For første gang i Danmark er det blevet undersøgt, hvor stor betydning den sociale arv har for karakterniveauet for børn i folkeskolen.

Mens de 20 procent af børnene, der har den svageste baggrund får 4,7 i snit til folkeskolens afgangsprøve, scorer resten af børnene i kommunen 6,3 i snit.

Det viser en endnu ikke offentliggjort kvalitetsrapport fra Københavns Kommune. Rapporten omfatter alle elever i Københavns folkeskoler, der tog 9.-klasses afgangsprøve i år. Ved at sammenholde elevernes karakterer med deres såkaldte socioøkonomiske baggrund – der omfatter forældrenes uddannelsesniveau, job og indkomst – kunne eksperterne bag rapporten se effekten af social arv.

Skolerne har et ansvar
»Forskellen er overraskende stor«, siger pædagogisk konsulent i børne- og ungdomsforvaltningen Claus Detlef, der har været med til at lave undersøgelsen.

»Det bekræfter, at den vigtigste indikator for succes er den baggrund, som børnene har med hjemmefra. Men det fritager ikke skolerne for deres ansvar«, forklarer han.

»Rapporten omfatter kun eleverne i 9. klasse, men der er ingen tvivl om, at der vil være et tilsvarende antal børn, der scorer lige så ringe på alle klassetrin«.

Dannelse hjemmefra betyder alt
Professor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Mads Meier Jæger kalder karakterforskellen »meget, meget høj«.

»Vi ved, at den dannelse, man har med hjemmefra, betyder meget for, at man forstår, hvad der foregår i skolen. Og at veluddannede leger mere med deres børn, taler mere med dem og fortæller flere historier. Det gør en kæmpe forskel«, siger han.

LÆS OGSÅSvage elever har brug for stærke lærere

Han forklarer, at folkeskolen kun i begrænset omfang kan være med til at gøre ulighed blandt børn mindre.

»Allerede når børn er to år, kan man måle fundamentale forskelle i de færdigheder, de har for at tilegne sig viden. De forskelle kan skolen ikke udligne særlig meget«, siger han.

Skolen løfter dog alle børnenes boglige færdigheder fra det niveau, de er på.

»Man kan stadig godt hæve niveauet hos børn med den dårligste baggrund så meget, at de kan klare sig på arbejdsmarkedet. Men det udjævner ikke uligheden blandt eleverne«, siger Mads Meier Jæger.

Ekstra ressourcer
I går sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i sin åbningstale i Folketinget, at regeringen vil lade de yngste elever være i skole seks timer daglig.

»Det vil i givet fald være med til at bryde den sociale arv«, siger Mads Meier Jæger og uddyber: »Så vil børn med en dårlig baggrund være i skole to timer længere i stedet for derhjemme. Jo tidligere man retter op på børnene jo bedre«.

LÆS OGSÅLøkke: Hellere en god skole end cafepenge

Borgmester  Anne Vang (S) Politikerne i Københavns Kommune har afsat 2 millioner kroner i 2011, som vil stige til 7 millioner årlig, for at skabe mere lighed, fortæller Børne- og Ungdomsborgmester Anne Vang (S).

»Vi vil give skolerne ekstra lærerressourcer, så de kan lave holddeling og tilrette undervisningen efter, hvilken type undervisning børnene har brug for«, siger hun og tilføjer:

»Børnene skal kunne komme på tur og lære at regne med brøker ved at samle ukrudt i en spand og på den måde få begrebsliggjort undervisningen«.