Børn med indvandrerbaggrund er markant dårligere til at læse og regne end deres danske kammerater. Faktisk er de, hvad der svarer til to skoleår bagud, viser Pisa Etnisk 2009.

»Vi blev faktisk meget overrasket, da vi så resultaterne. Det er forfærdeligt, at der faktisk ikke er sket nogen positiv udvikling, når vi ser på gennemsnittet af de tre domæner«, siger Pisa-konsortiets formand professor Niels Egelund.

Gabet er ikke blevet mindre på ti år
Siden 2000, hvor Pisa foretog en lignende undersøgelse, er gabet mellem, hvor godt etnisk danske børn og børn med indvandrerbaggrund klarer sig i skolen, ikke blevet mindre.

Gabet er fra 2000 til 2009 reduceret med syv point for læsning, er øget med syv point for naturvidenskab, mens der ikke er nogen betydende forskel for matematik. Det er på trods af stor fokus på blandt andet dansk som andetsprog.

Størst forskel i naturvidenskab
Forskellene mellem elever med og uden indvandrerbaggrund er størst i naturvidenskab med omkring 90 point, mindst i matematik med omkring 70 point, mens den for læsning er godt 70 point.

Undervisningsminister Troels Lund Poulsen (V) erkender, at regerings indsats på området skal blive bedre, men han hæfter sig dog ved enkelte positive afsnit i PISA-undersøgelsen.

»Det er vigtigt at slå fast, at antallet af elever med indvandrerbaggrund med manglende læsekompetencer til at kunne klare en ungdomsuddannelse er faldet med 11 procent siden 2000«, siger han.

LÆS OGSÅTosprogede står i stampe i folkeskolen

I slutningen af april vil ministeren præsentere en national handlingsplan for, hvad der konkret skal gøres for at forbedre indvandrerbørnenes skolefærdigheder.

Niels Egelund er allerede nu klar med et forslag til ministerens bord.

»Jeg mener, at vi bør indføre tvungen børnehave fra treårsalderen med fokus på sproglig stimulering. For hvis børnene møder i skolen med et meget begrænset ordforråd, så har de ikke en chance for at hænge på«, siger Niels Egelund.