Smalhals og nedskæringer skal afløses af en gavmild pengeregn over landets uddannelser, den dag Socialdemokraterne og SF vinder magten.

Det fremgår af et nyt fælles ungeudspil fra de to partier, som udmønter en del af de penge, S og SF mener at kunne skaffe i sit forslag til en alternativ finanslov og i sin økonomiske plan ’Fair løsning’.

»Pengene kan skaffes, og vi vil først og fremmest bruge dem til 15.000 flere uddannelsespladser«, siger uddannelsesordfører Nanna Westerbye fra SF.

Mange tusinder bliver afvist
Pladserne skal oprettes både på universiteter og professionshøjskoler, alt efter hvor behovet er størst. Men unge må ikke længere søge uddannelse forgæves.

»Mange tusinder blev afvist sidste sommer, og vi så det også forrige år. Det er smadderærgerligt, for der er jo øget søgning lige nu, og der er brug for, at flere danskere tager en uddannelse. Det er hul i hovedet at afvise unge, der gerne vil uddanne sig«, siger Nanna Westerbye.

LÆS OGSÅForligspartier afviser regeringens forslag om SU-nedskæringer

S og SF vil også tilbagerulle de nedskæringer på 500 millioner kroner, som regeringen gennemførte i sidste års genopretningsplan, siger S-uddannelsesordfører Christine Antorini.

»Uddannelserne er det område, der har holdt hårdest for i hele regeringens genopretningsplan. Der er færre, der gennemfører, og flere unge, der falder fra, fordi der bliver skåret hele vejen rundt. Det er den forkerte vej at gå under en krise«, siger Christine Antorini.

Alle nedskæringer, lige fra øget brugerbetaling på hf-enkeltfag til dyrere buskort for unge i udkantsområderne, skal derfor annulleres, hvis det står til S og SF. Og de radikale er med på tankegangen.

De radikale vil det samme
»Vi har det samme budskab hos os, vi må investere os ud af det her. Uddannelse og forskning er det, vi skal leve af«, siger uddannelsesordfører Marianne Jelved.

Hun har dog ikke samme tiltro til, at pengene kan findes i ’Fair løsning’. Men det må man snakke om senere.

»Det er klart, at du kan ikke gøre det her, medmindre du skaffer finansieringen. Det hører under den økonomiske politik, som der skal forhandles om. En hvilken som helst regering vil efter et valg blive nødt til at forholde sig til den økonomiske virkelighed«, siger Marianne Jelved.

Ungeplanen vil også sikre 7.000 ekstra praktikpladser på erhvervsuddannelserne samt en række initiativer, der skal hjælpe unge nyuddannede i arbejde her og nu, hvor den økonomiske krise kradser.

Undervisningsministeren: Der mangler finansiering
Ifølge S og SF koster planen – inklusive nye initiativer og annullering af besparelser – 1,5 milliarder kroner. Men regeringen mener, at den bliver langt dyrere. Og selv hvis regnestykket holder, mangler der finansiering.

Undervisningsminister Tina Nedergaard (V) siger:

»Det er et meget dyrt forslag, og hvis jeg skulle bruge så mange penge, ville jeg bruge dem anderledes. Der er en stribe af sympatiske forslag, men som bare koster og koster og koster – også en del mere end det, de siger«.

Også videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) er kritisk.

»S og SF skal opgive adressen, hvor det pengetræ står, de henter de her midler fra«, siger hun.

Professor spørger også til finansieringen
Spørger man økonomiske eksperter, er der masser af fornuft i at investere mere i uddannelse. Men også de er usikre på, hvor pengene skal komme fra.

»Det er generelt en række fornuftige tiltag«, siger professor i økonomi ved Aarhus Universitet og tidligere vismand Nina Smith.

»Det er en offensiv tilgang til Danmarks udfordringer, når det gælder vækst, uddannelse og kompetencer. Problemet er, at de skal kunne finansiere deres plan«, siger hun og henviser til den usikkerhed, der råder omkring ’Fair løsning’, der som bekendt forudsætter, at alle skal arbejde 12 minutter mere om dagen.

»Denne her plan er temmelig ambitiøs. Den kræver, at vi danskere er villige til at finansiere den ved at arbejde temmelig meget mere – også mere end 12 minutter. Det er også efterlønnen og en betydelig højere pensionsalder, der skal i spil«, siger Nina Smith.

Til gengæld vækker planen glæde i uddannelsesverdenen. Ikke mindst de økonomisk trængte professionshøjskoler jubler ved udsigten til en økonomisk saltvandsindsprøjtning.