Et semester skal vare mindst 14 uger – ikke 10, 11 eller 12 uger, som stadig flere uddannelser havde barberet undervisningen ned til.

Så klar var meldingen sidste år fra ledelsen på Københavns Universitet, hvor især en række af de humanistiske uddannelser i sparerunde efter sparerunde havde krympet semesterlængden og dermed antallet af undervisningstimer.

Det var blandt andet tilfældet på engelskstudiet, men protester fra de studerende fik ledelsen til at gribe ind.

»Vi har kørt med 12 ugers undervisning per semester i nogle år, men det bliver nu udvidet til 14 uger efter et dekret fra rektor«, siger studieleder på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, Karsten Schou.

Elever får 'læseuger'
Så burde alle jo være glade. Men dekretet kom, uden at der fulgte penge med – så i første omgang bliver der ikke råd til egentlig undervisning i de to ekstra uger.

»Der kan være to uger, hvor de studerende kommer og fremlægger, eller det kan være vejledningsuger eller en session, hvor man snakker om opgaver. Det er en ad hoc-løsning for at komme i gang, og så arbejder vi det ind i uddannelsen efterhånden«, siger Karsten Schou.

Men det kan også bare være to ekstra ’læseuger’, har kandidatstuderende i engelsk Sebastian Belmark erfaret. Og læsetid har han ellers nok af.

»Jeg har to timers undervisning to gange om ugen, så jeg har i forvejen over 30 timer til at læse derhjemme. Det er ensomt til tider. Man kan selvfølgelig nå at læse ekstremt meget, men man kan ikke nå at få det grundigt gennemgået i undervisningen – man sidder som regel tilbage med en masse pointer, man gerne ville diskutere, men det er der ikke tid til«, siger han.

LÆS OGSÅFlere penge blev til færre timer på humaniora

Nu har han i sit ene fag fået to undervisningsfri uger lagt ind midt i semestret, så instituttet kan leve op til kravet om 14 uger.

»Jeg får altså to uger, hvor jeg kun sidder derhjemme og har fire timer mere til at læse i. Det er i virkeligheden bare at flytte om, så noget af læseferien er flyttet ind midt i semestret«, siger han.

I det andet fag er der blevet råd til nogle ekstra vejledningstimer, hvor de studerende kan møde op og stille spørgsmål.

»Det er måske lidt mere fair. Men vi havde forestillet os, at de to ekstra uger skulle bestå af konfrontationstimer, men det blev fortolket meget bredt, fordi det vil koste penge, og så bliver det i stedet til timer, der ikke kræver forberedelse fra underviseren«, siger Sebastian Belmark, der som tidligere studenterrepræsentant i Studienævnet har deltaget i drøftelserne om, hvordan man kan skaffe mere undervisning.

To ugers pause
Også på flere andre institutter griber man til undervisningsfrie uger for at ’strække’ semestret lidt længere. I et referat fra et møde i studienævnet på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab står det sort på hvidt:

»Plan om 14 ugers semesterlængde i foråret – med fornuftig brug af to undervisningsfri uger lagt i de optimale perioder (....) De to ugers pauser for hver af disciplinerne lægges uden overlap og under hensyntagen til semesteropgaveaflevering etc.«

»Det ligner et semester på 14 uger, men i praksis har man stadig skåret i undervisningen«, siger Jacob Thorek Jensen, som repræsenterer de studerende i fakultetsrådet.

LÆS OGSÅStuderende får otte timers undervisning om ugen

Dekan for humaniora, Ulf Hedetoft, som i august overtog posten, mener, at de ekstra uger kan give god mening og udnyttes fornuftigt på alternative måder.

»Det, der tæller for mig, er, at den samlede undervisningsmængde går tydeligt og registrerbart i vejret, men man hverken kan eller bør måle det på, om der helt rutinemæssigt forefindes samme antal skemalagte timer uge for uge i 14 uger« skriver han i et mailsvar til Politiken.

Universiteter er under pres
Vicedirektør for Københavns Universitet, Hanne Harmsen, understreger, at hele KU er meget optaget af, hvor mange timer de studerende får.

»I ligningen indgår både, hvor mange timer de studerende tilbydes, og hvor mange uger de får, og den skal man ikke slippe udenom«, siger hun.

Universiteterne er under pres for at vise over for politikerne, at der er kommet mere undervisning ud af de ekstra taxameterpenge, de fik bevilget fra og med 2010 – 4.000-5.000 kroner mere per studerende på de lavest finansierede uddannelser. Penge, som var øremærket til mere og bedre undervisning. Men på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk mærkede man ikke noget til de ekstra penge, siger studieleder Karsten Schou.

»Vores skøn er, at taxameterløftet i sig selv ville have givet os i omegnen af 3,5 millioner kr., og der er ingen tvivl om, at vi kunne lave en masse interessante ting, hvis vi fik udvidet budgetrammen med sådan et beløb, men det har vi ikke kunnet mærke«, siger han.

Han formoder dog, at pengene har haft den gavnlige virkning, at de har reddet instituttet fra nogle nedskæringer.

FACEBOOKBliv ven med Politiken