»Monsterslangen kan dukke op når som helst – det er lige her omkring, den plejer at holde til«, råber Fabrice 10 meter bagude, mens han vinker os videre ind i regnskoven på Madagaskar, østaten ud for Afrikas kyst.

Fabrice er vores guide, og han har lovet, at vi med stor sandsynlighed vil møde en enorm slange på turen.

Han får ret, for pludselig kigger jeg lige ind i øjnene på kvælerslangen. Den har placeret sig mageligt på en lian nogle meter over skovbunden og ser i øvrigt ud til at ignorere vores tilstedeværelse fuldstændigt. Slangen er højst tre meter lang, og selv om det er et pænt kraftigt eksemplar, lever den ikke helt op til Fabrices salgstale om kvælerslanger af monsterdimensioner.

FOTO:  Carsten Broder Hansen Det bemærkelsesværdige er derimod, at det søvnige dyr foran os er en boa, en familie af kvælerslanger, der ellers lever i Latinamerika. De afrikanske og asiatiske kontinenter omgiver Madagaskar, og her er de største slanger pytoner.

LÆS ARTIKELRejsetip: Besøg disse oversete destinationer

At Madagaskars store slanger tilsyneladende er geografisk fejlplacerede, er blot en af de utallige specialiteter ved verdens fjerdestørste ø. Østaten i Det Indiske Ocean har en overdådighed af mærkelige aber, krybdyr, fugle og planter, der ikke findes noget andet sted på jorden, og videnskaben regner nærmest kæmpeøen som et slags ottende kontinent.

Kamæleonens farveopvisning
Vi har mødt den lokale guide Fabrice i havnen på øen Nosy Bé ud for Madagaskars nordvestlige spids, og i sin ældgamle og prustende og stønnende Landrover bringer han os til naturreservatet Lokobe på det yderste hjørne af Nosy Bé.

Undervejs erstattes de vinkende børn og hytterne i landsbyens udkant af store plantager med ylang-ylang, hvis blomster indeholder aromatiske olier, man bruger til parfume. Ylang-ylang og vanilje, kaffe, tobak, muskatnød og peber er Madagaskars største eksportafgrøder og er sammen med tømmer og fisk øens vigtigste indtægtskilder.

En times kørsel senere når vi til Ambatozavavy, en lille bugt, hvor en malerisk udseende fiskerlandsby dominerer strandens ene halvdel. Herfra skal vi videre i udriggerkano for at komme helt ud til naturreservatet. De europæiske turister er dagens store attraktion for lokalbefolkningen, og betalingen for leje af kanoer og den omfattende frokost af talrige fisk og krebsdyr samt en overdådighed af grøntsager og frugt er tydeligvis en velkommen saltvandsindsprøjtning til den beskedne lokale økonomi.

FOTO:  Carsten Broder Hansen

De udhulede træstammer navigeres kyndigt af landsbyens halvstore drenge. En af dem præsenterer sig som Jean, og han fortæller, at han tager med os hele vejen:

»Jeg er vældig god til at opdage kamæleoner«.

Jean beviser sin påstand blot fem minutter senere, da han udpeger det første psykedelisk farvede krybdyr i det tætte buskads. Skæl i grønne, røde og blå nuancer reflekteres af solen, da kamæleonen med uendeligt langsomme bevægelser går hen ad grenen, mens dens øjne roterer, tilsyneladende helt uden indbyrdes koordination.

LÆS ARTIKELHer er 10 af verdens mest skræmmende bygninger

Vi kigger på dyret fra ganske kort afstand, og vores tilstedeværelse har utvivlsomt skræmt kamæleonens frokost langt væk, så vi går glip af krybdyrets lange klæbrige tunge i aktion, når den skydes ud efter et intetanende insekt eller edderkop.

Jean fortæller, at man normalt skal følge den samme kamæleon i mange timer, hvis man vil se den fange et bytte. Men det får vi ikke lejlighed til, for lige med ét peger Jean op i træet og udbryder:

»Se, der sidder en lemur, og han rækker tunge«.

Toujour lémur?
Den sorte lemur kigger uden mindste antydning af frygt ned på os. Med sine store øjne, lange buskede hale og tætte pels ligner lemuren nærmest et nuttet krammedyr fra en legetøjsbutik. Den er ikke desto mindre en abe, og bortset fra nogle enkelte arter på den lille øgruppe Comorerne lever alle lemurer på Madagaskar.

FOTO:  Carsten Broder Hansen Østaten har været isoleret i omkring 80 millioner år, og naturen har udviklet sig næsten uafhængigt af påvirkninger fra det afrikanske kontinent 400 kilometer vestpå. Indvandringer har været sjældne, og de første primitive aber, der for 40-60 millioner år siden drev til øen fra Afrika, udviklede sig til nutidens lemurer, en helt særlig familie af aber.

Mens nogle af Afrikas aber blev til chimpanser, gorillaer og mennesker, bevarede lemurerne mange af de tidligste abers primitive træk, men udviklede sig til talrige arter: fra muselemuren, verdens mindste abe, til en af de største, den nu uddøde kæmpelemur på 200 kilo.

LÆS ARTIKELLæsernes tips: Her er vinterens bedste solferier

Da de første mennesker kom til Madagaskar for knap 2.500 år siden, fandtes både elefantfugle på tre meters højde og flodheste sammen med kæmpelemurerne. Men de store dyr var nemme at jage, og det er sandsynligvis derfor, alle store dyr på Madagaskar har været uddøde i mindst 300-400 år.

Turisme med hjælp fra Hollywood
Også de nulevende mindre lemurer er truede på trods af totalfredning. I dag er det først og fremmest lokalbefolkningens krav om stadig større landbrugsarealer, der er problemet for lemurerne, og ifølge naturfredningsorganisationer og forskere har hundreder af års stadig mere intensive landbrug i kombination med omfattende tømmerhugst givet Madagaskar den tvivlsomme ære at være i top 3 blandt lande, der har mistet mest af deres oprindelige regnskov.

Alligevel er det den enestående natur i kombination med sublime strande, der lokker et stigende antal turister til Madagaskar. Det fortæller Nicolas, der ejer en café i den største by på Madagaskars østkyst, Tamatave. I hans kombinerede café-souvenirbutik har vi søgt tilflugt fra insisterende vaniljesælgere, der som borgere i en tidligere fransk koloni ved, at vanilje er relativt kostbart i Europa.

FOTO:  Carsten Broder Hansen Nicolas forventer, at turismen vil gavne hans egen forretning og med tiden måske endda hjælpe Madagaskar ud af fattigdommen og forklarer:

»Hollywoods succesfulde animationsfilm ’Madagaskar’ har fået mange børn til at plage forældrene om at holde ferie her, men afstandene på øen er et problem for turisterne. Når folk lander i lufthavnen i Antananarivo, forventer de, at lemurerne står klar for enden af landingsbanen, og de bliver skuffede, når de finder ud af, at det kræver flere timers kørsel at nå frem til naturreservaterne«.

Mange timers kørsel venter også os, da vi siger farvel til Nicolas for at besøge endnu en spændende nationalpark på vores rundrejse. Men det er besværet værd, for vi kommer helt tæt på nogle af klodens sjældneste og mest usædvanlige skabninger.