Prikkerunde er et ord, som folkeskolens lærere skal vænne sig til at stave til.

For fyringsrunderne er langtfra overstået med det indeværende og kommende skoleår. 39 kommuner har enten allerede nedlagt lærerstillinger eller planlægger at gøre det i den nærmeste fremtid.

Det viser en rundspørge til kommunernes skolechefer, hvoraf 68 har svaret – og dermed er det næsten to ud af tre kommuner, som fyrer lærere.

Hundredvis af job er nedlagt
I de adspurgte kommuner er mindst 240 lærerjob allerede nedlagt i det netop afsluttede skoleår, mens yderligere mindst 300 job forsvinder efter sommerferien.

Og 15 af kommunerne planlægger allerede nu at fortsætte prikkerunderne ind i 2011-2012, hvor 254 job planlægges nedlagt.

Dertil kommer, at en række af kommunerne ikke sætter tal på, hvor mange job de nedlægger.

Besparelser oven i besparelser
Lærernes formand, Anders Bondo Christensen, finder det »helt grotesk«, at der nedlægges så mange stillinger.

»Vi har en statsminister, der taler om, at vi skal have verdens bedste folkeskole, og der virkelig skal satses på skolen, og så er det hele vejen rundt, man afskediger. Og det er tilmed besparelser, der kommer oven i besparelser fra tidligere år, hvor der er blevet 6 procent mindre til normalundervisningen«, siger han med henvisning til en nylig undersøgelse fra Kommunernes Revision.

Den viser, at der er blevet 3.300 kroner færre per almindelig elev i skolen siden 2002.

LÆS MEREFolkeskolen har fået færre penge per elev

Tiden op til skolernes sommerferie har budt på hidtil ukendte ubehagelige fyringsoplevelser på mange skoler. På en skole i Nærum blev 11 lærere og pædagoger fyret på parkeringspladsen foran børn, forældre og kollegaer, da de mødte op klokken 8.00 om morgenen, skriver lokalavisen.dk.

To af de fyrede medarbejdere stod med fuld oppakning til en lejrskole med afrejse en halv time senere.

Fejl i fyringer svider
I Vejle, hvor 56 lærere blev fyret, fik nogle af dem at vide, at de var mindre omstillingsparate og fleksible end deres kolleger. Andre, at de ikke evnede at samarbejde eller var mindre gode til forældresamtaler.

Kommunen mente, at den var forpligtet til at give individuelle begrundelser, men det var en fejl, og begrundelserne er efterfølgende trukket tilbage – men det svider alligevel, siger nogle af lærerne til fagbladet Folkeskolen.

»Vi har desværre haft nogle rigtig ubehagelige oplevelser«, siger Anders Bondo Christensen. »Måske fordi kommunerne slet ikke er gearet til det her«.

Herning er forbillede
I forbindelse med 360-graders eftersynet af folkeskolen blev der slået til lyd for, at mange af de elever, der i dag får kostbar specialundervisning, skal tilbage i den almindelige folkeskole.

FAKTASe 'rejseholdets' anbefalinger

Men det forudsætter, at ressourcerne flytter med, så eleverne fortsat kan få den nødvendige støtte.

»Men det tager tid og forudsætter, at lærerne i klasserne skal opdateres på deres specialviden, og at der oprettes støtteforanstaltninger på skolen. Det er slet ikke det, vi ser nu, hvor man starter med at nedlægge specialtilbuddene«, siger Anders Bondo Christensen.

Han nævner som det positive eksempel, at i Herning Kommune har man lagt en femårig plan for at få specialelever tilbage i normalklasser. Det koster en ekstra investering i starten, men vil give overskud efter de fem år.

A-kassen venter øget ledighed
I Lærernes A-kasse har man endnu ikke registreret de mange fyringer, for de fleste er endnu omfattet af varslingsperioden, og årets nyuddannede lærere er først på vej til at melde sig ind.

»Men efter sommerferien forventer vi, at vi får en stigende ledighed især blandt de nyuddannede«, siger vicesekretariatsleder Rune Thorup.

I et almindeligt år plejer cirka 20 procent af de nyuddannede lærere at være uden job, når man når til oktober, hvor skoleåret er godt i gang. I år forventer a-kassen, at tallet bliver højere.

»Kommer der en stor ledighed, så vil især de nyuddannede sive fra faget – det er den historiske erfaring. Sådan var det tilbage i 1980’erne, der søgte mange nye lærere over i noget med it og andre spændende ting, og de mennesker er ikke kommet tilbage igen«, siger Rune Thorup.

Det er et problem, for om ganske få år vil folkeskolen for alvor mangle lærere. Allerede i 2015 vil der være 8.000 lærere i underskud, viser prognoserne.