På danske universiteter kan man studere musik uden noder og læse Goethe uden at kunne tysk.

Men endnu værre er det, at friheden til at forske og undervise er lagt i jerngreb af magtfulde universitetsledelser, som kan diktere både indhold og metoder. Ja, selv litteraturlisterne kan være fastlagt på forhånd.

Så hård er dommen i en helsides artikel i gårsdagens udgave af den højt respekterede Frankfurter Allgemeine Zeitung (FAZ), som tager udgangspunkt i striden mellem Aarhus Universitet og den tyske professor i musikvidenskab Linda Koldau.

»Et skræmmebillede«
Som baggrundsklang for hele miseren finder man det administrative vokseværk, hvor stadig mere magtfulde universitetsledelser suger ressourcerne til sig og truer de ansatte til tavshed. Også i Tyskland er der tendenser til mere kontrol og styring af universiteterne, siger artiklen.

Og »Danmarks universiteter, og først og fremmest eksemplet Aarhus, er et skræmmebillede på alle forsøg på at ødelægge de videregående uddannelser gennem en ledelse, der er ikke fokuserer på forskning og videnskab«, lyder konklusionen fra avisens uddannelsesjournalist Heike Schmoll.

LÆS OGSÅ Udskældt musikprofessor fyrer sit universitet og siger op

Artiklen vækker opsigt i det tyske universitetsmiljø.

Omtale har negativ effekt
Formanden for de danske universiteters rektorkollegium og rektor for Syddansk Universitet, Jens Oddershede, deltog i går på en konference i Bukarest om den fælles europæiske Bologna-proces, hvor rektor for Hamburgs Universitet, som er næstformand for de tyske rektorer, gjorde ham opmærksom på artiklen.

Er det skidt for danske universiteter at få sådan en omtale?

»Ja, det har altid en negativ effekt i forhold til vores generelle anseelse. Jeg har ikke læst selve artiklen – men jeg agter selvfølgelig at få den læst og se, om den kalder på en eller anden respons«.

LÆS OGSÅ Musikprofessor Koldau: Rektorer er ligeglade med tavshedstyranniet

Kunne den negative omtale have været undgået, hvis Koldausagen var håndteret anderledes?

»Det har selvfølgelig haft en betydning, at det er en tysk statsborger, det siger næsten sig selv – om det kunne være undgået, kan jeg ikke sige«, mener Jens Oddershede.

Overfladisk og populistisk
Bodil Due, som er tidligere dekan for det humanistiske fakultet på Aarhus Universitet og i dag arbejder som rådgiver for universitetsledelsen, kalder artiklen for overfladisk og populistisk – men bemærker også, at den har en klar adresse til en debat, der også foregår i Tyskland om at ændre og modernisere studierne.

»Det er en debat, der er værd at tage, men den skal foregå på et ordentligt grundlag«, siger hun.

FAZ-artiklen fortæller i øvrigt også, at Linda Koldau som et »ekstremt eksempel på det administrative magtapparat« i første omgang blev pålagt kontorarrest og sat under overvågning af eksterne konsulenter – siden hen er hun blevet forflyttet til et kontor indrettet i et tidligere massagerum uden for selve instituttet, hvor kontakten med kolleger og studerende er umulig.

FACEBOOKBliv ven med Politiken