Alle skoleelever, der begynder i 0. klasse til sommer, skal have to lærere – eller en lærer og en medhjælper i dansk og matematik.

Det er en af de ting, som den kommende statsminister, Helle Thorning-Schmidt (S), vil give sig i kast med at få på plads i løbet af de næste 100 dage. Men forslaget, der får opbakning fra SF, risikerer at blive skrottet, hvis de radikale ikke vil lægge stemmer til.

LÆS OGSÅ Her er Thornings første 100 dage i Statsministeriet

Og det vil de radikale ikke uden videre. »Skal vi være med, må vi have noget til gengæld, og det er, at de nationale test bliver frivillige, så skolerne selv kan bestemme, om de vil bruge dem og hvornår. Det er vores bud på en aftale«, siger partiets uddannelsesordfører Marianne Jelved.

De nationale test blev indført i 2010 og omfatter blandt andet test i dansk med fokus på læsning på 2., 4., 6. og 8. klassetrin, engelsk i 7. klasse og matematik i 3. og 6. klasse.

På valg på forskellige grundlag
Testene er tænkt som et redskab til lærerne, der kan bruge resultaterne til bedre at målrette undervisningen til den enkelte elev. De radikale mener, at egenskaber som kreativitet og samarbejde bliver tilsidesat, hvis det hele går op i test. Men Socialdemokraterne vil ikke gøre de nationale test frivillige.

»Vi er jo gået til valg på, at vi skal fastholde de nationale test, men at de skal evalueres i 2013. På baggrund af det tager vi stilling til, hvad der så skal ske«, siger uddannelsesordfører Christine Antorini.

Så svaret er nej?

»Vi er jo gået til valg på hvert vores grundlag, og så vil der være en forhandling efterfølgende«.

Men det bliver jo svært at gennemføre, hvis R ikke vil være med?

»Ja, men mon ikke vi kan snakke os til enighed. Vi har på uddannelsespolitikken utrolig store fælles flader, og vi har taget en række fælles beslutninger i oppositionen. Så jeg føler mig ret sikker på, at vi godt kan lande en fælles skolepolitik«, siger Christine Antorini.

Koster 1,2 mia. kr. om året
Ifølge Socialdemokraternes beregninger vil tolærerordningen i de mindste klasser koste 1,2 milliarder årligt.

Pengene skal primært findes ved at kræve højere lønsumsafgifter i den finansielle sektor, så blandt andet bankerne betaler mere til staten.

Men ifølge professor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Niels Egelund er der ikke meget forskning, der kan fortælle, om to lærere i indskolingen virker. »Det er nok den mest elendige måde, man kan bruge pengene på – at man per automatik sætter to lærere ind. Ser man på effekterne af elevernes resultater, er den tynd. Desuden er der klasser, der ikke har brug for det«, siger han og tilføjer:

»Skal det have nogen som helst effekt, kræver det, at den ekstra ressource bruges specifikt på elever, der har det svært«.

Christine Antorini er det fornuftigt at bruge 1,2 mia. om året, når man kun har lidt viden om den læringsmæssige gevinst?

»Det er rigtigt, der ikke er forsket så meget i det. Så det hviler på snusfornuft og en antagelse om, at mere læretid gør det lettere at løfte kombineret med en skelen til Finland, hvor man sætter massivt ind i indskolingen. Det ser ud til, at de er rigtig gode til at løfte børnene - også børn, der får specialundervisning«, siger Antorini. Niels Egelund så hellere, at ressourcerne blev brugt på at give de små elever seks timers undervisning om dagen, fordi »det kræver tid at lære«.

FACEBOOKBliv ven med Politiken