Fotografens radio bipper. Der er sket et mord.

Han træder speederen i bund i sin 18 år gamle orange folkevogn, og vi fræser langs de tomme strande, forbi luksushotellerne og Acapulcos berømte, men forladte golfbaner, til vi når bydelen Puerto Marquéz.

På kvarterets lille plads holder en sølvgrå Opel skævt parkeret, og på dens tag ligger et afhugget menneskehoved. Det er en ung mand, der tydeligvis er blevet slået i ansigtet, og det er ikke længe siden, han døde. En lille stribe blod løber ned ad bilens bagrude.

De lokale beboere har taget opstilling omkring bilen og ser ud, som om de er i koma, indtil ejeren af den lille forretning på hjørnet kommer ud med en papkasse, som hun resolut placerer over det makabre hoved på taget. Det får øjensynligt folk til at vågne, og de trækker sig taknemmeligt lidt tilbage, usikre på, hvad de bør gøre.

LÆS OGSÅMexico City siger farvel til nuttede og farlige taxaer

I det samme kommer den første politibil farende med udrykning. Det er forbundspolitiet med masker, skudsikre veste og maskingeværer parat til aftræk. Hurtigt efter følger det lokale politi, det statslige politi, færdselspolitiet og endelig marineinfanteristerne.

»Det er det samme hver gang. De registrerer, skriver ned og laver lister, og så sker der ikke mere«, siger en kvinde ved siden af mig.

Det er ikke det første mord, hun har oplevet på nært hold.

Mordere efterlader beskeder
De forskellige enheder har hver sin opgave. En kvindelig betjent åbner døren til bilen, føler lidt på de sorte plastikposer, der er smidt på bagsædet, og nikker til en kollega. I poserne ligger resten af ofret, skåret i småstykker.

De to betjente bærer poserne over i en politibil med lad. Derpå går de i gang med at fjerne de fire kryptiske ’beskeder’, der ligger på forsædet. En af dem lyder:

»Dette er til ære for dem, der leder efter os. Nu ved I, hvor vi er. Hilsen din far«.

Der følger næsten altid beskeder med mord som dette. Som stort set samtlige drab i Acapulco handler også dette om narkokartellernes bitre opgør, og for alle andre end de meget indforståede er det nærmest umuligt at finde rundt i alle de fraktioner, alliancer og fjendskaber, der præger de lokale eller nationale fejder.
Foto:  Pedro Pardo. Dagens første narkomord. En ung mand, hvis afhuggede hoved ligger i papkassen.
Længe styrede den magtfulde narkoforbryder Arturo Beltrán Leyva markedet i Acapulco, men han blev dræbt i 2009, og en tid kæmpede flere af kartellets fraktioner blodigt om magten.

Den endte hos Edgar Valdéz Villarreal, også kaldet ’El Barbie’, fordi hans lyse hud og grønne øjne ledte mexicanernes tanker hen på Barbiedukkens ven, Ken. ’El Barbie’ blev arresteret i 2010, og for tiden hersker kartellet El Cida, der dog er under kraftigt pres fra Mexicos mest eftersøgte narkogangster ’El Chapo’ Guzmán, leder af Sinaloa-kartellet, der for tiden breder sig langt ud over Mexicos grænser.

Elsket af jetsettet
Acapulco. Engang var kystbyen med det eksotiske navn, de dejligste strande og et mildt klima ét af verdens mest berømte badesteder, hvor det internationale jetset slog sig løs.

I 1950’erne og 1960’erne oplevede byen gyldne tider, og senere, da ferie i udlandet også blev for middelklassen, var Acapulco den ultimative destination for bryllupsrejser og romantiske afstikkere. Hundredvis af luksushoteller skød op langs kysten, og mens mariachiband croonede, kunne turister svælge i piña coladas og skaldyr.

LÆS OGSÅHer er verdens 10 mest fantastiske vandreruter

Men som så mange andre steder i Mexico har narkokartellerne overtaget magten, og det har i særlig grad ramt Acapulco på pengepungen, fordi byen er afhængig af turistindtægter. I dag er strandene tomme, og mange forretninger er lukket med jernskodder.

De offentligt ansatte, herunder politiet, gik i sidste uge i strejke, fordi bystyret ikke havde penge til at udbetale løn, så delstatens regering måtte træde til med et lån.

På en skammel i sandet sidder Arturo Pantoja, ejer af en række vandscootere samt en lille restaurant på stranden, og kigger trist på sit regnskab, der viser røde tal på bundlinjen.

»Ingen tør komme til Acapulco længere«, siger han og trækker på skuldrene.

»Sidste år dalede indtægterne med 80 procent, fordi de udenlandske turister holder sig væk, og mange af mine venner har forladt byen. De er bange. Hvis min forretning ikke havde været i familiens eje altid, var jeg også rejst, men jeg ved ikke, hvordan jeg skal overleve«.

Færre og færre krydstogtsskibe lægger til
Indtil 2010 ankom hvert år omkring 130 krydstogtskibe, der tilsammen medbragte 240.000 turister. Siden er det kun gået nedad, og i år ventes kun 14 skibe med tilsammen 10.000 turister at lægge til i havnen, og det er ikke engang sikkert.

Forleden advarede Canada endda sine borgere mod at rejse til Acapulco på grund af volden, hvilket er et stort slag mod turismen, eftersom canadiske pensionister i årevis har fyldt byens strande.

Ministeren for turisme i delstaten Guerrero Javier Aluni er heller ikke glad, men han tror på, at Acapulco kan vende tendensen ved at investere i infrastruktur og flere tilbud til turisterne. Og selv om der ikke kommer udlændinge længere, ser han en lille stigning i den mexicanske turisme.

LÆS OGSÅTag med til Mexicos storslåede og mystiske maya-pyramider

Han henviser også til, at delstatens offensiv over for den organiserede kriminalitet er begyndt at virke.

»Der bliver gjort meget fra den lokale regerings side, blandt andet er der meget mere politi i gaderne«, påpeger han.

Det er sandt, at der er politi alle vegne. Maskerede politifolk og soldater patruljerer konstant gaderne i lastbiler med hævede maskingeværer, og det ser dramatisk ud. Men faktum er, at volden er steget, siden offensiven startede, og i øvrigt er masser af politiets tjekposter tomme, fordi de blev angrebet hele tiden. Skudhullerne i de nu tomme vagttårne taler sit eget sprog.

Så bipper fotografens radio igen. Der er sket et nyt mord.

Kvinder søger bandearbejde
Også denne gang kommer vi før politiet til bydelen Morelos, hvor en flok beboere har slået ring om to lig, der er smidt midt på vejen. De har begge bind for øjnene, bagbundne hænder og er dræbt ved nakkeskud. Den unge mand, hvis tænder er slået ind, bliver senere identificeret som en 17-årig skoleelev. Den unge kvinde er foreløbig anonym.

»Det har hele tiden været unge mænd, der måtte lade livet, men nu ser vi flere og flere kvinder, der dør på denne måde«, siger politimanden, der tager notater. Som de fleste vil han ikke oplyse sit navn, men gerne reflektere over kvindernes skæbne.

»Turismen beskæftigede mange unge kvinder. Det er ikke ualmindeligt, at kvinder får børn, når de er 14 eller 15 år, og når de ikke har arbejde, søger de en anden indtægt. Derfor indrullerer flere kvinder sig hos kartellerne, og derfor bliver flere kvinder dræbt«, siger betjenten.

Han er forbitret over den krig, som præsident Felipe Calderón for seks år siden erklærede mod narkokartellerne, og som kun har ført til sanseløs vold over hele landet.

Fattige unge rekrutteres
»Narkokartellerne rekrutterer unge mennesker, der er fattige, men præsidenten vælger at løse de sociale problemer med våben. Han har militariseret hele samfundet, og det gælder også politiet. Vores ledelse er nu lutter militærfolk, som deler præsidentens opfattelse. Vi politifolk, der kender folks dagligdag, er dybt frustrerede«, siger betjenten.

I sidste uge kom der friske tal fra Mexicos statistiske kontor, og de viser for fjerde år i træk en stigning i landets mordrate. Bare sidste år blev 27.199 dræbt, hvilket svarer til 24 drab per 100.000 indbyggere.

I delstaten Guerrero, hvor Acapulco ligger, blev ikke færre end 71 per 100.000 indbyggere myrdet sidste år, hvilket svarer til mere end 700 drab. Ikke alle mord er narkorelaterede, men på landsbasis er der sket en tredobling af mord, siden præsidentens krig begyndte. Det anslås, at 70.000 har mistet livet under krigen mod kartellerne de seneste seks år.

På vejen tilbage kører vi gennem den ydmyge forstad Emiliano Zapata, hvor halvdelen af husene er forladte. Gaderne er tomme, og det er ikke tilrådeligt at standse, for her hersker unge bander, der har hensat kvarteret i en slags psykotisk angst.

Ifølge avisen El Sol de Acapulco sker der mere end 50 overfald hver dag i den relativt lille bydel, men det er kun det officielle tal. Vi har en lokal beboer ved navn Javier med i bilen, og han peger rundt:

»Foran blomsterforretningen myrdede de fem forleden dag. Uden for skolen skød de nogle forældre, der ikke ville betale beskyttelsespenge. Politistationen her er lukket om natten, fordi den har været under konstant angreb«, siger han og peger på skudhullerne i muren.

Dræbt for sølle 400 pesos
Det med beskyttelsespenge er ingen meget for at tale om, men det er et udbredt fænomen over hele byen. Narkorelaterede bander opsøger forretningsdrivende og kræver et månedligt eller ugentligt bidrag for at lade dem i fred. Det samme gælder taxachauffører.

Javier beretter, at én af hans bekendte blev myrdet, da han en morgen ikke kunne betale, hvad der svarer til 200 kroner i ’beskyttelsespenge’. Banden skød også hans kone, men hun overlevede.

»Tænk, de dræbte ham for sølle 400 pesos. Er det ikke sørgeligt«, spørger Javier.

LÆS OGSÅDe bedste tacos, fantastisk hummer og bistro-mad

Pressen er også under angreb og har svære vilkår. De lokale aviser har afskaffet at sætte journalistens navn på artikler om kriminalstof, og mange landsdækkende aviser har gjort det samme, når journalisterne graver i en sag om narko.

»Her i Acapulco kan man som journalist ikke begå undersøgende journalistik, for man aner ikke, hvem der taler sandt. Man risikerer også at komme til at tale med en politibetjent, der er på kartellernes lønningsliste, og som bagefter sladrer«, siger en reporter fra lokalavisen Novedades.

Korrupt politi
Det er ingen hemmelighed, at de mange penge, der er i omløb i narkobranchen, har korrumperet dele af landets politistyrker, ligesom flere generaler fra hæren er afsløret i at beskytte narkokartellerne i stedet for at destruere dem. Som ugemagasinet Proceso i denne uge kunne afsløre, findes der også omfattende overgreb sted mod civile fra militærets side.

Da præsident Calderón praktisk talt har givet militæret frie hænder i narkokrigen, står de heller ikke til ansvar over for nogen.

Civile er blevet mishandlet eller har måttet lade livet for militærets hånd på den pure mistanke om forbindelse til kartellerne.

»Der er ingen, der passer på os, der er havnet midt i denne krig mellem hær og narkoforbrydere. Vi er helt uden beskyttelse og har ingen steder at henvende os, når vi føler os truet«, siger Paula Castillo, der er præsident for de små forretningsdrivende på det lokale marked.

»Mit liv har forandret sig de seneste år. Jeg arbejder, og så går jeg hjem og låser døren. I årevis har jeg ikke været ude om aftenen. Man kan jo ikke stole på nogen«, siger hun.

Fotografens radio bipper igen. I Acapulco sker der 11 narkomord denne torsdag.