Cafépenge eller et uundværligt tilskud til husholdningen?

Regeringen har fået et godt øje til SU-pengene til de hjemmeboende 18-19-årige. Den planlægger at fjerne ydelsen undtagen for de allerfattigste, som vil kunne søge fra en pulje på 150 millioner kroner.

Uanset hvad pengene bruges til, har danske unge gode vilkår sammenlignet med vores nabolande Norge og Sverige, hvor taksterne er langt mere beskedne for unge, der bor hjemme, mens de for eksempel tager en gymnasieuddannelse.

Måske – men kun måske – vil den pulje kunne hjælpe Oskar Westh-Madsen, som er 18 år og går i 3. g på Gefion Gymnasium. Han får højeste SU-takst for hjemmeboende, nemlig 2.700 kroner om måneden.

»Jeg bruger pengene til at betale alle mine egne udgifter – tøj, byture, frokost, reparation af min cykel, telefonregning, og så sparer jeg op til et højskoleophold. Min mor tjener ikke så meget, hun er sygeplejerske og eneforsørger«.

2700.  Oskar Westh.Madsen får højeste takst, knap 2.700 kr. om måneden. »Jeg tror, jeg ville være omfattet af den hjælpepulje til folk med lave indtægter, for min mor er eneforsørger og tjener virkelig næsten ingen penge, selv om hun arbejder på fuld tid. Men jeg synes ikke, det er fair at dele folk op i klasser«. Foto: Finn Frandsen.Men havde Oskar boet i Sverige, havde han kun kunnet få, hvad der svarer til 842 danske kroner i grundbeløb – og kun i ti måneder om året.

I det rige olie-Norge ville det ikke se meget bedre ud. Her ville Oskar maksimalt kunne hæve 1.763 i SU – altså cirka 1.000 mindre end nu. Dog kunne han supplere med lån.

Tjener godt i fritiden
Oskar synes, skolearbejdet kræver alt for meget til at have fritidsjob ved siden af.

Flere af de andre elever, Politiken møder denne regnfugtige eftermiddag i Gefions skolegård, har dog fritidsjob, som giver gode penge oven i SU’en.

Laurits Rasmussen får 1.800 kroner i SU, og dertil kommer cirka 4.000, han tjener på at arbejde i Irma hver søndag. Til gengæld betaler han 1.500 for at bo hjemme.

»Det er jo det meste af SU’en, så jeg arbejder for at få råd til alt det andet. Blandt andet skal vi på studietur, og det har jeg lagt penge til side til de sidste to år. Der er også mange andre udgifter, for eksempel kan en lommeregner til matematik hurtigt koste 1.700 kroner«, siger han.

Stigmatiserende for fattige forældre
Frederik Gjørup Nielsen er formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS). Han kender ikke tallene for Norge og Sverige, men er modstander af at nedsætte SU for de hjemmeboende.

»23 procent af dem, der modtager SU, får den højeste ydelse. Det er dem, der har allermest brug for dem. De får i dag 500 millioner, og regeringen vil give dem 150 millioner – vi tror ikke på, at det ikke kommer til at ramme skævt«, siger han.

Men behøver de rigeste også at få SU?

»Vi synes, det er et underligt sted at tage et opgør med de universelle velfærdsydelser. Det er stigmatiserende, hvis dem, der har fattige forældre, skal op på kommunen og tigge om SU«.

Høje takster giver ikke flere studerende
De højere takster i Danmark har ikke fået flere til at tage en ungdomsuddannelse sammenlignet med Norge og Sverige.

Ifølge OECD’s seneste ’Education at a Glance 2010’, er andelen af unge under 25, der har fuldført en ungdomsuddannelse, 77 procent i Norge, 76 procent i Sverige og kun 73 procent i Danmark.

1800.  Laurits Rasmussen får cirka 1.800 kr. i SU og betaler 1.500 kr. for at bo hjemme. »Hvis SU’en blev fjernet, skulle jeg nok ikke give så meget for at bo hjemme, selv om mine forældre ikke har særligt mange penge. Men jeg kunne nok godt klare mig uden. Især fordi jeg har været så heldig at få lov at beholde mit arbejde, efter jeg fyldte 18, hvor mange andre bliver fyret. Men overordnet synes jeg, det er vildt at tage penge fra SU’en for at give til folkeskolen. Den er jeg ikke med på, når man samtidig siger, vi har en af de dyreste folkeskoler i verden«. Foto: Finn Frandsen.Tilsyneladende får de høje danske takster ikke flere til at uddanne sig – hvorfor så ikke sætte dem ned og bruge pengene på noget andet?

»Så vil jeg se den empiriske evidens, der ligger bag, og som viser, at det er en god idé«, siger Frederik Gjørup Nielsen fra DGS.

»SU-rammen skal være det bedst mulige fundament for de unges økonomi. Vi holder fast i de universelle velfærdsydelser – men hvis regeringen kommer med et alternativt oplæg, vil vi være villige til at se på det«.

Et politisk valg
Socialdemokraternes uddannelsesordfører Christine Antorini mener heller ikke, at sammenligningen med Norge og Sverige styrker argumenterne for at spare på SU til hjemmeboende unge.

»Alle familier i Danmark får en børnefamilieydelse, til de unge er 18 – og stort set alle unge bor hjemme, til de er 19. Derfor går man ind og kompenserer for det beløb, indtil man er 19 år«, siger hun.

Den laveste SU-takst på 1.192 kroner er højere end børnefamilieydelsen på 882 kroner om måneden. Hvorfor?

»Det har været et politisk valg – jeg kender ikke historikken. Jeg ved ikke, hvad begrundelsen er for de par hundrede kroners forskel«, siger Christine Antorini.

LÆS OGSÅMinister til demonstranter: Vi skærer ned for jeres skyld

For forældre med lave indkomster kan SU’en være op til 2.677 kroner eller cirka tre gange så meget som børnefamilieydelsen.

2000.  Marianne Johansen får cirka 2.000 kr. i SU. »Mine forældre har sagt, at det ville være bedst, hvis jeg betalte for at bo hjemme, men det vil de alligevel ikke forlange. Det er måske lidt egoistisk – det ville være rimeligt at omfordele det lidt. Mange, jeg kender, betaler for at bo hjemme. For dem ville det være hårdt«. Foto: Finn Frandsen»Jeg synes ikke, det er et gavmildt beløb. Det er et valg, vi har truffet, at vi synes, der skal være en økonomisk kompensation, når man studerer, så man ikke skal have for meget erhvervsarbejde ved siden af. Så det i hvert fald ikke er økonomien, der skal gøre, at man i lavindkomstfamilier afholder sig fra uddannelse«, siger Christine Antorini.

Men det ser ikke ud til at have virket, når man ser på de andre nordiske lande?

»Jeg tror, det er rigtig svært at sige, at det ikke har virket. Og det vil være meget risikabelt at fjerne SU’en i en situation, hvor færre og færre gennemfører en ungdomsuddannelse. Men når det så er sagt, så går vi ikke ind i de her forhandlinger med ultimative krav. Vi vil gerne se på, om vi kan motivere de unge yderligere ved at omfordele SU. Det er ikke sådan, at vi ikke vil røre ved det«, siger hun.

Man vil jo altid gerne selv have det godt
Tilbage på Gefion Gymnasium er Marianne Johansen, 18 år og elev i 2. g, ikke bleg for at sige, at hendes SU på cirka 2.000 mest går til at forsøde tilværelsen.

»Jeg bruger primært pengene til at købe tøj, til at gå i byen og til at spise ude. Så i mit tilfælde er det mest til fornøjelser. Det er dejligt at få de penge, så man ikke behøver at arbejde så meget. Hvis der blev skåret ned, ville man ikke have det lige så sjovt. Jeg har det godt, det må jeg indrømme«.

Synes du selv, det er rimeligt, at du får SU?

»Man vil jo altid gerne selv have det godt. Det er måske lidt egoistisk – det ville være rimeligt at omfordele det lidt«.

I Norge havde Marianne Johansen formentlig fået nul kroner i SU. For her stopper SU til hjemmeboende allerede ved en indtægtsgrænse på cirka 370.000 danske kroner.