På kun et halvt år er en ny undervisningsportal i samfundsfag solgt til en fjerdedel af alle danske skoler.

Så hurtigt er det aldrig gået før, siger direktør Janus Benn Sørensen fra firmaet Clio Online, som udvikler digitale programmer til undervisning.

»Det går dobbelt så hurtigt nu som for to-tre år siden. Når skolerne skal vælge mellem at købe et klassesæt af en bog eller et abonnement på en af vore internetportaler, vælger de it-løsningen i meget højere grad end før«, oplever han.

Fornemmelse for gennembrud
Samme forlags portal om Danmarks historie er ifølge Janus Benn Sørensen solgt til 60-65 procent af alle skoler og halvdelen af alle gymnasier.

Forlaget Systime laver ofte den samme bog parallelt på papir og som netbaseret iBog og har gymnasierne som en stor målgruppe. Også her fornemmer man et gennembrud.

»Vi har aldrig i vores 30 års historie oplevet så stor en forhåndsinteresse for digitale materialer«, siger Systimes direktør Poul Henrik Mikkelsen.

»I handelsgymnasiet er interessen for iBogen så stor, at over halvdelen af ordrerne på vores ny grundbog i international økonomi er som iBog«, siger han.

LÆS OGSÅMobiltelefoner ringer ind i folkeskolen

De digitale læremidler, som de kaldes, har ellers haft en langsom opstart. Så sent som i januar i år kom det frem, at 48 millioner kroner, som Undervisningsministeriet havde givet i støtte til udvikling af 11 nye undervisningsprogrammer, var delvis spildte penge, fordi alt for få skoler købte og brugte programmerne.

Hos forlaget Alinea venter de da også stadig på, at kunderne for alvor melder sig på banen. »Vi sprøjter det ene læremiddel ud efter det andet – men vi har ikke nogen forretning kørende i øjeblikket«, siger direktør Ebbe Dam Nielsen.

Investering i fremtiden
Alinea har dog langtfra givet op og bruger fortsat masser af penge på at udvikle nye digitale læremidler.

»Det er vores investering i fremtiden. Lige om et øjeblik kommer efterspørgslen«, siger Ebbe Dam Nielsen.

Videnscentret Læremiddel.dk drives i samarbejde mellem Undervisningsministeriet og læreruddannelserne og har i flere undersøgelser blandt andet peget på, at usikre it-systemer har været en barriere for, at skolerne og lærerne turde satse på nettet i stedet for den fysiske bog.

»Men der er et temposkift på vej«, siger Thomas Illum Jensen, som er leder ved Læremiddel.dk.

»Vi kan se, at it begynder at slå igennem i undervisningen. Det er ikke længere kun de særligt teknisk interesserede lærere, der bruger det, men også de fagligt interesserede, som kan se, at de kan bruge det i undervisningen«, siger han.

Gratis adgang i København
Det koster penge at få adgang til de ofte ret avancerede programmer, som forlagene udvikler, og det har været en af barriererne for skoler med trængte budgetter og lagre af bøger på hylderne.

For at komme over den hurdle valgte Københavns Kommune i 2008-09 at betale et kollektivt abonnement for alle kommunens skoler til en programpakke, der dækker næsten alle fag og klassetrin.

»Vi har i to år givet læremidlerne gratis ud til skolerne og set, at nogle bruger dem, men andre ikke«, fortæller Jette Risgaard, konsulent for læremidler i Pædagogisk It.

I år har kommunen som noget nyt forlangt, at lærerne skal deltage i et kort træningsforløb, hvis de fortsat vil have adgang til programmerne. Og tilmeldingerne er strømmet ind – næsten hver fjerde københavnske lærer har tilmeldt sig kurser inden efterårsferien.

»Der er ved at komme meget bedre styr på, at internetforbindelserne virker ude på skolerne, og der er kommet interaktive tavler i mange flere lokaler. Det betyder også noget«, siger Jette Risgaard.

»Man kan altid finde en enkelt lærer, som har alle mulige undskyldninger for ikke at ville det her. Men der bliver færre af dem. Lærerne vil gerne, og jo mere de bruger digitale læremidler, jo mere kan de se, at der er uanede muligheder«, siger hun.

Tre sværhedsgrader
De ny undervisningsmidler kan hjælpe læreren med at løse skolens store udfordring: at differentiere undervisningen. Clio Onlines elektroniske ’skolebøger’ kan som udgangspunkt læses på tre forskellige niveauer af sværhedsgrad, oplyser direktør Janus Benn Sørensen.

»Man kan få teksten læst højt, man kan afspille film og lyd, så alle kan få noget ud af det«, siger han.

På sigt tror han, at bogen bliver overflødig. »Hvorfor skal man have bøger i folkeskolen? Hvis du går i banken, på kontoret eller i supermarkedet, er det computere, der styrer det hele, fordi det er meget mere effektivt. Så skal vi selvfølgelig også bruge dem i skolen«.