det – nå ja – ris til egen ...

Da vi ankommer til endestationen mod syd, en restaurant i en landsby uden for Ubud gemt inde bag myriader af huse, er vi for længst blevet overhalet af australierne, der grinende byder os velkommen »mate«. Vi tog os tid til at få Bali ind under huden, og det var al tiden værd.

Da vi tumler ud af jeepen, kigger vi lige ned i et enormt vulkankrater, hvorfra endnu en vulkan- kegle, den 1.717 meter høje Mount Batur, rejser sig fra disen.

Politiken var inviteret af Nyhavn Rejser.

Vi guider til gode rejsemål i Maj

Cuba

Cuba

Salsarytmer, høj cigarføring og smukke, solbrændte huse. Cruising i seje...

Dubai

Dubai

Futuristiske og vanvittige Dubai pirrer, forundrer, forarger og sitrer i...

Gran Canaria

Gran Canaria

Vil du have nærmest evig sommer, skal du tage til Gran Canaria. Her ruller...

Sharm el-Sheikh

Sharm el-Sheikh

Sol og varme året rundt, krystalklart vand og store oplevelser på de helt...

Bangkok

Bangkok

Hvis Bangkok var en flaske vin, var der tale om en magnum. Og etiketten...

Kenya

Tag på eventyr i Kenya og oplev løvebrøl, hyænesang og palmesus.

Krabi

Krabi, Krabi, jeg overgiver mig. Du er for smuk og dejlig. Krabi er en...

Yucatán

At besøge Yucatán er at dykke ned i forhistorien mellem maya-ruiner og...

Venedig

Udenfor skodderne står Venedig op. Gadefejerne trækker trillebørene gennem...

Miami

Fuld fart på festen i Miami, oplevelsessamfundets epicenter i Orlando...

Goa

Goa ligger som en solmættet parentes mellem det enorme indiske...

Hurghada

Snorkeleventyr og beachparty på bare fødder. Sol, strand og vand om dagen...

Tenerife

Sol, vand og vulkaner er Tenerifes tre top-attraktioner. Men...

Phuket

Phuket er livsnydelse på højt plan. Et strejf af sommer året rundt og en...

New Zealands Sydø

Paradis for aktive naturelskere