Annonce
Uddannelse 2. jan. 2011 KL. 08.30

Ny fidus: SU giver fred for sagsbehandleren

Erhvervsskoler melder om flere elever, der tilsyneladende kun melder sig til for at slippe for aktivering.

Annonce

Mest læste

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Af et hold på 22 elever, som i oktober startede på Hotel- og Restaurantskolen i København, var der efter en måned kun 12 elever tilbage.

»Det har jeg aldrig prøvet før«, siger skolens uddannelseschef Mei-Li Huang Carstensen, som ser et stigende antal elever, der melder sig til uddannelse udelukkende for at få fred fra kravene fra deres sagsbehandler.

»Helt konkret oplever vi et stigende antal elever, der tilmelder sig og bekræfter deres studieplads, og så møder de måske op en dag eller to, hvorefter vi aldrig ser dem mere. Og vi kan hverken få fat i dem ved at ringe eller skrive til dem. Vi hører ingenting«, siger hun.

Nogle af afbrudt syv uddannelser

For de unge er fidusen, at de både kan få en aftale om kontanthjælp i de måneder, der går, mens de venter på, at uddannelsen går i gang, og derefter kan få SU i en måned eller to, før skolen når at stoppe pengene. Samtidig slipper de for at komme i aktivering.

»Hvis de så går op til deres jobkonsulent og siger, at det her var ikke mig alligevel, så nu vil jeg gerne bede om kontanthjælp nogle måneder for at starte som tømrer eller designer, og det kan jeg først til marts ... så kan de holde den kørende ganske længe«, siger Mei-Li Huang Carstensen, som har set eksempler på elever, der har påbegyndt og afbrudt op til syv uddannelser i løbet af kort tid.

LÆS OGSÅRegeringen vil afskaffe 'fjumreår'

Formand for Danske Erhvervsskoler Peter Amstrup, som samtidig er direktør for EUC vest i Esbjerg, bekræfter, at problemet også kendes på andre erhvervsskoler.

»Hvor omfattende det er, og hvor mange skoler det sker på, ved vi ikke. Men på vores egen skole oplever vi også, at der er elever, der melder sig, og vi ser dem ikke, eller ser dem ganske få gange«, siger han.

Vil fastholde de svage
Hvis en elev slet ikke dukker op den første dag, går skolen i gang med at kontakte vedkommende per brev, mail og telefon, siger Peter Amstrup. Nogle gange lykkes det end ikke at få forbindelse med eleven, og så går frameldingsproceduren forholdsvis hurtigt i gang.

Men det er en svær balancegang, for erhvervsskolernes mål er samtidig at fastholde også de svage elever og hjælpe dem til at gennemføre en uddannelse.

»Vi forsøger netop at undgå dem, der bruger det som ren svindel. Men det er klart, at hvis du møder op på skolen nogle gange og bedyrer, at du fortsætter, så kan du godt holde den kørende et par måneder«, siger Peter Amstrup. Problemet rammer først og fremmest erhvervsuddannelserne. I gymnasiet er eleverne oftest under 18 år, når de starter, og har endnu ikke ret til SU.

Det går ud over dem, der gerne vil
På de videregående uddannelser er der et begrænset antal SU-klip og et øverste loft på seks år. På ungdomsuddannelserne er der derimod ikke noget loft over, hvor længe man kan modtage SU.

Mei-Li Huang Carstensen er træt af at bruge tid og ressourcer på en gruppe elever, som ikke gider uddannelsen.

»Det udhuler vore ressourcer og går ud over dem, der gerne vil. De er der kun, fordi der er kommet et større politisk pres om, at flere unge skal i uddannelse. Jobkonsulenten siger: du skal være tilmeldt en uddannelse, ellers får du ikke kontanthjælp«, siger hun.

Annonce
Annoncer
Danmark
29. maj. KL. 05.58

PET anholder brødre for at planlægge terror i Danmark

To dansk-somaliske brødre er blevet anholdt for at være i færd med at forberede en terrorhandling, oplyser PET

Fødevarer
29. maj. KL. 06.28
Grænsehandel. Indkøbet af øl og sodavand syd fior grænsen er langt større end Skat hidtil har antaget. - Foto: JENS DRESLING (arkiv)

Hver fjerde øl bliver solgt syd for grænsen

Hver tredje danske sodavand og hver fjerde danske øl bliver solgt i grænsebutikkerne, viser nye tal.

Gadeplan
28. maj. KL. 19.40
HÆRVÆRK. Graffiti på statue ved Dronning Louises Bro i København.

Københavnske vejstrækninger har 1,5 stykker graffiti per meter

Der er blevet - en lille bitte smule - længere mellem graffitien i byen. Optælling viser et fald på 0,76 pct. i graffiti i hovedstaden.

Annoncer
Annoncer

Det sker
gadefest. Distortion bryder løs fra på onsdag og ugen ud - nu også med pop up-fester i Ishøj, Skovbrynet og Ballerup. - Foto: Nick Levin (arkiv)
28. maj. KL. 12.36

På onsdag går det løs: Guide: Din Distortion

ibyen anbefaler

restaurant & cafe