Nationale test, elevplaner og kvalitetsrapporter. Regeringen har vist handlekraft og overdynget folkeskolen med nye regler, som skal rette op på elevernes læsning, men tiltagene har ikke fået eleverne til at læse bedre.

»Jeg ved godt, at lærerne er blevet udråbt som negative og mod alting. Men vi har bare gjort opmærksom på, at de tiltag, regeringen har gjort, ikke hjælper noget som helst«, siger Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Læreforening.

PISA undersøgelsen fra 2009, som netop er offentliggjort, viser, at danske elever ligger på en 18. plads ud af 33 lande i læsning. Samtidig har Danmark kun 5 procent gode læsere, hvor OECD-gennemsnittet er 8 procent.

Faktisk ligger Danmark på en 20. plads, fordi Danmark har siet for mange svage elever fra i undersøgelsen, og derfor har fået 3 strafpoint.

LÆS ARTIKLENDanske børns læsning sætter bundrekord

Det dårlige resultat kommer ikke bag på Anders Bondo Christensen.

»Jeg lægger ikke så meget i konkrete Pisa-placeringer. Men det kommer ikke bag på mig, at vi ikke har løst den udfordring, at for mange elever forlader skolen uden at kunne læse. Regeringens tiltag har ikke været de rigtige«, siger han.

Ifølge Anders Bondo Christensen har regeringen haft travlt med at vise handlekraft, når skolen har vist dårlige resultater, men tiltagene virker ikke.

28 ændringer af folkeskoleleven i regeringens levetid
»Nationale test, elevplaner og kvalitetsrapporter. Folkeskoleloven er lavet om 28 gange i denne regerings levetid. Men der er intet forskningsmæssigt belæg for, at tiltagene virker«, siger Anders Bondo Christensen og fortsætter,

»Samtidig er elevernes timetal faldet, og lærerne får mindre efteruddannelse. Der er 2.000 lærere i den danske folkeskole, som ikke har en læreruddannelse. Det er ting, som, vi ved, har afgørende betydning for elevernes faglige udvikling«, siger han.