Hensigterne var gode, men resultatet var et skud i foden.

Så kort kan man opsummere erfaringen med den store reform af læreruddannelsen, som trådte i kraft i 2007 og kun har resulteret i en enkelt årgang lærere.

»Jeg vil godt sige undskyld«, siger børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S), der som ordfører på området selv var med til at forhandle reformen på plads med en forligskreds bestående af den daværende VK-regering samt partierne S, R og DF.

»Jeg mener virkelig, det har været en svøbe for læreruddannelsen, at den har været så politisk styret helt ned i detaljer«, siger hun.

Politikerne skal blande sig udenom
Nu skal uddannelsen tages op til revision, for i morgen kommer den såkaldte følgegruppe, der har overvåget reformen, med sin rapport og sine anbefalinger.

Den ny læreruddannelse har hverken løst problemet med at rekruttere flere studerende eller sikre, at de har de linjefag, folkeskolen efterspørger.

Derfor skal politikerne fremover blande sig udenom, lyder det fra Antorini og fra uddannelsesminister Morten Østergaard (R).

»Det er på tide at give mere frihed og ansvar til uddannelsesstederne og lade dem sørge for at give de studerende de kompetencer, der skal til«, siger han.

»Det er jo ikke en trylleformular«
For eksempel skal indholdet udvikles og linjefag kunne kombineres langt friere. Den melding hilses med tilfredshed hos de professionshøjskoler, som driver landets 16 læreruddannelser.

»Vi har jo oplevet besynderlige ting, når politikerne skulle lave kompromiser, og nye fag, som ingen havde hørt om, og som ikke findes i folkeskolen, er blevet opfundet i lukkede forhandlingsrum«, siger Laust Joen Jakobsen, som er rektor for Professionshøjskolen UCC og mangeårig leder af Blaagaard Seminarium.

Han advarer dog mod at tro, at mindre regulering alene kan løse alle problemer:

»Det er jo ikke en trylleformular. Vi får ikke med et kunstgreb flere studerende til at vælge naturvidenskabelige fag eller ændre de fundamentale søgemønstre«, siger han.

FACEBOOKBliv ven med Politiken