Washington, D.C., udstråler magt og atter magt. Uanset hvor man vender blikket, er der monumentale bygningsværker som Det Hvide Hus og Capitol Hill og statuer af magtens mænd, men den amerikanske forbundshovedstad har også et overflødighedshorn af fremragende museer og gallerier.

Hovedparten er placeret omkring the National Mall, som er den park eller akse, der forbinder Lincolnmindesmærket med Capitol Hill og er omkranset af museer, mindesmærker og monumenter.

Parkområdet er tre kilometer langt og fra 120 til 750 meter bredt, og det kan være svært at få overblik over Mall’en. Derfor har Turengårtil.dk allieret sig med Carl Hart fra Bike and Roll, som arrangerer guidede cykelture i Washington og andre amerikanske storbyer. Trods sine 68 år er den pensionerede videnskabslærer fra staten Indiana ikke alene i topform intellektuelt, men også rent fysisk og trodser de følgende tre timer både regnvejr og en strid blæst.

LÆS ARTIKEL Det må du ikke glemme inden USA-rejsen

»Nationens far, George Washington, udvalgte placeringen for forbundsdistriktet Washington, D.C., og den franske arkitekt Pierre-Charles L'Enfant fik til opgave at designe byen med The Mall. L'Enfant troede, at der med tiden ville blive opført ministerier og andre embedsbygninger langs Mall'en, men den britiske videnskabsmand James Smithson ville det anderledes«, forklarer Hart, mens regnen siler ned.

»Smithson var født uden for ægteskab og arvede ikke jord efter faderen. Derfor havde han ikke stemmeret hjemme i England. Smithson besøgte aldrig USA, men læste om præsidenterne Thomas Jefferson (USA's tredje præsident og medforfatter af uafhængighedserklæringen, red.) og John Adams (USA's anden præsident og en af nationens fædre, red.) og blev imponeret. I sit testamente skrev Smithson, at hvis nevøen Henry James Hungerford ingen arvinger fik, skulle familieformuen gå til USA og bidrage til viden og oplysning for menigmand, og adgangen skulle være gratis. Nevøen døde i 1835 uden arvinger, og den første institution blev bygget i 1855«.

4.000 dage for at komme igennem samlingerne
Kongressen godkendte i 1846 en lov om Smithsonian Institution, som i dag har udviklet sig til 19 museer, gallerier og en zoologisk have og ni forskningsinstitutter i Washington, New York og staten Virginia. 168 museer i 39 stater, Panama og Puerto Rico er tilknyttet Smithsonian.

14 af museerne i Washington og informationscentret i slottet er placeret ved eller i nærheden af Mall'en. Carl Hart fortæller, at Smithsonian Institution har i alt 137 millioner genstande, og »at det vil tage 4.000 dage at se og læse alt, og så er det kun 10 procent, som er udstillet. Resten er opmagasineret«.

Derfor må man vælge med hård hånd, og turengårtil.dk lagde ud med American History Museum, som er et vidunderligt skrabsammen af alt lige fra androiden C-3PO fra George Lucas' stjernekrigsfilm, et John Bull-lokomotiv fra 1831, musefælder og computermus til frøen Kermit fra 'Muppet Show'. Amerikansk historie i bredeste forstand.

Alternativet.  Hvis Washington og Mall'en bliver for støjende og klaustrofobisk, finder man ro og stilhed på Arlington-kirkegården med bl.a. den evige flamme på John F. Kennedys grav. Foto: Poul Husted

Turengårtil.dk valgte at kaste et blik ind i tv-kokken Julia Childs studiekøkken, som introducerede fransk mad til amerikanerne og forandrede deres syn på fødevarer og kosttilberedning via kogebøger og fjernsynsskærmen fra 1960’erne. Dengang var det direkte tv, og det gjorde ikke noget, hvis kokken tabte eksempelvis en kylling på gulvet. Kokken samlede den blot op og stegte videre. Vi europæere kender nok bedst Child fra filmen 'Julie & Julia' fra 2009 med Meryl Streep som Julia Child.

Førstedamernes kjoler fra indsættelsesceremonierne er en kæmpeattraktion, uanset om den besøgende er til Jackie Kennedys åleslanke dress, Mamie Eisenhowers mere konede, Laura Bushs knaldrøde kjole eller Michelle Obamas i hvid silkechiffon designet af Jason Wu. Smagen afhænger tilsyneladende af politiske sympatier, for som en ung pige nedladende siger om den nuværende præsidentfrues:

»Nej, den behøver jeg ikke tage billeder af. Det har jeg ikke behov for«.

LÆS ARTIKEL Guide: Gå i Obamas fodspor i Chicago

Historiemuseet beskæftiger sig også med de mørkere sider af USA’s historie som undertrykkelsen af landets sorte befolkning. Borgerretskampen rasede i 1960’erne, og 1. februar 1960 gik fire sorte studerende ind i stormagasinet Woolworths’ cafeteria i byen Greensboro i North Carolina og satte sig ved disken, som ellers var forbeholdt hvide. De bestilte høfligt kaffe, men blev nægtet servering.

I de følgende seks måneder gennemførte Greensboros sorte en fredelig sit-in-protest, indtil Woolworths bøjede sig og opgav raceadskillelsespolitikken. Disken med fire stole står i dag på Museet for Amerikansk Historie og fotograferes ivrigt ikke mindst af sorte.

Et dansk islæt er der også på museet. I den maritime afdeling fortæller et skilt, at The A.P. Møller and Chastine Mc-Kinney Møller Foundation har sponsoreret udstillingen.

Gebis og præsidenter
Luft- og rumfart, indianere, moderne kunst, afrikansk kunst, naturhistorie, asiatisk kunst – der er stort set ikke den kultur- eller kunstart, som ikke har et museum langs Mall’en. Jeg valgte imidlertid at spadsere et kvarters tid op til F Street for at slå to fluer med et smæk, nemlig Portrætgalleriet og Museet for Amerikansk Kunst, som har til huse i samme bygning.

Her må man ikke undslå sig for at tage en slapper i den smukke gård, som arkitekten Norman Foster smagfuldt har overdækket med et glastag. Kunstmuseet dækker hele perioden fra kolonitiden til i dag.

Thomas Moran (1837-1926) er nok ikke kendt af så mange danskere, men mange danske Amerika-farere har alligevel set det samme eller stort set det samme som Moran. Hans monumentale oliemaleri på 2,13 x 3,66 meter ’Grand Canyon of the Yellowstone’ inspirerede nemlig Kongressen til at skabe USA’s første nationalpark i 1872 i netop Yellowstone. Det er næsten som at være der selv, når man står foran Morans kæmpeskilderier.

Tårnhøjt.  Washington-monumentet blev beskadiget under et jordskælv sidste år og er under reparation. Obelisken vestes først genåbet til næste år. Foto: Poul Husted
Landsfaderen George Washington, som forbundshovedstaden er opkaldt efter, optræder naturligvis i talrige udgaver i Det Nationale Portrætgalleri. Guiden Tom Thompson afliver en gammel myte om, at Washington skulle have haft et trægebis.

»Når Washington mistede en tand, gemte han den. Dem, han ikke selv havde, blev skåret ud af flodhestens elfenbensstødtænder«.

LÆS ARTIKELFerie i USA: Her finder du den billigste billeje

Andre igen hævder, at Washingtons proteser var lavet af guld og bly med tænder fra både mennesker og dyr som heste og æsler. Særligt tandinteresserede kan tage en tur på Washingtons nærliggende plantage Mount Vernon, hvor protesen er udstillet.

Galleriet har den eneste komplette samling af præsidentportrætter uden for Det Hvide Hus. Især Chuck Closes portræt af Bill Clinton bestående af små sorte prikker skiller sig ud, mens Ronald Reagan og George Bush seniors er mere traditionelle og udstråler magtbegær.

LÆS ARTIKEL Ferie i USA: Her finder du den billigste billeje

En særudstilling, ’Fiftieth Anniversary of JFK’s Inauguration 1961-2011’, vakte dog størst opsigt. Elaine de Koonings oliemaleri i grønne nuancer fra 1962 har fanget hele den optimisme og ungdommelighed, som John F. Kennedy symboliserede. I 1962 blev de Kooning valgt til at portrættere præsidenten. De to havde syv uformelle møder i Palm Beach i Florida, og de følgende 10 måneder lavede de Kooning i hundredvis af tegninger og 23 malerier af Kennedy. Da han blev skudt 22. november 1963, var Elaine de Kooning ude af stand til at arbejde i et helt år.

Kunst og død
Selv om turisten vil koncentrere sig om museerne langs Mall’en, hverken kan eller skal hun selvfølgelig ignorere monumenterne. Hvis ikke der er tale om et førstegangsbesøg, har de fleste set Washington-monumentet, som er under reparation, og Lincoln-mindesmærket. Denne skribent har altid været betaget af mindesmærket for de faldne Vietnam-soldater på den sorte granitmur.

Uhygge.  Mindesmærket for de faldne i Korea-krigen 1950-53 er selvlysende og uhyggeligt levende om natten. Foto: Poul Husted Cykelguide Carl Hart vælger imidlertid at slukke den regnfulde rundtur ved et andet krigsmonument, mindesmærket for de faldne i Koreakrigen 1950-53. Mindesmærket er udformet som en trekant, der gennemskærer en cirkel.

Over 2.500 fotografier fra krigen er sandblæst ind i en sort granitmur. Inden for muren står 19 soldater i rustfrit stål udført af billedhuggeren Frank Gaylord. De er fra 2,21 til 2,29 meter høje og i fuld udrustning med regnslag. De er på patrulje i Koreas vilde og ujævne landskab.

»Ligegyldigt hvor du står, vil der altid være en af soldaterne, som kigger på dig. Når det er mørkt, lyser de op, hvilket får monumentet til at virke endnu mere uhyggeligt«, fortæller Carl Hart.

Den uhyggelige seance minder os om, at Washington godt nok er et overflødighedshorn af kunst og kultur, men først og fremmest er magt, og magt til at bestemme over liv og død næsten uanset hvor på kloden.

www.washington.org
www.si.edu
www.bikethesites.com

LÆS ARTIKEL Hold ferie i USA's europæiske storby