Gymnasieelever slipper godt fra at pjække i op mod halvdelen af timerne, droppe lektier og være inaktive i timerne.

Rektorer lader de dovne elever fortsætte, fordi gymnasierne mister penge, hvis de smider eleverne ud eller lader dem gå op i fuldt pensum. Sådan lyder den enslydende melding fra gymnasieelever og lærere.

De vurderer, at op mod hver femte elev i gymnasiet er fejlplaceret og med til at trække klassens niveau ned.

På forsiden af dagens debatsektion skriver gymnasieeleven Louse Hansen, at det ikke er studenterhuen, som trykker de kommende studenter. Og hun peger på, at gymnasierne ikke tør smide eleverne ud, fordi de får penge for hver elev, der får en studenterhue.

Færdiggørelsestaxameter skal skrottes
Frederik Gjørup Nielsen, der er formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), genkender billedet.

»Der skal rigtig meget til at blive smidt ud eller komme op i fuldt pensum. Derfor kommer alt for mange elever gennem på en halv billet«, siger han.

DGS har foreslået, at det såkaldte færdiggørelsestaxameter, hvor gymnasierne får 14.000 kroner per bestået student, skrottes.

Fejlcastede gymnasielever
»Taxametersystemet skaber nogle incitamenter til gymnasierne, som er rigtig dårlige. Gymnasier lader folk fortsætte, som skulle have været smidt ud, fordi det koster penge, hvis de ikke består«, siger Frederik Gjørup, som vurderer, at 10 til 20 procent af eleverne på gymnasierne er fejlcastede og ødelægger det for sig selv og de andre elever i klassen.

Medlem af elevrådet på Borupgaard Gymnasium i Ballerup, Niels Andersen Kjær, er helt enig.

»Det er mit indtryk, at der er en del elever, der får lov at blive, selv om de ikke passer skolen. Og at ledelsen på skolen har en interesse i, at de bliver på grund af økonomi, mens lærerne har en interesse i, at eleverne ikke skal gå her, fordi det faglige niveau kan blive sænket«, siger han og tilføjer:

»Det er fuldstændig klart, at der er en modstridende interesse mellem ledelse og lærere«.

LÆS OGSÅRektorer og elever: Åh nej, ikke flere besparelser!

Det afviser skolens rektor Thomas Jørgensen.

»Det er helt forkert. Jeg har ikke økonomiske interesser, men en interesse i, at eleven kommer igennem, fordi det er vigtigt, at de unge mennesker får en uddannelse«, siger han.

Lærere i klemme
Politiken har talt med lærere og elever rundt omkring, som bekræfter interessekonflikten mellem lærere og rektorer.

Lærerne tør ikke stå frem med navn, fordi de er bange for kollegaers og rektors reaktion. En lærer har oplevet, at skolens rektor afviste at lade en elev med 50 procents fravær i historie gå op i fuldt pensum. Forklaringen var, at det kostede for mange penge.

Formand for Gymnasieskolernes Lærerforening, Gorm Leschly, har også mødt gymnasielærere, som bliver presset af deres rektor til at holde hånden under elever.

»Jeg hører jævnligt om problemet, og det er blevet værre med gymnasiernes selveje og taxametersystemet. Det betyder, at nogle rektorer er meget fokuserede på bundlinjen«, siger han.

Rektorer tænker på økonomien
Jens Boe Nielsen, der er formand for Gymnasieskolernes Rektorforening, vil ikke afvise, at nogle rektorer tænker på økonomi, men siger:

»Taxameterordningen og målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, har gjort os bedre til at hjælpe elever gennem gymnasiet. Vi sikrer tidligt, at elever får den støtte, de har brug for«, siger Jens Boe Nielsen. Han kaldet det »forkasteligt«, hvis rektorer lader elever fortsætte eller slippe for at gå op i fuldt pensum af hensyn til økonomi.

Undervisningsminister Troels Lund Poulsen (V) føler sig tryg ved, at rektorerne ikke »belønner elever«, der forsømmer skolen, indtil andet er bevist.

»Hvis lærere og elever har dokumentation for, at det her finder sted, må de sende det til mig. Så kigger jeg meget gerne på det«, siger han.