Til efteråret kan bornholmere og turister måske være heldige eller uheldige at støde på en et ton tung bisontyr i Almindingen på Bornholm.

målsætningen er, at en flok på 20-30 bisoner om fem år vil gå frit omkring på øen, men vil nok især søge mod skovarealer, da der er tale om den europæiske bison, også kaldet visenten. Den er en skovbison i modsætning til de mere kendte amerikanske præriebisoner. Nordamerika har dog også skovbisoner, men de er ikke så omtalte som præriens mastodonter.

Hvis det står til den bornholmske skovfoged fra Naturstyrelsen, Tommy Hansen, bliver ovenstående en realitet. Men det kræver, at der bliver skrabet fire millioner kroner sammen til forsøgsprojektet fra fonde og private. Der må ikke bruges offentlige midler på at genudsætte bisonen på Bornholm.

LÆS OGSÅUSA: På besøg blandt ulve og bjørne

Syv bisoner fra Polen - en tyr samt seks køer og kvier i forskellige aldre - skal udgøre stammen i Almindingen, men de skal ikke blot være til glæde for turisterne. Bisonerne skal være naturplejere i Almindingen og muligvis andre bornholmske skove, hvis projektet bliver en succes.

»De store dyr skal genskabe den naturlige biodiversitet. De skal skabe leverum for insekter, svampe og planter. Jo større naturentreprenører, jo mere naturlig dynamik. Vi har allerede en bestand af dåvildt, og krondyr eller elge kan blive et alternativ, hvis det ikke lykkes med bisonerne«, fortæller Tommy Hansen.

De første syv dyr skal gå på et 200 hektar stort indhegnet areal i Almindingen og leve så vildt som muligt, så Naturstyrelsen og myndighederne kan finde ud af, om det kan lade sig gøre at have en fritlevende bestand. Der går en asfaltvej gennem det indhegnede areal, som vil blive forsynet med kvægriste i hver ende.

De mindre skovveje vil blive forsynet med låger, så man kan gå ind på arealet og se bisonerne, »hvis man ellers kan få øje på dem, for det er jo skovbisoner«, som Tommy Hansen siger, »men det at lede efter dem er jo en del af charmen«.

Det tekniske er på plads
Skovfogeden fortæller, at alt det tekniske er i orden med publikumsfaciliteter, blodprøver, karantæne og så videre. Når tallet er faldet på syv, skyldes det, at netop syv dyr kan transporteres på en polsk lastbil. Dyrene skal enten ankomme i det tidligere efterår eller sene forår på grund af kalvesætningen, og fordi der skal være en bestemt temperatur, når de bedøves i forbindelse med transporten.

LÆS OGSÅKenya: Sov ude blandt de vilde dyr

Desuden må de heller ikke ankomme, når der ligger en meter sne, for så bliver det for vanskeligt for dem at finde føde i et nyt område.

»Projektet består af tre faser. For det første skal de tekniske ting falde på plads. Er det muligt at flytte dyrene, og det kan vi svare ja til. Dernæst skal der gå en femårsperiode, hvor dyrene går på de 200 indhegnede hektar, og vi finder ud af, om det er realistisk med fritlevende bisoner. Måske stopper projektet der. Hvis vi når til fase tre, skal 20-30 dyr gå frit omkring, muligvis på hele Bornholm«, siger Tommy Hansen og tilføjer:.

»Eksperterne er fortrøstningsfulde. De er overraskede over, at der er så megen skov på så lille en ø, men det er selvfølgelig en udfordring med landmændenes marker, og om beboerne bliver bange for dyrene«.

LÆS OGSÅBliv elefantpasser for en dag i Thailand

De første syv bisoner er udvalgt efter ganske bestemte genetiske regler, for den nuværende bestand af europæiske bisoner er næsten alle sammen i familie. Visenten har nemlig gennemgået en lignende skæbne som den amerikanske bison og var tæt på udryddelse. Efter Første Verdenskrig var der kun 56 europæiske bisoner tilbage i zoologiske haver, og Tommy Hansen siger, at den nuværende bestand i virkeligheden kan spores tilbage til 12 dyr.

Læs mere om projektet på www.bisonbornholm.dk