Ved foden af bjerget kommer de srilankanske kvinder langsomt til syne i nattemørket. De græder af smerte og udmattelse. I mange timer har de vandret på stentrapperne, og nu er deres kræfter brugt op. Men de har nået deres mål – de har været oppe på toppen af Adam’s Peak.

Deroppe, hvor en gruppe orangeklædte munke beskytter et af de mest hellige steder for buddhister i hele verden: det synlige aftryk af Buddhas fodspor.

LÆS OGSÅHer er den bjergtagende natur, du ikke vil hjem fra

Bjerget i Sri Lankas højland er imidlertid ikke kun helligt for buddhister. Adam’s Peak er noget så unikt som et bjerg, der tiltrækker pilgrimme og troende mennesker fra fire af de store verdensreligioner.

Fire religioner – fire historier
Vi er to spændte vandrere, der selv vil op til toppen. 5.200 trin venter. Deroppe står et lille tempel, som gemmer på den fordybning i klippen, der har form som et fodaftryk. Og lige netop denne fordybning har gennem tusindvis af år antændt fantasien hos de mange religiøse retninger, der bor på øen. Det er nemlig ikke kun buddhisterne, der har en mening om, hvad det er for et fodaftryk.

Muslimerne mener, at det, man ser, er Adams fodspor. Det skulle efter sigende være aflejret, da han første gang satte fod på jorden. Det er i øvrigt Adam, der har lagt navn til bjerget – Adam’s Peak.

LÆS OGSÅMystiske klippeformationer fascinerer turister

Buddhister tror som nævnt, at det i stedet er Buddhas fodaftryk, der findes på toppen af det 2.300 meter høje bjerg. De kalder i øvrigt bjerget for Sri Pada, helligt fodaftryk.

FOTO:  Christoffer Muusman

Hinduerne derimod mener, at det er en af deres vigtigste guder, nemlig Shiva, der har afsat aftrykket. Shiva er gud for både skabelse og ødelæggelse og er en af de vigtigste guder i moderne hinduisme.

Endelig er der den kristne fortolkning. Her mener man, at aftrykket er lavet af apostlen Thomas. Myten siger, at det blev afsat lige før hans død, inden hans sjæl drog mod Paradis.

At alle fire religioner har en mening om, hvor fordybningen på toppen af bjerget stammer fra, viser, at der findes mange religiøse grupper på den store tropeø i Det Indiske Ocean. Her er efterkommere af muslimske købmænd, som kom til landet i 800-tallet, en kristen minoritet, der især holder til i smukke kirker langs strandene på vestkysten, og ikke mindst den store hinduistiske minoritet. Flertallet i Sri Lanka er dog buddhister, og det er også dem, der er flest af på bjerget.

Svedig nattevandring
Vi starter turen opad om natten. Små templer findes overalt, og munke klædt i orange hilser venligt på alle. På vores vej er der ikke langt mellem de små tehuse, boder med vand og lidt at spise.

Til at begynde med går det nemt. Der er ikke mange mennesker på stentrapperne, og her midt om natten er det tilpas køligt til, at vandreturen er behagelig. Men langsomt bliver det mere og mere stejlt. Og tøjet bliver klamt og svedigt. Timerne går, og vi arbejder os opad i et stadig langsommere tempo.

LÆS OGSÅSnør vandrestøvlerne: Her er 10 fantastiske rejser til fods

Trin for trin for trin. Vandringen bliver mere og mere udfordrende. Hvad der startede som en bred boulevard af sten, bliver efterhånden til en smal trappe. Vi glemmer helt at nyde det fascinerende skue – den oplyste stentrappe kan følges hundredvis af meter under os, samtidig med at stjernerne står skarpt i den buldermørke nat.

FOTO:  Christoffer Muusman

Omkring os kommer flere og flere mennesker, der valfarter mod toppen. Og hvilke anstrengelser der bliver lagt for dagen, fornemmes tydeligt. Der pustes og prustes af alle – buddhister, muslimer, hinduer, og hvad vi ellersspotter af trosretninger på vores vej.

At der både kan være buddhister og tamiler, der er hinduer, samlet ved denne helligdom på én gang efter 25 års borgerkrig mellem de to grupper, fortæller om stedets betydning.

Et helle under borgerkrigen
Inden vores vandring mod toppen af Adam’s Peak har vi taget en snak med Nimal. Han har boet for foden af bjerget de sidste 15 år og er indehaver af et lille guesthouse.

LÆS OGSÅSri Lanka: Kricketstjerner, kolonitid og få turister

»Selv da buddhister og tamiler bekrigede hinanden i Sri Lanka, kunne alle mødes under vandringen til toppen af Adam’s Peak. Det var vel nærmest det eneste sted i Sri Lanka, hvor der helt sikkert var fredeligt«, fortæller han og fortsætter:

»Men det er klart, at da borgerkrigen var værst, kom her ikke så mange mennesker. Specielt ikke turister«.

Borgerkrigen i Sri Lanka sluttede i 2009. At freden har fundet vej til øen, betyder, at langt flere vesterlændinge nu besøger bjerget. Men det betyder ikke, at Adam’s Peak er overrendt af turister; selv midt i højsæsonen har man fornemmelsen af at være her helt alene sammen med de orangeklædte munke og srilankanske pilgrimme. Nimals lille guesthouse er da også bare et ud af en ganske lille håndfuld steder, hvor vi turister kan overnatte.

Magisk morgenstund
Efter mere end tre timers vandring kommer endelig et gelænder, men da er trappen også så stejl, at man næsten må trække sig op for hvert skridt. Det er med hiv og sving, at vi tyve minutter senere endelig når toppen.

Det lille, hvide tempel med fodaftrykket er noget af det første, der dukker op foran os. Omkring templet sidder mange mennesker samlet. Der er langt flere, end vi havde forestillet os. Mange har været her siden de tidligste nattetimer og putter sig under tynde tæpper, mens de forsøger at dele kropsvarmen.

LÆS OGSÅDet skal du også opleve på Sri Lanka

Selv om vi er mange samlet, så er her næsten helt stille. De fleste har vist også brug for at puste godt og grundigt ud, mens de lader indtrykkene af det specielle sted sive ind.

Trods kulde og træthed rejser alle sig, da klokken er lidt over seks. Vi går om til templets østside. Det er lysnet i horisonten, og nu er tiden kommet til at opleve solens opstigning. Her tæt på ækvator går det stærkt, og mørket omkring os forvandles til et flammeagtigt skue.

Muslimer, buddhister, hinduer og kristne – alle kigger med, mens den lysende kugle rejser sig over det bjergrige landskab under os.

FOTO:  Christoffer Muusman

Da solen er krøbet over horisonten og lader sit lys falde over landskabet, forstår man langt bedre, hvorfor pilgrimme i mange år har søgt herop. Fodaftrykket er én ting, noget helt andet er den oplevelse, som det giver at se lyset forvandle de mørke konturer til et grønt og levende landskab under os.

LÆS OGSÅMed husbåd i Indien uden at forhaste sig

Efter nogen tid bliver alle kaldt sammen til en buddhistisk ceremoni, hvor en gruppe munke vandrer rundt og energisk ringer med klokker og messende forkynder Buddhas lærdom.

FOTO:  Christoffer Muusman

Den flotte solopgang skaber et andet forbavsende fænomen. På vestsiden kaster bjerget en skygge af Adam’s Peak. En perfekt trekant, der svæver i morgendisen under os. Myten siger, at det er bjergets magiske kræfter, der skaber trekanten, men der ser nu ikke ud til at være meget hokuspokus over begivenheden.

Buddhas sommerfugle
Da vi 5.200 trin senere er nede igen, tager Nimal imod os. Nu skal vi have en solid morgenmad. Han spørger os pludselig, om vi så sommerfuglene. Vi ser undrende på ham.

»Der er mange myter forbundet med Adam’s Peak. Noget magisk, jeg selv har set, er, hvordan tusindvis af sommerfugle på et bestemt tidspunkt på året flyver mod toppen og dør deroppe. Hvorfor de gør det, ved jeg ikke. Mon ikke Buddha har en finger med i spillet«, siger han med et underfundigt smil.

Vi har ikke set nogen sommerfugle, men vi giver Nimal ret – der er helt sikkert noget magisk ved det bjerg.