Det handler ikke bare om tyske verber, kinesisk fonetik og arabiske skrifttegn.

Det handler om at sikre, at Danmark også i fremtiden har en sproglig og kulturel vidensbase, som gør os i stand til at begribe kulturhistorien, håndtere fremtidige internationale kriser og navigere på nye handelsmarkeder.

Derfor har Københavns Universitet (KU) foreløbig skrinlagt planerne om at nedlægge en række økonomisk pressede sprogfag på Det Humanistiske Fakultet.

LÆS ARTIKELDanske universiteter nedlægger sprogfag

Kun småfaget nederlandsk er nedlagt, mens KU bevarer alle andre lukningstruede sprogfag ved at slå dem sammen på færre studieordninger.

Samtidig skal der spares administrationsomkostninger ved at skære i antallet af både eksamensformer og eksamener.

Det fremgår af to rapporter, som Det Humanistiske Fakultet offentliggør i dag.

Dekan: Første oplæg var ret radikalt
I sommeren 2010 lød et ramaskrig blandt professorer, museumsfolk og erhvervsliv, da det kom frem, at flere end 20 sprog, herunder arabisk, russisk, italiensk, græsk og latin stod til at blive nedlagt som selvstændige fag.

LÆS ARTIKEL Museumsfolk: Vi taber alle, hvis småfagene ryger

Hen over vinteren har forslaget været i høring, og nu er KU’s dekan for humaniora, Kirsten Refsing, klar med en køreplan:

»Jeg erkender, at første oplæg var ret radikalt. Nu opnår vi en meget effektiv rationalisering ved at samle flere sprog under én studieordning, mens vi bevarer fagene som selvstændige uddannelser. Det er lykkedes os at få lavet nogle prioriteringer, så der bliver luget ud i studieordningsjunglen og sparet på uddannelsesadministrationen, blandt andet ved at afholde færre eksamener, som så til gengæld får større vægt, så vi kan flytte ressourcerne over i undervisningen«.

Redning med udløbsdato
Imidlertid har redningsaktionen en udløbsdato. Planen for sprogfagene strækker sig fra 2011 til 2014, en periode, hvor landets universiteter i henhold til regeringens genopretningsplan skal spare 250 millioner kroner.

Derfor tager KU nu forbehold for, at de fag, som i 2014 ikke kan klare de nye faglige og økonomiske krav, uden yderligere varsel kan få lukket for optaget af studerende – og dermed komme under afvikling.

»Vi forventer desværre nogle ret store nedskæringer i løbet af de kommende tre år. Personligt er jeg en meget stor tilhænger af bevarelsen af de små fag, men vi kan komme i en situation, hvor vi skal træffe nogle meget svære valg«, siger Kirsten Refsing.

Derfor har Det Humanistiske Fakultet blandt andet nedsat et nyt uddannelsesstrategisk råd, som løbende skal bedømme den faglige og økonomiske udvikling på de lukningstruede fag:

»Så ender vi med af økonomisk nødvendighed at skulle nedlægge nogle selvstændige sproguddannelser om tre år, vil vi have et solidt vurderingsgrundlag at træffe afgørelserne på«.

Erhvervslivet: Flere sprog, tak
Reformerne på Københavns Universitets sprogfag kommer samtidig med, at en arbejdsgruppe under Videnskabsministeriet og Undervisningsministeriet er gået i gang med at udvikle anbefalinger til en national strategi på fremmedsprogsområdet i Danmark.

LÆS OGSÅMen do we overhovedet speak Deutsch i 2030?

Københavns Universitet er nemlig langt fra den eneste uddannelsesinstitution, hvor sprogkrisen kradser.

Flere andre universiteter har måttet nedlægge sprogfag på grund af få studerende og stram økonomi, og på landets gymnasier er antallet af elever, der vælger andre sprog end engelsk, styrtdykket fra 41 procent til 8 procent over de seneste seks år.

Dansk erhvervsliv har i årevis efterlyst en langsigtet plan for sprogpolitikken i Danmark, og hos Dansk Industri advarer forskningspolitisk chef Charlotte Rønhof mod kortsynede nedlæggelser:

»Sprog er ikke et område, hvor man ene og alene kan lade markedskræfterne råde. Det er nødvendigt med en politisk plan, så vi bevarer og dyrker sproglige og kulturelle vidensbaser. Ikke så meget for erhvervslivets skyld – vi har ikke brug for en hel kandidatuddannelse i nederlandsk, for at dansk erhverv kan klare sig handlen med Holland – men fordi det er nødvendigt med en stor kulturforståelse, når Danmark skal agere på den internationale scene, for eksempel i konflikt- og krisesituationer«.

At flere universiteter har forsøgt at bevare sprogfagene ved at samle dem på bredere uddannelser, giver god mening, vurderer Charlotte Rønhof:

»Man kan ganske enkelt ikke være bekendt at udbyde fag, der er så udsultede, at de studerende knap modtager undervisning«.