Snorlige rækker med vinranker pløjer striber gennem det bølgede landskab. Bakkerne ligner næsten lave bjerge, men flere steder springer hvide klinter af kridt frem og afslører, at undergrunden ikke består af granit, men af porøs kalksten. Inde mellem bakkerne putter sig en købstad, hvis tage og spidse kirkespir anes gennem de mange nuancer af grønt.

Det kunne ligne et typisk fransk kulturlandskab, som man kender det fra distrikter som Champagne uden for Paris. Men vinstokkene er ikke dyrket af franske bønder, og købstaden hedder Dorking og ligger ikke uden for Frankrigs hovedstad, men derimod en halv times togtur fra London.

Se hele vores guide til London her

Denbies blev startet af Adrian White, der oprindelig var forretningsmand og købte godset i 1984. Hvad der begyndte som et tvivlsomt projekt er i dag en millionforretning. Denbies er blevet en af Europas største familiedrevne vingårde, og i 2010 blev gårdens rosévin, Chalk Ridge Rose, kåret som verdens bedste ved den prestigefyldte International Wine Challenge eller blot IWC.

Omverdenen fik for alvor øjnene op for engelsk vin i almindelighed og Denbies i særdeleshed.

LÆS ARTIKELHer er Europas bedste vingårde

»Guldmedaljen kom på et belejligt tidspunkt. Vi plantede de første vinstokke i 1986, og det er da fantastisk at fejre 25-års jubilæum i år med visheden om, at vi laver noget af verdens bedste vin«, fortæller Jeannette Simpson, der er direktør på det familiedrevne gods.

Denbies er på det seneste blevet et af de mest populære turistmål syd for London. Det er dog ikke kun rygtet om den gode rosévin, der lokker mange ud til gården ved Dorking. Muligheden for en helhedsoplevelse med smuk natur, spændende guidede ture og god mad gør vingården, der er en af Englands største, til noget nær et perfekt udflugtsmål fra London.

Oser af patina
Denbies' hovedbygning, der ligger midt i vinmarkerne, er opført i traditionel fransk stil. På afstand oser stedet af patina, men det er et anderledes moderne billede, der tegner sig, så snart man træder indenfor. Sammen med 10-12 andre besøgende bliver jeg efter lidt ventetid i vingårdens højloftede aula ledt indenfor i en ottekantet biograf.

Vi bliver budt velkommen af vores guide, som efter en introduktion beder os om rejse os op.

»I får mest ud af filmen, hvis I står op herinde i midten af rummet«, forklarer han og peger rundt på de otte store lærreder. Lidt efter begynder en visuel rejse ind i vinens land.

LÆS ARTIKEL Her er 10 London-pubber, hvor de færreste turister finder hen

Der bliver serveret anekdoter, og stedets historie rulles ud. Vi er både til høstgudstjeneste i den lokale kirke, med ude i vinmarken om vinteren, hvor frost og kulde truer de skrøbelige planter og til stede under frugtplukningen, presningen og alle de andre centrale gøremål under vinproduktionen. Filmen skifter mellem storstilede panoramabilleder hele vejen rundt på alle otte sider til forskellige sekvenser, som man skal sno sig hurtigt for at følge med i. Højdepunktet er en helikoptertur hen over Denbies' kurvede marker.

I det øjeblik filmen slutter, åbner skydedøre sig i den ene ende af rummet, og et førerløst minitog kører frem. Vi sætter os til rette, og toget begynder at køre, mens guiden fortæller. I løbet af de kommende 5-10 minutter ruller vi stille og roligt gennem mosteri, tapperi og pakkeri. En frisk og let syrlig duft hænger i hallerne, der lige nu står klar til den forstående vinhøst. Flere gange er der også et kik ind til vingårdens restaurant - et smukt atrium med glastag. Store krukker med oliventræer og palmer tilfører sammen med et klukkende springvand den helt rette stemning, og i øjeblikke kan man næsten glemme, at Denbies ligger i England.

Bedre end Bollinger
Det førerløse tog fortsætter ad en rampe ned i de mørklagte kældre og gør her det stop, som de fleste besøgende ser allermest frem til: prøvesmagningen. Og selv om Denbies er blevet berømt for sin rosé, så er det gårdens mousserende hvidvine, de fleste kommer for at smage på. Mange har for vane at åbne mousserende vin på skrå, så prop og væske flyver ud, men ikke en dråbe går til spilde her, og vores guide hiver proppen op med et forsagt 'plop', mens flasken står lodret på disken.

LÆS ARTIKEL Besøg Englands svar på San Francisco

De brusende dråber smager himmelsk og meget lig champagne. Det er der flere gode grunde til. Da Denbies startede op for 25 år siden, var det generelt for koldt, til at man kunne dyrke de smagfulde, men skrøbelige pinot noir-druer, som man bruger til at fremstille champagne. Klimaet var heller ikke ligefrem gunstigt for champagnedruen chardonnay. De globale klimaforandringer har i mellemtiden ændret det billede fuldstændig, og mens det langsomt bliver varmere og varmere i Frankrig, nærmer Sydengland sig det perfekte klima for champagnedruerne.

Desuden er undergrunden i vindistriktet Champagne den samme som i Sydengland. Der strækker sig et bælte af den samme type kridt fra Frankrig tværs over Den Engelske Kanal til området omkring London. Samtidig giver bakkedragene læ for kølige vinde, så vinen har det kort sagt som blommen i et æg i Surrey Hills.

Restauranterne svigter
Rundturen ender i vingårdens butik, hvor udvalget er enormt.

»Vi laver både rød, hvid, rosé og mousserende hvidvin«, forklarer direktør Jeannette Simpson. »Vore kunder forventer, at de kan få mere end vin med bobler. Nogle vil gerne kunne servere vores vin til et helt måltid, og det vil vi også gerne selv kunne, både til restaurantens gæster og til de mange bryllupper, vi arrangerer på gården«.

Foruden fyldte flasker sælges der også vinkølere, proptrækkere, diverse typer glas og alt andet, der hører med til vinens verden, i butikken. En del af Denbies' produktion går til supermarkedskæden Tesco, der forhandler gårdens vin i eget navn.

»Men vi sælger over 60 procent af vores vin her på stedet og fra vores netbutik«, fortæller Jeannette Simpson.

GUIDETag med til Sydengland

Vinhandlen er ikke gårdens eneste trumfkort. På Denbies og i hele lokalområdet dyrkes også en række andre afgrøder, og en del af dem ender sammen med lokale delikatesser, små vinstokke og andre planter i en hyggelig gårdbutik ved siden af hovedbygningen.

»Vi synes, at vore gæster skal have mulighed for at få mere end blot vin med hjem. God vin og god mad hører sammen«, forklarer Jeannette Simpson og tilføjer:

»Vi samarbejder med nogle få restauranter, men det er desværre ikke et marked, vi er så store på, som vi kunne ønske os«, erkender Jeannette Simpson.

Mens flere af de besøgende har travlt med kreditkortene i de to butikker, er andre klar til endnu en guidet tur, denne gang udendørs gennem vinmarkerne. Turen foregår i et lille tog, der kører i bakkedragene bag hovedbygningen. Her bliver man for alvor klar over, hvor stort et foretagende Denbies er. Vin kræver plads, og når man dyrker hele 16 sorter, kan man ikke klare sig med et par fodboldbaner.

LÆS ARTIKELLæserne: Her får du den lækreste fastfood

Undervejs gør vi flere stop for at skue ud over landskabet. På den anden side af Denbies rejser den i England så legendariske Box Hill sig - en massiv bakketop, der hvert år tiltrækker hundredtusinder af vandrere. Herfra kan man i øvrigt se ind til Londons skyline med Docklands skyskrabere, nationalarenaen Wembley og andre ikoniske bygninger.

Vi fortsætter op til toppen af Denbies Hill, snart langs vinranker, snart inde i tæt skov. Heroppe lå det oprindelige gods Denbies Estate fra 1500-tallet. Hovedbygningen er for længst revet ned og kun nogle sidefløje står tilbage. De er integreret i en ny, moderne bolig, hvor Denbies' ejere, Adrian og Gillian White, har deres private hjem med en perfekt udsigt.

Familien White har næppe opkøbt det sidste lod jord, for en af vinbondens barske realiteter banker lige nu på døren: Vinstokke leverer kun gode druer i 20-30 år - i hvert fald her i vinens yderzone - så der er snart brug for nye skråninger, der kan tage over for dem, hvor de første stokke blev plantet i 1986.

LÆS ARTIKELLæsertip: Her får du den lækreste morgenmad i storbyen