Annonce
Annonce
Turen går til 31. maj. 2012 KL. 21.58

Besøg Danmarks længste kunstudstilling

De langelandske kunsttårne er 12 tidligere transformatortårne, som lokale kunstnere har udsmykket.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Verdens længste museum er måske en overdrivelse, men Danmarks længste kunstudstilling holder i hvert fald stik, når det gælder de 12 tidligere transformatortårne på Langeland, som er omdannet til kunsttårne. En rundtur til alle tårnene nærmer sig de 150 kilometer.

Udstillingen har flere fordele. For det første holder den åbent døgnet rundt hele året, og for det andet får beskueren ikke blot en kunstnerisk oplevelse, men oplever også den langelandske natur på tæt hold. Projektet tog sin begyndelse, da billedkunstneren Hans Kjær henvendte sig til Langelands Elforsyning og foreslog at omdanne de udfasede transformatortårne til kunsttårne.

LÆS ARTIKELLæserne: Her er Danmarks dejligste ferieø

Frodige grønne kvinder
I 2003 stod de første 3 tårne færdige med Hans Kjærs egen ’Skibssætning’ ved Tullebølle. De følgende år blev yderlige 9 tårne udsmykket af langelandske kunstnere eller kunstnere med tilknytning til Langeland, og i 2010 var samtlige 12 tårne lige fra Lohals i nord til Bagenkop i syd omdannet til kunstværker af kunstnere som skulptøren Lars Calmar og komponisten Per Nørgård.

FOTO:  Morten LangkildePå tårnadressen Kinderballevej 3 A – GPS: X: 608993 og Y: 607497 – ved landsbyen Humble finder man billedkunstneren Jørgen Krogs ’Hatbakker – Ode til Langeland’. Inde i tårnet danser frodige grønne kvinder rundt i blå skyer, og et par røde damehatte står på en bakke.

I en ramme står følgende tekst:

»De yppige landskaber gestalter sig med ynde og feminin sanselighed.

I al denne herlighed står tårnene som maskuline accénter og har som sådan en berettigelse i landskabet.

Hattebakkerne giver også husly til tusinder af svin, som sammen med deres gylle sørger for, at træerne ikke vokser ind i himlen«.

Ligner en damehat
Museumsgæsten kan blot kigge ud af tårnet på Kinderballevej, så forstår han straks kunstneren lidt bedre, for Langelands smukke hatbakker minder om kvindebryster eller damehatte. En hatbakke er som regel knap 20 meter høj og består typisk af grus og sand. De blev formet under sidste istid, og der er cirka 1.000 hatbakker på Langeland.

LÆS ARTIKELPå øhop i Det Sydfynske Øhav

Det fortælles, at navnet hatbakke opstod, da studerende fra Københavns Universitet var på ekskursion til øen i begyndelsen af 1900-tallet. Ekskursionen blev ledet af geologen Karen Callisen, Danmarks første kvindelige mag.scient. i mineralogi og krystallografi. Hun var stilfuldt klædt i hvid skjorte med flæser, sort nederdel, knapstøvler og sort stråhat. På et tidspunkt holdt hun foredrag med himlen og bakkerne i baggrunden. En kvik studerende bemærkede ligheden mellem Karen Callisens hat og bakkerne, og navnet hatbakker var en kendsgerning.

Der er sikkert tale om en vandrehistorie, men sød er den, og hatbakkerne står støt og smukt på Langeland den dag i dag.

Politiken var inviteret af Turist- og Erhvervsforeningen Langeland og Færgen

Vi guider til gode rejsemål i Juni

Cuba

Cuba

Salsarytmer, høj cigarføring og smukke, solbrændte huse. Cruising i seje...

Tenerife

Tenerife

Sol, vand og vulkaner er Tenerifes tre top-attraktioner. Men...

Gran Canaria

Gran Canaria

Vil du have nærmest evig sommer, skal du tage til Gran Canaria. Her ruller...

Dubai

Dubai

Futuristiske og vanvittige Dubai pirrer, forundrer, forarger og sitrer i...

Venedig

Venedig

Udenfor skodderne står Venedig op. Gadefejerne trækker trillebørene gennem...

Sharm el-Sheikh

Sol og varme året rundt, krystalklart vand og store oplevelser på de helt...

Miami

Fuld fart på festen i Miami, oplevelsessamfundets epicenter i Orlando...

Krabi

Krabi, Krabi, jeg overgiver mig. Du er for smuk og dejlig. Krabi er en...

Goa

Goa ligger som en solmættet parentes mellem det enorme indiske...

Phuket

Phuket er livsnydelse på højt plan. Et strejf af sommer året rundt og en...

New Zealands Sydø

Paradis for aktive naturelskere

Kenya

Tag på eventyr i Kenya og oplev løvebrøl, hyænesang og palmesus.

Hurghada

Snorkeleventyr og beachparty på bare fødder. Sol, strand og vand om dagen...

Yucatán

At besøge Yucatán er at dykke ned i forhistorien mellem maya-ruiner og...

Bangkok

Hvis Bangkok var en flaske vin, var der tale om en magnum. Og etiketten...