Det er en guldrandet forretning at tage en uddannelse – både for den enkelte og for samfundet, konkluderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) i en ny analyse.

»Samfundet får mere velstand, større skatteindtægter og færre udgifter til overførselsindkomster, når du udstyrer folk med en uddannelse. Og den enkelte har udsigt til et mere stabilt arbejdsliv og en højere indkomst«, siger senioranalytiker Mie Dalskov Pihl fra AE.

Uddannelse er en god forretning
Den bedste forretning for staten er medicinstudiet. For hver læge, der bliver uddannet, tjener staten 14,8 millioner kroner.

Jurist-, økonom- og civiløkonomuddannelserne giver ligeledes et solidt afkast på mellem 11,8 og 12,9 millioner. Til gengæld er afkastet af frisør- og kosmetologuddannelserne på mindre end 1 million set over et livsforløb, viser AE’s tal.

Ifølge Mie Dalskov Pihl er resultaterne særlig interessante i disse dage, hvor den store ledighed blandt nyuddannede akademikere sætter spørgsmålstegn ved værdien af studierne:

»Krise eller ej, så er uddannelse en god forretning både for den enkelte og staten«, siger hun.

Cepos: Topskat koster uddannelser
Cheføkonom Mads Lundby Hansen fra den liberale tænketank Cepos mener, at AE’s beregninger er et klart signal til regeringen om at arbejde for, at flere tager en uddannelse, der giver gode jobmuligheder og en høj løn.

»Der er en række uddannelser, der giver en livsindkomst, der ikke er meget højere end en ufaglærts. Jeg synes, at de unge skal gøres bekendt med risikoen for ledighed og lav løn, når de vælger uddannelse«, siger han og tilføjer, at topskatten bør sænkes, så man øger incitamentet til at tage en uddannelse, der både for den enkelte og samfundet er den bedste.

Mie Dalskov Pihl fra AE er uenig.

»Vores analyse viser jo netop, at al uddannelse både privat- og samfundsøkonomisk kan betale sig«, siger hun.

Professor i økonomi ved Aarhus Universitet Torben M. Andersen advarer dog mod blindt at kaste flere penge efter uddannelsessektoren, da Danmark allerede bruger mange midler på uddannelse: »Det store spørgsmål, som mangler at blive besvaret, er:

»Hvorfor er der nogen, der ikke får en uddannelse, når det kan betale sig?««, skriver han i en mail.