Stranden er et virvar af lokale unge mænd, der tilbyder os at blive transporteret på en lille hestevogn. Rygsækken bliver kylet op på den lille vakkelvorne gule hestevogn sammen med et par andre rygsækrejsende.

Bumlende af sted af en gruset vej bliver vi sat af ved et lille træskur, hvor en rusten hvid minivan står klar til at fragte os ned langs kysten.

LÆS OGSÅFamilien Wickmann trak stikket ud og tog børnene med ud i verden

Vi er netop ankommet med en lille båd fra Gili-øerne, der ligger et stenkast derfra. Advarslerne om at besøge vulkanøen Lombok, den indonesiske ø lige øst for Bali, var mange.

»De er ikke flinke«, »det er for primitivt«, og »det er ikke børnevenligt«, var nogle af de formaninger, der dryssede ned over os.

Men jeg ved ikke, hvor de folk har været.

For fra første klipklap jeg satte i det varme sand på Lombok , mærkede jeg en kildrende fornemmelse i maven. En fornemmelse af, at her var alting ikke så veludviklet som på Bali.

Hvor er turisterne?
Den rustne minivan fragter os til Senggigi, der ligger på vestsiden af Lombok. En by der eftersigende skulle være den mest veludviklede og bryster sig af at være en turistby gearet til masseturisme.

Men turisterne glimter ved deres fravær. Senggigi minder mere om en gammel forladt guldgraverby. Hele resorts står øde hen og er til salg. Spredte bungalows ligger langs Senggigis eneste asfalterede vej, der snor sig langs kysten.

LÆS OGSÅBali blomstrer igen efter bomberne

Et par tomme butikker med saroner og farvestrålnede gevanter ligger side om side med restauranter, der har menukort tilpasset de vestlige smagsløg. Et lokalt galleri med keramik og dens nabo, der tilbyder ture til vulkanen Mount Rinjani, skriger på opmærksomhed.

Bag butikkerne vælter græsklædte bjerge og vild jungle ned, og de har udsigt til den fineste hvide strand, der slænger sig langs Senggigi.

Turister har i det store hele holdt sig fra Lombok, siden urolighederne i regionen lige efter årtusindeskiftet. De seneste par år, har der ikke været noget nævneværdigt ballade, regeringen har fået styr på de interne stridigheder og turisterne er langsomt begyndt at vende tilbage.

Langs kysten på scooter
Vi bliver hilst pænt velkommen, da vi vil at leje en scooter i en af turistbiksene i Senggigi. De har formentlig ikke lejet noget ud i mange dage, men alligevel er de på ingen måde aggressive i deres salgsteknik. Vi kører derfra med to seminye scootere til en halvtredskroneseddel om dagen.

På toppen af bjerget lige nord for Senggigi vælter en 90 graders skråning lige ned i det azurblå vand med strande så hvide som vores skandinaviske hår. Der er ikke et menneske at se eller en eneste bungalow, der generer dit øje på stranden.

LÆS OGSÅKåring: Her er Thailands dejligste øer

Til gengæld er der tonsvis af svajende palmer med store grønne kokosnødder, der i ny og næ dumper ned imellem de små træskure, som de lokale sælger småsnacks fra.

En stor ørn svæver rundt over havet, og vilde aber forsøger at nasse sig til en af de grillede majs med chili fra et nærliggende skur, som vi har kastet os over med glubbende appetit.

Vi spiser dem på bjergskråningen, mens vi nyder udsigten over vandet og de pandekageflade Gili-øer fra første parket, inden scooteren bliver kickstartet igen.

LÆS OGSÅVerdens "ottende" kontinent byder på bizart dyreliv

Udsigten slår luften ud af os. Vi suser forbi stedet som indoneserne holder for sig selv. Og det forstår man godt, når man kigger ud over den kridhvide strand Malimbu med vand så klart, at du kan se de farverige fisk svømme rundt dernede.

Palmerne svajer i vinden langs vejen, og en kokosplantage dukker op og lokker os derind. Vi er tørstige efter den stærke chilisnaskede majs, og vi smider os dovne i små bambushytter, mens vi venter på vores halve kokosnød med sugerør i.

Lokale handlende
I byen Bangsal er der et mylder af hele familier på motorcykler, biler der dytter, og vakkelvorne hestevogne, der forsøger at følge med den livlige trafik. Over Bangsal ligger et tæppe af eksotiske dufte. Den søde duft af røgelse, skarpe lugt af benzin og ferske duft af frisk fisk pirrer mine næsebor.

Et marked dukker op. En yngre dame sorterer nyfangede rejer på store grønne bananblade og alverdens eksotiske krydderier, og gule, grønne og brune frugter, ligger side om side i varmen.

FOTO:  MILLE SJØGREN

En mand tilbyder mig en sjov brun frugt med en skal på, der ligner en slange.

»Snakeskinfruit«, siger han imens han piller skallen af for mig.

LÆS OGSÅTohjulede turister oplever et helt anderledes Bali

Den smager sødt som en overmoden annanas, men har en hård konsistens som en nød.

I byen er der proppet med mennesker, der skal handle, og vi forsøger at bevæge os rundt på markedet. Her er der ingen grimme reklame T-shirts, men masser af lokalt håndværk, og det ender da også med, at jeg går derfra med et par fine hjemmelavet perlepunge.

Langs snoede bjegveje
Vi forlader byen, lugten og støjen, og vildtvoksnede bjerge vælter frem i landskabet igen.

På toppen af bjerget er der sylespidse bjergsider med vild jungle, så langt øjet rækker, og der løber aber rundt efter en stakkels godtroende turist, der har taget bananer med. Min mand og jeg fniser af ham.

Men pludselig stormer aben hen imod os, flår vores pose af scooteren og løber med vores kiks. Nu er det ikke os, der fniser mere.

LÆS OGSÅOplev fængselsøen, der blev til et paradis for rejsende

En bred flod med smårislende vand følger os de næste mange kilometer ned ad bjerget. Midt i floden står pludselig et enormt træ , hvor vandet har eroderet jorden væk og efterladt det med tusindvis af rødder, som snor sig gennem vandet.

Vi bliver flere gange på vejen vidne til Lomboks religiøse mangfoldighed. Hinduistiske templer med dens satinfarvede klæder ligger side om side med moskeer med deres karakteristiske kupler.

Midt på vejen foran moskeerne står drenge helt ned til 5 års-alderen med en spand, og opfordrer de forbipasserende til at smide penge i.

FOTO:  MILLE SJØGREN

i bjergene stopper vi ved en lille bambushytte med pjusket tag for at proviantere bananchips, juice og litcheefrugter. En ældre dame i mørkegul saron, t-shirt og funklende øjne, taler ivrigt og højt til os.

Vi smiler til hende og viser hende med vores fingre, at vi skal have fire juice. Hun blotter sine råhvide tænder i et stort smil og fniser, imens hun roder min meget lyshårede mand i håret. Vi vinker farvel til hende, og suser videre gennem landskabet.

Fuldstændig vindblæste og fyldt med oplevelser når vi kysten og Senggigi igen.

LÆS OGSÅKom helt ned i gear i afrikansk øparadis

Vi smider os i en lille hytte et par meter fra vandet og et stenkast fra vores bungalow, bestiller en øl og flader ud.

Ud af øjenkrogen registrerer vi, at bølgerne vælter ind over det hinduistiske tempel, Bura Patubolong, som ligger midt i vandet på en stor klippe, og vi småsnakker om, hvilken del af fantastiske Lombok, vi skal udforske i morgen.

I mellemtiden er det blevet aften og solen sænker sig i vandet i et orgie af orange, rød, gul og sort. Vores maver knurrer, og cafe Alberto ved siden af lokker med sine gode italienske pizzaer.

Lidt turiststemning er her da.

ARTIKLEN FORTSÆTTER
Side 2: Her er 5 oplevelser du skal gå efter på Lombok