Annonce
Annonce
USA 14. jul. 2011 KL. 05.30

USA-roadtrip: Her er fem anderledes oplevelser

GUIDE: Turen går til

USA er fyldt med interessante og fascinerende oplevelser. Vi har udvalgt fem helt særlige museer på den amerikanske østkyst - perfekt til sommerens bilferie.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Planlægger du et roadtrip ned ad den amerikanske østkyst, vil du jo nok lægge vejen forbi storbyer som Boston, New York og Washington D.C.

De tre byer er fyldt med gode restauranter og ikke mindst velkendte seværdigheder og museer. Men den amerikanske østkyst byder også på en række mindre kendte - men ikke mindre seværdige - museer.

Vi har fundet fem anderledes museer frem:

Boston, JFK's barndomshjem

Kennedy familien er nok noget nær det nærmeste amerikanerne kommer på at have en royal familie, så brug besøget i Boston til en tur i deres fodspor. Udover biblioteket kan du komme på rundvisning i den, efter amerikanske standarder, lille villa, hvor John F. Kennedy blev født og tilbragte sine barndomsår.

Det er mor Rose Kennedy, der har stået for indretningen af museet, så møblerne er eller ligner dem, der stod her, da Kennedy boede her. Det er også mor Rose, der i lydoptagelser fortæller om familiens liv her. Huset er i dag fredet og har kategori af national park.

83 Beals Street, Brookline, Boston, Massachusetts, www.nps.gov/jofi/index.htm

Boston, JFK Library

FOTO:  Tom Fitzsimmons/John F. Kennedy Library Foundation Okay, et bibliotek lyder ikke umiddelbart som det mest spændende museum. Amerikanerne har tradition for at hylde tidligere præsidenter med et mindesmærke i form af et bibliotek i den landsdel, hvor de har deres rødder. Det var i Boston John F. Kennedy og hans søskende trådte deres barnesko. Og det var her, hans far forsørgede familien via tvivlsomme forretninger under forbudstiden – den slags kontroversielle emner, skal du dog ikke forvente at høre om på biblioteket. Her er det præsidenten, der er i fokus.

Udover film, lydklip og masser af fotos og ord, kan du træde ind i en nøjagtig kopi af det ovale værelse i Det Hvide Hus, som det så ud, da John F Kennedy sad bag skrivebordet med sønnen John kravlende under det.

Columbia Point (ved togstationen JFK/UMASS), Boston, Massachusetts, www.jfklibrary.org

Newport, The National Museum of American Illustration

Fra Boston kan du køre halvanden time sydpå mod Newport i staten Rhode Island. Her finder du nemlig en velbevaret hemmelighed: The National Museum of American Illustration. At kalde det et kunstmuseum vil være at undersælge stedet. Newport har i mere end hundrede år været et af de riges foretrukne sommerlegepladser på østkysten, og Vernon Court er da også oprindeligt bygget i 1898 som sommerhus til en millionær. Arkitekterne er de samme, der har stået for det overdådige New York public LIbrary. Her er ikke sparet på detaljerne, hvilket kun gør museet, der åbnede her i år 2000, mere fascinerende.

Kunsten, der fylder al ledig vægplads i dag er værker af amerikanske illustratorere, og har typisk været produceret til bøger, magasiner og reklamer i illustrationens guldalder omkring 1850-1950, hvor fotografiet tog over. Samlingen er så enorm, at der kun er plads til at udstille en brøkdel i den store villa.

Vernon Court, 492 Bellevue Avenue, Newport, Rhode Island, www.americanillustration.org

New York City, Tenementmuseum

Fra Newport fortsætter du sydpå mod New York. Afhængig af trafikken tager det omtrent fire timer. På Manhattans Lower Eastside ligger de små to-værelseslejligheder, der ofte blev det første hjem for de fattigste indvandrere fra Europa i 1800-tallet. Ja, helt indtil midten af 1900-tallet har de små lejelejligheder været første stop for indvandrere. I dag er byudviklingen i fuld sving, med alt hvad dertil hører af nybyggeri, glasfacader og høje huslejer. Folkene bag Tenementmuseum har reddet og restaureret en håndfuld lejligheder, så du kan få et indblik i, hvordan livet var for de tidligere beboere. Tag fx med på turen ”Getting By: Immigrants Weathering Hard Times”. Her møder du husmoderen, der under den økonomiske krise i 1873 bliver tvunget til at finde en måde at forsørge sig selv og sin børneflok efter at hendes mand forsvinder. Turene er så velfortalte og levendegjorte, at det er svært ikke at leve sig ind familiernes kamp for overlevelse.

108 Orchard street (ved Delancey Street), New York City, New York, www.tenement.org

Washington D.C., Newseum

Fra New York fortsætter du køreturen mod syd til Washington D.C. Turen tager lige under fem timer. Her finder du det såkaldte Newseum, nyhedsmuseet, hvor du kommer tæt på gårsdagens nyheder. Her kan du se dagens avisforsider fra 600 aviser fra hele verden, blandt andet Politiken. På museet bliver reddede genstande sammen med videoer og nyhedsklip stærke billeder på historiske begivenheder, der har ændret vores liv, som et par tonstunge, graffitimalede meter af Berlinmuren.

Den meterhøje, krøllede antenne fra toppen af det ene World Trade Center-tårn står som et stærkt monument over ødelæggelserne, og som centrum i en rørende udstilling af genstande, ord og ikke mindst billeder fra en dag, der ændrede verden. I en film fortæller journalister, kolleger og pårørende historien om de, der løb imod de brændende bygninger for at rapportere derfra til alle os andre. Newseum er moderne historieundervisning med alle virkemidler.

555 Pennsylvania Ave. (ved 6.th street), Washington D.C., www.newseum.org

Køreturen tilbage til Boston tager cirka 9 timer - alternativt skal du betale for at aflevere udlejningsbilen et andet sted, end hvor du fik den udleveret.

Få flere tips til billeje i USA her:Billeje i USA: Sådan gør du det billigst

LÆS OGSÅ 10 gode køretips til USA-ferien

GUIDE: Turen går til

Vi guider til gode rejsemål i Maj

Sharm el-Sheikh

Sharm el-Sheikh

Sol og varme året rundt, krystalklart vand og store oplevelser på de helt...

Venedig

Venedig

Udenfor skodderne står Venedig op. Gadefejerne trækker trillebørene gennem...

Kenya

Kenya

Tag på eventyr i Kenya og oplev løvebrøl, hyænesang og palmesus.

Gran Canaria

Gran Canaria

Vil du have nærmest evig sommer, skal du tage til Gran Canaria. Her ruller...

Tenerife

Tenerife

Sol, vand og vulkaner er Tenerifes tre top-attraktioner. Men...

Bangkok

Hvis Bangkok var en flaske vin, var der tale om en magnum. Og etiketten...

Krabi

Krabi, Krabi, jeg overgiver mig. Du er for smuk og dejlig. Krabi er en...

Cuba

Salsarytmer, høj cigarføring og smukke, solbrændte huse. Cruising i seje...

Goa

Goa ligger som en solmættet parentes mellem det enorme indiske...

Phuket

Phuket er livsnydelse på højt plan. Et strejf af sommer året rundt og en...

Yucatán

At besøge Yucatán er at dykke ned i forhistorien mellem maya-ruiner og...

New Zealands Sydø

Paradis for aktive naturelskere

Dubai

Futuristiske og vanvittige Dubai pirrer, forundrer, forarger og sitrer i...

Hurghada

Snorkeleventyr og beachparty på bare fødder. Sol, strand og vand om dagen...

Miami

Fuld fart på festen i Miami, oplevelsessamfundets epicenter i Orlando...