Danske studerende bliver stadig yngre. 49 procent af dem, der blev optaget på universitet i 2001, var 21 år eller derunder. Til sammenligning var hele 64 procent af dem, der i går fik brev om, at de var optaget på universitetet, 21 år eller derunder, viser nye tal fra Videnskabsministeriet.

Forklaringen er formentlig, at unge, der starter hurtigt på et studium, efter at deres studentereksamen er i hus, bliver belønnet på flere punkter. Blandt andet har de siden 2009 kunnet gange karaktergennemsnittet med 1,08, hvis de læser videre, senest to år efter gymnasiet er afsluttet.

LÆS ARTIKELNye studerende er truet af boligmangel

Men for nogle unge har det omkostninger at starte på universitetet i en tidlig alder, siger flere ledere af studenterrådgivningerne. Blandt andre Marlis Dall, der er psykolog og afdelingsleder ved Studenterrådgivningen i Aarhus.

»De unge handler absolut efter den politik, der bliver udstukket. De studerende bliver yngre, og jo yngre man er, jo mere usikker er man tit. Ofte har de helt unge prøvet færre ting som mennesker, og de har levet meget beskyttet hjemme hos deres mor og far, indtil de så bliver kastet ud i et helt nyt liv, hvor de skal etablere et hjem, et netværk og en ny måde at tilegne sig viden på«, siger hun.

LÆS ARTIKELSe hvad det kræver at komme ind på landets uddannelser

Psykolog og leder af Studenterrådgivningen i Odense Peter Brigham møder studerende med tilsvarende problemer.

»Nogle af de problemer, vi løber ind i, er 19-årige studerende, der er hjemmefra for første gang, og som ikke er særlig modne. Teenageperioden er en meget identitetsdannende periode af vores liv. Det er her, vi rigtigt begynder at finde ud af, hvem vi er. Men det er ikke alle, der er rustet til det, samtidig med at de skal vælge karriere. Derfor bliver mange i tvivl om, om de nu også har taget det rigtig valg«, siger han.

Selvstændighedskrav chokerer
Studenterrådgivningen i Aarhus ser også unge, der slet ikke er klar til det uddannelsessystem, de møder, når de starter på en mellemlang eller lang videregående uddannelse.

»Der er pres på at starte videregående uddannelse lige efter gymnasiet. Her har de unge måske været vant til at blive instrueret i, nøjagtig hvilket pensum de skal kunne til eksamen. En del unge er uforberedte på, at de nu selv skal opsøge viden, lære metoder og forholde sig selvstændigt og kritisk til fagets indhold«, siger Marlis Dall.

»Så det er ikke nødvendigvis kun hensigtsmæssigt at skabe initiativer, der gør, at de unge starter tidligere. Dertil kommer, at mange kommer til at stå som færdig jurist eller læge allerede som 24-årig, hvor de risikerer at skulle have med meget alvorlige problemstillinger at gøre«, tilføjer hun.

Frygter for frafald
Næstformand i Danske Studerendes Fællesråd (DSF) Nina Rasmussen er bekymret over flere af de politiske initiativer, der er sat i værk for at få de studerende tidligere i gang. Hun frygter, at de resulterer i, at de dropper ud, fordi de ikke har fået overvejet uddannelsesvalget grundigt nok.

»Vi mener ikke, 1,08-reglen er et positivt incitament til at starte tidligere – men snarere en straf for dem, der ønsker at vente et år, inden de tager den store beslutning om videregående studier«, siger Nina Rasmussen.

Det vides ikke, om de helt unge i højere grad end andre dropper ud, fordi de eksisterende frafaldsanalyser ikke er delt op i, hvor gamle de studerende er.

LÆS ARTIKELKom du ind på dit drømmestudie?

Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) siger, at de tiltag, som regeringen har lavet – blandt andet om at kunne gange sit gennemsnit med 1,08 – »ikke er lavet for at genere nogen«.

»Jeg har ikke set nogen analyser, der fortæller, at de danske studerende skulle være mindre modne end andre internationale studerende, som sagtens kan finde ud af at gå i gang med en uddannelse lige efter gymnasiet«.

»Vi tror, det er til gavn for de unge at komme hurtigt i gang og komme ud på arbejdsmarkedet«, siger hun.