Selv om politikerne hævede tilskuddet per studerende med over 4.000 kroner om året, fik de danskstuderende 35 timer færre om året; på filosofi blev der skåret 28 timer, og på bachelordelen af historie forsvandt 56 undervisningstimer.

Sådan lyder den nedslående melding fra Københavns Universitet i den foreløbige indberetning om, hvad der kom ud af de ekstra taxameterpenge, som politikerne bevilgede for at hæve kvaliteten af uddannelserne.

»Som det fremgår af tallene, er det desværre ikke muligt at se, at antallet af timer er væsentligt øget trods det øgede taxameter«, skriver fakultetet ligeud i sin egen kommentar til tallene. »I bedste fald kan vi påvise en status quo«.

Øget timetal på andre fakulteter
Fakultetet skiller sig ud fra flertallet af de andre uddannelser på alle landets universiteter, der er udtaget til stikprøvekontrol.

Her viser indberetningerne mange steder et svagt øget timetal, og på nogle studier er det faktisk lykkedes at øge undervisningen med en solid procentdel – det gælder blandt andet fag som psykologi, turisme og kultur og kommunikation i Aalborg.

Flere kurser og øvelsestimer
Jørgen Stigel, som er prodekan på Aalborg Universitets Humanistiske Fakultet, siger, at de på hans fakultet målrettet har brugt pengene på at udbyde flere kurser og flere øvelsestimer.

»Vi gjorde det klart for uddannelserne, at midlerne er beregnet på, at de studerende skal have mere undervisning«, siger han.

Forskning bliver prioriteret
På Humanistisk Fakultet i København gjorde man nærmest det modsatte under den nu afgåede dekan Kirsten Refsing, fremgår det af notatet:

»Det daværende dekanat valgte bevidst ikke at øremærke taxameterløftet til undervisningstimer, da det i en tid med knappe ressourcer ville have medført en indirekte besparelse på forskningen«, står der i brevet.

Tilbage til 14 uger
Samtidig var mange af fakultetets institutter udsat for skrappe sparerunder, og pengene blev derfor brugt til at dække underskuddet og lukke de økonomiske efterslæb. Dog ikke nok til at hindre, at semestrene flere steder blev barberet fra 14 til 12 uger til de studerendes store utilfredshed.

LÆS OGSÅRegeringen vil inddrage studerendes sommerferie

Den ny ledelse forsøger nu med alle midler at rette op på nedskæringerne, og det vil forhåbentlig afspejle sig i næste års tal, siger studieleder på Saxo-Instituttet Anders Holm Rasmussen:

»Vi går tilbage til at undervise i 14 uger igen fra 1. februar, så set fra de studerendes og vores synspunkt endte balladen lykkeligt«.

Brug for nye toner
Der er foreløbig kun tale om, at man vender tilbage til samme status quo som før de skrappe sparerunder, altså før politikerne bevilgede de ekstra penge. Men Anders Holm Rasmussen håber, at der kan ske mere på længere sigt:

»Hele den her ballade startede en større ransagning, hvor man fandt ud af, at det ikke kan nytte at skære ned på undervisningsmængden. Rektor har sat uddannelse på dagsordenen, og det er nye toner«, siger han.

Lang vej igen
Jacob Thorek Jensen, som er med i humanioras studenterråd, synes dog stadig, at der er lang vej igen.

»Selv om vi gik fra 12 til 14 uger, er der nogle af fagene, hvor man indlægger to undervisningsfrie uger, og så er vi jo lige vidt«, siger han.

LÆS OGSÅ Minister vil sende alle studerende til udlandet

Selv er Jacob Thorek Jensen i gang med kandidatdelen af historiestudiet og har 8 undervisningstimer om ugen:

»Vi er ret privilegerede. Hos os tolker man, at til 15 ECTS-point (svarer til et halvt semester, red.) skal der fire timers undervisning om ugen til. På rigtig mange andre fag er der kun to timer om ugen i 12 uger, og det er altså ikke ret meget«.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken