Hvis Danmark skal klare sig i den globale konkurrence, skal de studerende samle viden og erfaringer uden for landets grænser.

Sådan lyder meldingen fra både politikere og erhvervslivet. Men selv om antallet af studerende med udlængsel er stigende, er det ifælge uddannelsesminister Morten Østergaard (R) ikke godt nok.

»Min vision er, at alle danske studerende har et udlandsophold i forbindelse med deres videregående uddannelse«, siger ministeren.

DEBATBør alle studerende læse et semester i udlandet?

Han vil derfor gå i dialog med blandt andre universiteterne for at finde ud af, hvordan man kan gøre det mindre kompliceret og mere attraktivt for de studerende at tage en del af deres uddannelse i udlandet.

Modtages med kyshånd hos universiteterne
Det initiativ bliver modtaget med kyshånd hos universiteterne.

»Vi er bestemt interesserede i, at de studerende kommer ud og dermed får en mere alsidig og brugbar uddannelse«, siger Jens Oddershede, der er talsmand for Danmarks Universiteter. Han håber især på forbedringer af universiteternes samarbejdsaftaler med udlandet.

»Der er for øjeblikket et meget strikst balancekrav, så hvis der for eksempel rejser to studerende af en slags til Tyskland, skal der i princippet rejse to af samme slags den anden vej også. Der skal en mere fleksibel fortolkning af balancen til«, siger Jens Oddershede.

Ministerens udmelding om mere fri og lige adgang til uddannelser i udlandet kommer i kølvandet på en evaluering af den såkaldte udlandsstipendieordning, der giver studerende mulighed for at tage taxameterpenge med til udlandet, så de der kan modtage gratis undervisning.

Siden ordningen blev søsat i 2008, har 3.724 benyttet sig af den, og det får uddannelsesministeren til at betegne den som en succes, der dog har potentiale til mere.

Underlige begrænsninger skal fjernes
Generelt håber han, at flere studerende vil gribe muligheden og krydre deres uddannelser med et globalt udsyn, og især vil han arbejde for, at flere studerende på produktionshøjskoler og erhvervsakademier får øjnene op for at tage af sted.

»Jeg har klart et ønske om, at det ikke kun bliver et universitetsprojekt. I en globaliseret verden, hvor Danmark er en lille, åben økonomi, har vi brug for, at alle har internationale kompetencer, uanset på hvilket niveau det er«, siger han.

Den holdning bakker Erik Knudsen, formand for professionshøjskolernes rektorforening, op om. Men det vil kræve lempelser af reglerne:

»Vi skal blandt andet have fjernet nogle underlige begrænsninger, der siger, at eksamen skal være på dansk«.

En ting er at få de studerende til at rejse ud, noget andet er at få dem til at rejse de rigtige steder hen.

Skal rette blikket mod Brik-landene
I dag vælger studerende i høj grad de engelsktalende lande, og 70 procent af de studerende, der har modtaget udlandsstipendier, er dermed rejst til USA, Australien eller Storbritannien.

Det skal der laves om på, mener Morten Østergaard, som især vil rette de studerendes fokus mod de såkaldte Brik-lande – Brasilien, Rusland, Indien og Kina.

»Vi har rigtig meget brug for, at de rejser ud i de dele af verden, hvor væksten vil komme fra i fremtiden«, siger ministeren og foreslår blandt andet ’skræddersyede pakkeløsninger’ for at lokke de studerende væk fra den engelsksprogede alfarvej.

Dansk Industri jubler
Uddannelsesministerens internationale udmeldinger vækker jubel hos både Dansk Industri og Dansk Erhverv.

»Et globalt udsyn er noget nær det vigtigste, man kan give unge i dag, så det kan vi ikke være nok positive over for«, siger Jannik Schack Linnemann, forskningspolitisk chef hos Dansk Erhverv, der især glæder sig over ministerens interesse for BRIK-landene:

»Det er lande, som er i ekstrem vækst, som vi gerne vil samhandle mere med og have flere virksomheder til at nedsætte sig i. Det kræver, at vi har en arbejdsstyrke med internationanale kompetencer«.

Men hvor skal pengene komme fra?
Mens det ikke skorter på gode intentioner fra ministeren, er han mindre klar i mælet omkring, hvor pengene skal komme fra.

For selv om udlandsstipendierne i sig selv finansieres af de penge, som tilsvarende uddannelser i Danmark ellers ville have kostet, er resten af internationaliseringen næppe gratis.

Her håber Morten Østergaard, der har noteret sig erhvervslivets optimisme, på bidrag fra virksomheder og erhvervsfonde. Men ifølge Jannik Schack Linnemann fra Dansk Erhverv skal ministeren ikke tage den støtte for givet.

»Det der med at forvente, at pengene dumper ned fra himlen fra dansk erhvervsliv, er måske at gå lidt for vidt. Og så må vi sige: Jamen det kan vi da godt begynde at snakke om, hvis skattesatsen på selskaber og indkomster bliver tilsvarende sænket«.

FACEBOOKBliv ven med Politiken