Annonce

Find billige flybilletter

I samarbejde med
Sol og sommer 1. aug. 2011 KL. 05.30

Sådan får du en anderledes charterrejse

Nyt feriested på Rhodos blander den klassiske charterrejse med mulighed for sport på ferien.

Annonce

Temaer

Rejsemål

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Det kan du lave på Mythos Beach

  • Fodbold Banen er en såkaldt five-a-side med kunstgræs. Den er i princippet åben hele dagen, men i højsæsonen er det mest oplagt at spille sidst på dagen på grund af varmen. Som regel arrangerer stedets guider en kamp for børn klokken 16.30 og en kamp for voksne klokken 17.00.
  • Tennis Der findes to tennisbaner på Mythos Beach. Underlaget er hardcourt. Ketsjere og bolde kan lånes i receptionen, men du skal ikke forvente de nyeste rammer fra Wilson eller Head. Ligesom nettet på banerne godt kunne tåle at blive strammet op.
  • Basketball Du kan spille på en enkelt glimrende bane. Bold kan lånes i receptionen.
  • Minigolf De fleste gennemsnitlige danske campingplads-minigolfbaner er niveauer bedre end den på Mythos Beach. Banen er belagt med kunstgræs, men stort set samtlige huller har samme sværhedsgrad uden bakker, loops eller andre typer af forhindringer. Den spiller man nok mest en enkelt gang.
  • Beachvolley Ved hotellets strand ligger en fin beachvolley-bane. Hotellets personale er gode til at tromme to hold sammen. Som oftest om formiddagen inden frokost.
  • Vandpolo Den ene af hotellets tre pools bruges om formiddagen til en organiseret vandpolokamp. Som regel klokken 11.00.
  • Fitness Der er mulighed for at dyrke fitness indendørs såvel som på de få maskiner, der står udenfor.
  • Dart Om formiddagen arrangerer personalet dartturnering for hotellets børn.
  • Bordtennis Hotellets bordtennisbord står uden for. Her arrangeres der turneringer for stedets børn. Det gode er at bordet er placeret i skyggen, det dårlige er, at den mindste blæst gør det svært at spille.

En lille dreng i et gult og mørkeblåt Barcelona-sæt lader fodbold være fodbold og pisker ud til sidelinjen for at få vand.

»Det er ligesom at være en time inde i et bål. Så varmt er det«, siger den 6-årige om den fodboldkamp han er med i.

Hele dagen har han sværmet om poolen, spist is med hele ansigtet i parasolskyggen og gravet i sandet på stranden. Men nu hvor klokken har rundet 16.30, og solen forbarmer sig en anelse over Mythos Beach-resortet på Rhodos, så vågner en del af stedets 650 gæster fra døsen ved poolen eller strandstolen.

GUIDEHer skal du spise på Rhodos

For nu er det fodbold-, tennis- eller basketball-tid. På Mythos Beach’s fodboldbane er der først en halv times fodbold for børn, inden de voksne tager over på banens kunstgræs. Samtidigt er de to tennisbaner og den enlige basketball-bane bag det ene mål, optaget af andre sportsglade feriegæster.

FOTO:  SUNE HØJRUP BENCKE

Det ligner ikke den normale beskæftigelse på en charterferie. For Mythos Beach vil gerne give sine gæster mere end bare syv eller 14 komfortable drøvtyggerdage under parasollen.

Og på trods af tre pools, et hav af liggestole og parasoller og diverse snackbarer, lægger det nyåbnede Mythos Beach på østsiden af Rhodos sig i mellem det klassiske resort og de mere hardcore sports- og familie resorts som Playitas på Fuerteventura eller Club La Santa på Lanzarote.

LÆS ARTIKELDanskerne: Vi vil have sport i ferien

Ditte Nøhr, der er resort supervisor på Mythos Beach og som udover Rhodos også har været guide på Tenerife og Cypern, kan ikke huske, at hun har set noget lignende på et konventionelt resort. Hun fortæller, at der fra starten er blevet taget godt imod aktiviteterne på Mythos Beach, der åbnede i april måned, og som Apollo Rejser står bag.

»Vi oplever et utroligt stort fokus på sport og sund livsstil derhjemme og det er rigtig, rigtig vigtigt for folk at kunne tage den livsstil med på ferie også«, siger Ditte Nøhr.

Kondition skal holdes ved lige
Og det er netop sport, der appellerer til de tre danske veninder, Kathrine Heindahl og søstrene Sofie og Sidse Thestesen. De spiller alle tre elite-håndbold til daglig og ville derfor gerne finde et sted, hvor de kunne kombinere ferie og sport, da de undersøgte sommerferie-mulighederne.

»Vi kan ikke tillade os bare at ligge på en strand i sommerferien. Vi bliver nødt til at holde vores form ved lige«, siger Kathrine Heindahl, der spiller i Team Tvis Holstebro i den danske håndboldliga.

LÆS ARTIKELOplev det hemmelige Kos

De vidste godt hjemmefra, at der var mulighed for at være aktiv på Mythos Beach, men ikke præcis, hvordan det ville fungere.

»Vi var ikke klar over, at forholdene var så gode, og at tingene var organiseret så godt. Vi kunne godt forestille os at prøve det her igen en anden gang«, fortæller Sofie Thestesen, der spiller håndbold i den norske klub Levanger.

FOTO:  SUNE HØJRUP BENCKE

Netop organiseringen fra stedets guider har imponeret Michael Hyldgård fra Herning, der har været med til en del af vandpolo-kampene om formiddagen, hvor solen endnu er nådig.

»Jeg er glad for, at muligheden for sport er her. Jeg godt lide, at aktiviteterne er delt op, så nogle er for børn og nogle er for voksne. Så bliver det en smule mere konkurrencepræget«, siger Michael Hyldgård, der dog hverken gider fodbold eller tennis.

»Når det er sådan et vejr, er det mest oplagt med vandsport«.

LÆS ARTIKELSportsferien får børnene til at vokse

Selv om sportsfaciliteterne slet ikke hamler op med mulighederne på Playitas eller Club La Santa, så har lidt mindre også ret. I hvert fald var Mythos Beach allerede inden stedet stod færdigt i april det næstmest efterspurgte hotel blandt de 1.600 hoteller på 48 destinationer i 16 lande, som Apollo udbyder i 2011. (Nummer 1 er Playitas)

I den forbindelse hæfter Ditte Nøhr sig ved, at Mythos Beach-gæsterne er glade for, at sportsmulighederne kan vælges til eller fra uden pres.

»Du har mulighed for at dyrke sport, men hvis du hellere vil dase, så kan du også bare gøre det. Vi har fået positive tilbagemeldinger på, at der ikke er noget pres for, om man vil deltage eller ej«.

Husk vandflasken
Eneste hindring for udfoldelserne er varmen. I juli og august er det simpelthen for varmt at lave vristspark eller flugtere ved nettet, hvorfor aktiviteterne ligger om formiddagen, sent på eftermiddagen eller i skyggen som børnenes dart- og bordtennis-turneringer.

Ditte Nøhr siger, at der derfor er mest gang i den på banerne i maj, hvor sæsonen lige er begyndt og i efteråret frem til, Mythos Beach lukker ned i slutningen af oktober.

FOTO:  SUNE HØJRUP BENCKE

Varmen betyder også, at eftermiddagens fodboldkampe kun varer mellem 20 og 30 minutter. Ellers koger man simpelthen over. Og det kan ses på den opkogte 6-årige Barcelona-aspirant, der forslugent drikker af en vandflaske, inden han har tid til at svare på, hvad resultatet af kampen blev.

»Den blev 10-4 til de andre«, siger han kort.

Men så er det jo godt, at der bliver delt hold igen i morgen.

Turengårtil.dk var inviteret af Apollo Rejser

Annonce
Annoncer
Turen går til
29. maj. KL. 06.30
Virgin Australia-kunder, der indtjener 25.000.000 point kan få drømmen om at blive astronaut på 'Virgin Galactic' fra rumstationen i New Mexico. TEGNING: ROALD ALS

Her er de vildeste ting, du kan bruge dine bonuspoint til

Flyselskaberne forsøger at lokke kunder til med vilde, vanvittige og ekstravagante bonuspoint-tilbud. Varerne svinger lige fra sokker til en luksusyacht.

Turen går til
26. maj. KL. 07.00

Verdensarv i Europas udkant: Oplev Ushgulis skjulte tårne

Helt ude i Europas yderste vildmark ligger landsbysamfundet Ushguli, hvis imponerende middelaldertårne for længst har fundet vej til UNESCO?s liste over bevaringsværdig verdensarv.

Turen går til
25. maj. KL. 08.14
BISONPROJEKT. Forhåbentlig falder bisonerne så meget til på Bornholm, at der også kommer små kalve. - Foto: Sven Kaestner/AP

Polske bisonokser er klar til at indtage Bornholm

Syv bisoner skal i en forsøgsperiode på fem år husere i Almindingen.

Annoncer
Annoncer
Annonce

ALLE REJSEMÅL

HVORHEN / HVORNÅR

Få vores forslag til dit næste rejsemål

KOLOFON

Al materiale copyright © 2006-12 ifølge loven om ophavsret.

JP/Politikens Hus
Rådhuspladsen 37
1785 København V

Vi guider til gode rejsemål i Maj

Nice

Nice

Nice rummer det bedste af Sydfrankrig: Strandpromenade, uimodståelige ...

Istanbul

Istanbul

Boblende vandpibecafeer, labyrintiske basargader og kosmopolitiske...

Athen

Athen

En tudende færge blander sig med lyden af en klimprende bouzuki, og gennem...

London

London

Streetfashion, gamle pubber, multikultur og fodbold. London taler med...

Frankfurt

Frankfurt

Banker bag blændede ruder. Finanshuse i funklende stål. Bøger og medier en...

Azorerne

Svøm i lune kilder, sejl ud og se på hvaler eller bestig en vulkan....

New York

New York er smuk, kreativ, dekadent, dyt, båt, bimlende, bamlende, forrykt...

Madrid

Brede boulevarder, små tapasbarer, monumentale museer og et enormt...

Amsterdam

Revitaliserede arbejderkvarterer, coffee shops, hippe klubber,...

Paris

Få andre byer har som Paris den rette blanding af hyggelige caféer,...

Edinburgh

I et hus fra Middelalderen sælger de billige kilte og whisky. Ude ved...

Buenos Aires

Buenos Aires kan måle sig med byer som New York og Paris, men her får du...

Lissabon

Traurig kærlighedsmusik, skramlede sporvogne på stejle bakker og en af...

Firenze

Firenze, Firenze, Firenze. Hvem kan sige ”Firenze” uden at slå...

Rom

Lækre espressobarer, cocktails på toppen af Termini og kirkerum udsmykket...