Deres primære opgave er at hjælpe eleverne med hvilken videregående uddannelse, de skal vælge.

Men studievejlederne – der hvert år bliver brugt millioner af kroner på – bliver kun tillagt en lille betydning af eleverne, når det gælder valget af studium efter endt ungdomsuddannelse.

Det viser en endnu ikke offentliggjort undersøgelse fra Københavns Universitet. Forskere har spurgt knap 1.000 studerende, der lige er startet på en videregående uddannelse, hvilke personer der har været ’vigtige’ eller ’meget vigtige’ for studievalget. Kun 10 procent peger på studievejlederne.

»Studievejlederne betyder ikke så meget for eleverne; de er ikke til stede hos de unge som en, de kan bruge i processen, hvor de skal træffe et valg«, siger lektor Lars Ulriksen fra Institut for Naturfagenes Didaktik ved Københavns Universitet, der blandt andre står bag undersøgelsen, som er en del af et større EU-betalt europæisk projekt.

»Nogle af de studerende venter med at tale med vejlederne, indtil de ved, hvad de vil, fordi de er bange for at blive vejledt til noget andet end det, der er det rigtige for dem«, forklarer Lars Ulriksen.

Når de unge bruger studievejlederne, er det – ifølge lektoren – primært til opklaring af faktuelle ting og i forbindelse med praktiske spørgsmål. Mens det kun er hver tiende, der ser studievejlederen som vigtig for uddannelsesvalget, svarer hver anden elev, at det er gode lærere, der har hjulpet dem. Hver tredje peger på vennerne og cirka hver fjerde på forældre.

Kender ikke studievejlederne
En af grundene til, at studievejledernes betydning for uddannelsesvalget er til at overse, kan være, at de ikke længere er fast på skolen, men kommer fra et af syv regionale studievalgscentre. Frem til 2005, da der kom en reform, var studievejlederne – der ofte også var lærer, som eleverne kendte – fast på skolen. Nu kommer de udefra knap hver 14. dag.

»For at professionalisere studievejledningen blev den samlet på nogle centre. Ideen er god nok, men det kan være et problem, at vejlederne er blevet mere fjerne for de unge«, siger lektoren fra Københavns Universitet.

Men der er ikke noget mærkeligt i, at studievejlederne scorer lavest hos de unge, når det handler om uddannelsesvalg, siger souschef fra Studievalg København Jan Svendsen.

LÆS OGSÅVi vælger karriere i blinde

»Det er ikke studievejlederne, der gør, at eleverne træffer et bestemt valg. De hjælpe den unge med at træde et skridt tilbage og sige: Hvilke uddannelser vil være interessante for mig? På den måde er de enormt vigtige«, forklarer han:

»Mange ville ikke vil få truffet et kvalificeret valg, hvis ikke vi guidede dem og netop fik dem til at kende og bruge nogle af alle de informationskilder, der kan være med til at afklare valget – som åbent hus-arrangementer og ’studerende for en dag’«.

Jan Svendsen afviser, at der mangler tillid fra eleverne til studievejlederne, selv om de ofte ikke kender dem særlig godt.

»Ofte synes eleverne, det er vældig befriende. Ikke alle, men nogle synes, det er rart, at de kan have nogle drømme, uden at de bliver skudt ned fra start på grund af en forhåndsbedømmelse fra en lærer, der kender dem«, siger han.

Det ligner en tendens
Undersøgelsen fra Københavns Universitet er foretaget blandt studerende, der lige er startet på en naturvidenskabelig uddannelse, men Lars Ulriksen vurderer, at tendensen vil være nogenlunde den samme for andre unge.

Det tyder en undersøgelse, lavet i 2009 for Undervisningsministeriet, også på.

Hver tredje af de adspurgte gymnasieelever kendte ikke til studievalgsvejledningen. Af dem, der gjorde, svarede 14 procent, at vejledningen ’i høj grad’ havde hjulpet dem til at blive mere afklaret om uddannelse og erhverv.

S: Obligatorisk praktikophold
Christine Antorini, uddannelsesordfører for Socialdemokraterne, kalder det »tankevækkende«, at studievejlederne betyder så lidt for eleverne. Især på grund af de penge, der bliver brugt på studievalgscentrene. Ifølge Undervisningsministeriet koster de syv centre årlig mellem 42 og 43 millioner kroner.

»Det er vigtigt, at eleverne kan benytte sig af en professionel vejledning – enten via en studievejleder på skolen eller via uddannelsesmesser og praktikophold i gymnasietiden. Jeg tror mest på det sidste«, siger hun.

LÆS OGSÅGymnasieelev: Vi kvæles i akademisering

S og SF har tidligere foreslået at gøre praktikophold obligatorisk på de gymnasiale uddannelser for at ruste eleverne til deres valg af studium.

Men Anne-Mette Winther Christiansen (V) mener ikke, at der skal ændres ved den nuværende praksis.

»Det har aldrig været ubekendt for os, at den væsentligste vejleder er mor, for det er hjemme i familien, at man vender, hvad man skal i livet. Men derfra og til at vi synes, at det, vi har strikket sammen, ikke er godt, er der langt«, siger hun.

Er pengene godt nok givet ud, når kun hver tiende i høj grad bliver afklaret?

»Selvfølgelig skal man lytte, hvis tingene er himmelråbende, men det synes jeg ikke, de er. Vi skal passe på med at sige, at det hele er utrygt, bare fordi der kommer en studievejleder udefra«.