Trods anbefalinger fra undervisningsministerens eget rejsehold om at integrere handikappede elever i almindelige skolemiljøer, risikerer mange skoler at måtte lægge deres handikaptilbud på hylden.

Midlerne til svært handikappede elever er nu så utilstrækkelige, at det får skoler og eksperter til at slå alarm.

Blot halvdelen af de søgte støttetimer til indeværende skoleår er blevet imødekommet, og over hele landet er tilbud fra især frie grundskoler, der integrerer handikappede børn i normalmiljøer, nu truet af lukning, siger landsformanden i Dansk Friskoleforening, Ebbe Liliendal.

»Udviklingen er alarmerende. Viljen er der til at løfte opgaven med de handikappede skolebørn, men det kan snart ikke lade sig gøre længere. Hvis man ikke fra politisk hold er klar til at ændre praksis, er det min frygt, at mange skoler ikke længere kan opretholde tilbuddene til de handikappede børn, og at børnene ikke vil udvikle sig. Det vil være dybt ulykkeligt«, siger han.

Meget uheldigt både fagligt og socialt
Lukker de frie grundskoler deres tilbud til de svært handikappede elever, bliver de i de fleste tilfælde henvist til en kommunal specialskole – en model, som regeringens rejsehold advarer imod.

»Det er fagligt og socialt set meget uheldigt, hvis ikke flere elever med særlige behov omgås med normalt fungerende elever. Tilbud, der tilskynder det, skal vi værne om. Det er ekstremt vigtigt, at de udsatte elever får den tiltrængte hjælp«, siger formanden for regeringens rejsehold, Jørgen Søndergaard, der peger på, at børnene risikerer at blive sat tilbage i udvikling.

Da regeringens rejsehold i juni måned fremlagde deres ti bud på en optimering af den danske folkeskole, anbefalede det netop at flytte flere handikappede elever fra specialskoler og specialklasser over i normale skolemiljøer.

LÆS KRONIKRegeltyranni for handikappede børn

De frie grundskoler, der ofte integrerer handikappede elever i normalmiljøer, søger hvert år midler fra Undervisningsministeriet til at hjælpe svært handikappede børn gennem deres skolegang og lade dem møde normalt fungerende elever. Men fordi flere og flere børn får kortlagt særlige behov, er antallet af ansøgninger steget kraftigt – og det rammer de enkelte skoler, der bliver skåret i tildelingen af støttetimer.

Således fik de frie grundskoler i skoleåret 2010/2011 kun 51 procent af de timer, der var søgt til praktisk, pædagogisk, faglig og social støtte til svært handikappede børn. Sidste skoleår var tallet 68 procent, mens 72 procent af de søgte midler blev imødekommet i skoleåret 2008/2009. En tendens, der ifølge ministeriet vil fortsætte i de kommende skoleår.

På lånt tid
Formand for Danske Handikaporganisationer Stig Langvad kalder det »paradoksalt«, at der fra politisk side forlanges bedre social integration, samtidig med at de frie grundskoler bliver skåret i midlerne til projekter, der er efter rejseholdets drejebog.

»Alle vil gerne se de frie skoler løfte et større ansvar, men de, der vil, kan ikke få lov. Støtten til de handikappede børn er så begrænset, at jeg frygter alvorligt for deres udvikling. Vi ved fra alle undersøgelser, at mødet mellem handikappede og normalt fungerende børn flytter holdninger hos begge parter og socialiserer de handikappede til det liv, de skal leve efter skolen«, siger Stig Langvad.

Ebbe Liliendal fra Dansk Friskoleforening fortæller, at en række skoler nu selv betaler for de manglende støttetimer.

»Men det er på lånt tid. Mange er på grænsen lige nu«, siger Ebbe Liliendal.

Sender bolden retur
Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra undervisningsminister Tina Nedergaard (V).

Venstres uddannelsesordfører, Anne-Mette Winther Christiansen, ser gerne tilbuddene opretholdt, men sender bolden retur til de frie grundskoler.

»Skolerne kan også selv være med til at bestemme puljens størrelse og eksempelvis tilføre midler til handikapområdet ved at skære ned på andre områder i undervisningen. Riget fattes penge, og så må man også internt se på, om man kan gøre tingene anderledes«, siger Anne-Mette Winther Christiansen.