Mere end 180.000 ufaglærte og unge, der kun har en studentereksamen, risikerer helt at miste muligheden for at få et fast arbejde om ti år.

De mangler den uddannelse, som er selve adgangskortet til jobmarkedet, fastslår Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) i en kortlægning af fremtidens arbejdsmarked.

Dermed kan Danmark få et nyt proletariat af ufaglærte, der aldrig får fodfæste på arbejdsmarkedet, eller som må tage til takke med dårlige job, lange perioder af arbejdsløshed og ringe livsvilkår.

Mange unge kan få dårlige job
Mangelen på uddannet og faglært arbejdskraft kan i værste fald koste samfundet 20 milliarder kroner i lavere vækst og velstand.

»Hvis vi ikke får hævet uddannelsesniveauet i de kommende ti år, så risikerer vi at stå med et ungdomsproletariat, hvor unge står og fylder varer i poser for folk i supermarkederne og andre tilsvarende job. Det giver et ringe arbejdsliv for den enkelte og skaber ikke værdi for samfundet«, siger direktør Lars Andersen, AE.

LÆS OGSÅ2.900 færre er arbejdsløse

Allerede i dagens Danmark er ufaglærte overrepræsenteret i ledighedsstatistikken. Af de godt 160.000 registrerede arbejdsløse er op mod 40.000 ufaglærte.

»Uddannelsesniveauet steg gennem 1970’erne, 80’erne og 90’erne, men det gør det ikke længere«, siger Lars Andersen.

Mens virksomhederne vil afvise de ufaglærte på fremtidens arbejdsmarked, vil der til gengæld være rift om håndværkere, smede, korrespondenter, ingeniører, akademikere og andre med uddannelser.

Regeringen sætter ekstraordinært ind
Derfor har Danmark kurs mod et kæmpe samfundsproblem, hvis ikke der bliver grebet ind, mener professor Ove Kaj Pedersen fra CBS.

»I dag er ungdomsarbejdsløsheden jo nøjagtigt lige så stort et problem som dengang i 1979, hvor f.eks. efterlønsordningen blev vedtaget for at skabe plads på arbejdsmarkedet for de unge. Alligevel diskuterer vi, hvordan vi kan fastholde flere og flere ældre, uden at tænke på hvordan vi skaffer pladser til de unge«, siger han.

LÆS OGSÅArbejdsløse i jobtræning inddriver skattegæld

Regeringen erkender problemet. I de såkaldte ungepakker er der sat næsten en halv milliard kroner af til en ekstraordinær indsats på området.

Det er blandt andet blevet de kommunale jobcentres opgave at sætte tidligt ind med læse-skrive-kurser, virksomhedspraktikker til unge og mentorordninger, der kan hjælpe unge gennem en uddannelse.

»Uddannelse er den bedste vaccine mod arbejdsløshed. Uddannede er simpelthen mindre arbejdsløse end folk uden uddannelse«, siger beskæftigelsesminister Inger Støjberg, der også peger på, at der i øjeblikket gennemføres en kampagne, ’Fremtiden er faglært’, for at få voksne over 25 år, der endnu ikke har fået en uddannelse, i gang.

Hver femte er uuddannet
Et bredt flertal i Folketinget er enige om, at 95 procent af en ungdomsårgang i 2015 skal være under uddannelse.

Men i øjeblikket får omkring hver femte unge ingen uddannelse overhovedet.

»Alt for mange har ikke færdighederne til at gå i gang med en uddannelse, når de går ud af folkeskolen«, siger Lars Andersen.

Også ministeren er bekymret.

»16 procent forlader skolen uden at kunne læse og skrive i et omfang, så de kan tage en ungdomsuddannelse. Derfor arbejder vi også benhårdt på at gøre en af verdens dyreste folkeskoler til en af verdens bedste«, siger Inger Støjberg.