I USA er Idaho synonymt med kartoflen, og Blackfoot er statens kartoffelhovedstad.

Den herlige spise har naturligvis også fået sit eget museum i sin egen hovedstad. Idaho Potato Museum & Gift Shop er ganske vist placeret i en gammel stationsbygning, men ingen er i tvivl om, hvad Oregon Short Line-stationsbygningen indeholder nu til dags, for udenfor er placeret en kæmpekartoffel. Verdens største, siger de i Blackfoot, altså kunstige kartoffel.

Det er meget passende, at kartoflen har fået sit museum i den nedlagte stationsbygning, for togene transporterede tusinder af ton kartofler ud til de sultende amerikanske masser fra Blackfoot og omegn. Og de overvægtige amerikaner spiser kartofler i alle afskygninger – 56 kilo per mund bliver det til i gennemsnit om året. Gennemsnitsamerikaneren kan dog slet ikke leve op til gennemsnitstyskeren, som årligt fortærer det dobbelte ifølge museet.

LÆS ARTIKEL Læserne: Sæt tænderne i Danmarks bedste sandwich

Kartoffelmuseet i Blackfoot beskriver kartoflens historie, dyrkningsmetoder og en masse statistik. Vidste du f.eks., at 82 procent af verdens befolkning forbinder Idaho med kartofler – hvordan folk så har fundet ud af det. Eller hvad med verdens største kartoffelchip, som blev fremstillet i byen Cincinnati i staten Ohio i 1991. Den målte 63 gange 35 centimeter og vejede 153 gram. Kartoffelchippen indeholdt 920 kalorier, hvilket er 80 gange så meget som i en almindelig Pringles-kartoffelchip ifølge museet.

Kartoffelsange og -chokolade
Verdens største kartoffel stammer dog ikke fra Idaho. Rekordkartoflen vejede 8,3 kilo og blev vejet 17. februar 1795 og tilhørte Thomas Seddal i Chester i England. Med hensyn til statistiske oplysninger kniber det dog lidt for kartoffelmuseet at koordinere oplysningerne på museets plancher med informationerne på deres hjemmeside.

Men sikkert og vist skulle det være, at mormonpionerer grundlagde kartoffelindustrien i Idaho i sidste halvdel af det 19. århundrede. Ved hjælp af kunstvandingskanaler fik de ørkenen og kartoflen til at blomstre. Kunstvandingen perfektionerer kartoffeldyrkningen i Idaho, fordi landmændene kan give kartoflen lige nøjagtig den mængde vand, som den har brug for. Desuden er de korte somre med varme dage og kølige nætter samt en gunstig jordbund ideel for kartoflen.

Når kartoffelentusiasten er træt af at se på plancher, store maskiner, film om kartoflens historie og de udstillede genstande, kan hun glæde sig over kartoffelsangen ’When There’s Tears in the Eyes of a Potato’, komponeret af Frank Yacich, Chris Yacich og Clarke van Ness.

LÆS 'REJSEMINDER' Fødevareministerens værste ferieminde: Kæmpe brag og lysglimt på flyveturen

Ethvert museum må naturligvis have en souvenirbutik, og det har kartoffelmuseet også. T-shirt, postkort, kartoffelsæbe, kartoffelskræl iklædt chokolade og kartoffelfudge hører til blandt de største sællerter hos de årligt 7.000 besøgende.

En af souvenirbutikkens allerstørste succeser er dog en plakat med Marilyn Monroe iklædt en kartoffelsæk stående i en kartoffelmark. Det står hen i det uvisse, hvad den afdøde skuespillerinde havde at gøre med kartofler, men på den anden side ville skønheden kunne sælge hvad som helst til Turengårtil.dks udsendte.

www.potatoexpo.com

Politiken var inviteret af Rocky Mountain International og Icelandair.