Regeringens mål om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, halter voldsomt. Værst står det til for indvandrerdrengene.

4 ud af 10 drenge med indvandrerbaggrund, der forlader folkeskolen, står uden en ungdomsuddannelse som 26-årig. For danske drenge er det 2 ud af 10, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

»Det her er dybt bekymrende. Vi smider guld på gulvet. Den bedste vej til vækst, velstand og integration er, at de unge får en uddannelse. Analysen viser også, at mange af de unge er marginaliseret i forhold til arbejdsmarkedet«, siger direktør i AE Lars Andersen.

Han henviser til, at dobbelt så mange 26-årige mænd med indvandrerbaggrund hverken er i gang med en uddannelse eller er i beskæftigelse i forhold til alle andre 26-årige.

Minister: Kæmpe udfordring
Derfor er det afgørende, at regeringens forslag om at give eleverne i de små klasser en seks timers skoledag bliver vedtaget, siger undervisningsminister Tina Nedergaard (V).

»Vi står med en kæmpe udfordring, men jeg er overbevist om, at det vil hjælpe, hvis alle drenge og piger med forskellig etnisk herkomst bliver mødt af et mere intensivt indskolingsforløb, hvor der også kommer flere timer til kernefagene«, fortæller hun.

Undervisningsministeren peger yderligere på, at kommunerne har fået mulighed for at oprette emnebaserede udskolingslinjer som en erhvervslinje, hvor der samarbejdes med en erhvervsskole.

Online hjælp fire gange om ugen
I forsøget på at hjælpe flere folkeskoledrenge med anden etnisk baggrund end dansk videre i uddannelsessystemet går en landsdækkende online lektiecafé i dag i luften, som blandt andet Integrationsministeriet, Undervisningsministeriet og Statsbiblioteket står bag.

Indsatsen er især rettet mod drenge fra socialt udsatte boligområder, fordi undersøgelser har vist, at mange af dem ofte har brug for ekstra støtte, hvis de skal gennemføre en ungdomsuddannelse.

LÆS OGSÅS og SF kræver kontrakt mellem skole og forældre

Samtidig viser erfaringerne, at især drenge på de højere klassetrin tit fravælger de traditionelle lektiehjælpsordninger på skoler og biblioteker.

Sådan er det også for Abdul Rahman Ali fra 8. a på Rådmandsskolen i København.

»Helt ærligt orker jeg det ikke. Jeg synes ikke, jeg har tid til det, fordi jeg også går til volleyballtræning. Så er det bedre, at man kan få hjælp, når man alligevel sidder hjemme ved computeren«, siger den 14-årige dreng, der glæder sig til at prøve den online lektiecafé de fire aftener om ugen, hvor der sidder en lektiehjælper klar inde bag computerskærmen.

»Nogle gange har mine søskende ikke tid til at hjælpe mig med lektierne, og så kan jeg ikke få hjælp derhjemme, fordi det nogle gange er svært at forklare min mor og far, hvad det handler om på grund af det danske«, fortæller Abdul.

Især matematikken er svær
Kamper Ence, der går i 8. b på skolen tror, at lektiecafeen kan forbedre hans skoleresultater.

»Den kan hjælpe mig med lidt af hvert, men især matematik, som jeg ikke har helt styr på. Jeg synes, det er en fantastisk idé, at børn kan få hjælp på den måde, for der er mange, der ikke bruger de rigtige lektiecafeer, fordi de er generte og tror, at de andre vil tænke: Ham der kan ingenting, og hans forældre kan heller ikke hjælpe ham«.

Udbredelsen af kendskabet til Lektier Online sker ved, at der kommer konsulenter ud på skoler i udsatte boligområder og viser klasserne, hvordan hjemmesiden fungerer. Det fortæller områdechef i Statsbiblioteket Flemming Munch.

»Tricket er at møde eleverne i øjenhøjde. Vi laver et setup, hvor det er unge mennesker, der kommer ud og introducerer lektiecafeen for eleverne og ikke embedsmænd i jakkesæt. Men selvfølgelig er det en udfordring, at ordet lektie i manges ører lyder grimt«, siger han.

LEKTIEHJÆLPBesøg den digitale lektiecafé(eksternt link til 'Lektier Online')

Lektier Online er indtil videre finansieret året ud, men Flemming Munch håber og tror, at det bliver et permanent tilbud.

Rådmandsskolens leder, Lise Egholm, er begejstret for initiativet.

»Det er den værste ghetto, jeg rekrutterer mine elever fra, så det er ikke så underligt, at de scorer dårligt. Det er et langt, sejt træk at få flere gennem en ungdomsuddannelse. En af de ting, man kan gøre, er at gøre undervisningen mere fysisk og skoledagen længere«, siger hun og tilføjer:

»Og så tror jeg faktisk, at en online lektiecafé kan rykke noget, for så snart der er et skærmbillede, appellerer det til drengene. Jeg tror, at det er mere hot end en ’søster småkage’, der sidder i en normal lektiecafé og er enormt pædagogisk«.

S: 13 års skolegang er vejen frem
Men Socialdemokraternes uddannelsesordfører, Christine Antorini, har svært ved at se, at en computerbaseret lektiehjælp kan gøre den store forskel. Der skal mere til.

»Ud over at have massivt fokus på indskolingen skal vi have mindst 13 års uddannelse til alle, lektiecafeer på alle skoler og en fleksuddannelse, hvor man kan skrue et mere individuelt forløb sammen. Det ville være rigtig godt til den gruppe drenge«, siger hun og tilføjer:

Meningen med fleksuddannelsen er blandt andet, at elever kan tage en slags introår til gymnasiet eller til erhvervsuddannelserne.

AE: Problemet er her og nu
AE-direktør Lars Andersen er enig.

»Der er generelt for meget fokus på de mindre klasser. Det er her og nu, vi står med problemet. Man bør gøre det obligatorisk at tage en ungdomsuddannelse med mere fokus på det praktiske og på værkstedsundervisning«, siger han.