De studerende ved Københavns Universitet er blevet lovet, at deres semester skal vare 14 uger i stedet for 12. Nu indfører universitetet to uger uden undervisning midt i semesteret for at leve op til løftet.

»Det er horriblelt. Ikke alene har man lovet noget, man ikke kunne holde, men endnu værre, man har ført de studerende bag lyset«, siger Bjarke Lindemann Jepsen, formand for Studenterrådet ved Københavns Universitet.

Sidste år protesterede de studerende på det humanistiske fakultet ved Københavns Universitet over, at deres semestre var blevet for korte. Det fik ledelsen til at vedtage, at et semester skulle vare minimum 14 uger.

Institutterne fik dog ikke flere penge til at afholde undervisning i flere uger end tidligere. Derfor har man i nogle fag indført to uger uden undervisning midt i semesteret.

Det er langt fra i orden siger Studenterrådet ved Københavns Universitet, der mener, at universitetet sjofler uddannelserne.

To ønsker
»For det første skal universitetet holde op med at føre de studerende bag lyset. Hvis der er et finansieringsproblem, så vær åbne omkring det, og vær med til at rejse en debat om det, men lad for guds skyld være med at holde de studerende for nar«, siger Bjarke Lindemann Jepsen.

»For det andet, så er det et spørgsmål om, at vi skal alle sammen være med til at sikre, at vores uddannelsers kvalitet er høj. Jeg ønsker, at vi kunne tage en ordentlig debat om, hvorvidt fire timer om ugen er uddannelse. Det mener Studenterrådet ikke, at det er. Der skal meget mere til«, siger Bjarke Lindemann Jepsen.

LÆS MEREUniversitet pumper semestre kunstigt op

Bjarke Lindemann Jepsen mener, at nedskæringerne både går ud over fagligheden og de studerendes motivation.

»Det er klart, at vi ikke bliver så gode kandidater, som vi kunne blive. Vi får skabt en forventning om, at man ikke skal regne med at få særlig meget uddannelse på humaniora. Den uddannelse man får, kalder man 14 uger, men er i praksis to ugers ekstra selvstudium«, siger Bjarke Lindemann Jepsen.

Flere penge hjalp ikke
Fra og med 2010 fik universiteterne bevilget 4.000-5.000 kroner mere per studerende på de uddannelser, der var lavest finansierede.

Pengene har dog ikke ført til flere undervisningstimer for de studerende på humaniora.

»Folketinget sendte jo de penge afsted med det formål at skabe mere uddannelse på de humanistiske fakulteter, og det kom der ikke mere uddannelse ud af på det humanistiske fakultet på Københavns Universitet. Det er da et enormt problem, og det må universitetet forholde sig åbent til, og det gør man jo ikke, når man ikke gør det, som man siger, man vil gøre«, siger Bjarke Lindemann Jepsen.

LÆS MEREFlere penge blev til færre timer på humaniora

Karsten Schou, der er studeleder på institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet giver i dagens udgave af Politiken udtryk for, at forøgelsen af taxameterpengene måske har reddet instituttet for nedskæringer.

Det har Studenterrådet svært ved at se.

»At gå fra fyldte uger til tomme uger er jo nedskæringer«, siger Bjarke Lindemann Jepsen.

Vil have minimumstimetal
Studenterrådet så gerne, at man indførte et minimumstal for, hvor mange timer de studerende er berettigede til.

»Det er klart, at det skal gøres på en måde, hvor økonomien kan følge med, men på sigt burde der ikke være forskel i timetallet uanset, hvilken uddannelse man går på - slet ikke hvis grundlaget ikke er fagligt, men økonomisk betinget«, siger Bjarke Lindemann Jepsen.

Studenterrådet har intet fast tal for, hvor mange timer de studerende skal have.

»Det afgørende er jo at skele til, hvad andre får. Og der ligger man omkring 10-15 timer som et fornuftigt timeantal på en humanistisk uddannelse«, siger Bjarke Lindemann Jepsen.

FACEBOOKBliv ven med Politiken