Mirja Gjaldbæk skulle egentlig have været kemiingeniør, men drømmen om at blive konditor fik hende til at droppe universitetet og søge ind på en erhvervsuddannelse i stedet. Nu er den 25-årige konditorlærling bange for, at hun tog det forkerte valg.

»Jeg har været tæt på at give op så mange gange. Jeg tænker tit på, om man bare skulle være blevet ingeniør i stedet«, siger hun.

LÆS OGSÅUnge går forgæves efter praktikpladser

Det er et halvt år siden, at Mirja Gjaldbæk færdiggjorde grundforløbet på konditorlinjen på Zealand Business College. Men hun mangler stadig at færdiggøre sin uddannelse, fordi hun er en af de 10.000 unge på erhvervsuddannelserne, der ikke kan få en praktikplads.

»Jeg har søgt ti forskellige steder, og nogle af stederne har jeg søgt flere gange, fordi de ikke giver noget svar. Jeg har endda prøvet, at mesteren ude i konditoriet kigger mig lige ind i øjnene og lover, at han vil give mig svar, men så hører man intet«, siger hun.

Udelukkende 12-taller på karakterbladet
De mange måneders forgæves jagt på arbejde har betydet, at Miria Gjaldbæk er endt på kontanthjælp ligesom mange andre unge på erhvervsuddannelserne. Hun er frustreret over, at hendes karakterblad – der udelukkende består af 12-taller – ikke er en direkte billet ind til virksomhederne.

»Jeg er vant til, at det er dem med de bedste karakterer, der får et arbejde. Men sådan fungerer det ikke her. Jeg er blevet afvist nogle steder, fordi jeg simpelthen havde for høje karakterer. Jeg tror, det handler om, at man kan være en besværlig elev, hvis man er for dygtig. For så kender man jo alle sikkerhedsreglerne og kræver ekstrabetaling for overarbejde og den slags«, siger hun.

Alvorligt samfundsproblem
Manglen på praktikpladser er et alvorligt samfundsproblem, fordi der om ti år vil mangle 100.000 faglærte arbejdere, siger Henning Jørgensen, der er professor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning.

»Det er et aktuelt problem, og det vil vokse sig større fremover, hvis vi ikke gør noget nu. Det er vigtigt for arbejdsmarkedet fremover at sikre den arbejdskraftforsyning, der er brug for – ikke kun kvantitativt, men også kvalitativt. Derfor skal man se på, om det nu er de rigtige kvalifikationer, eleverne får, i forhold til det der bliver efterspurgt«, siger han.

København øger indsatsen
Problemet er særlig stort i hovedstadsområdet, hvor 3.800 unge står uden elevplads. Det forsøger Københavns Kommune nu at rette op på med den nye kampagne ’Det nødvendige skridt’.

»Jeg vil vove den påstand, at ungdomsarbejdsløsheden – og især manglen på praktikpladser – er en af de største udfordringer, vi står over for som samfund lige nu. Tallene stiger eksplosivt, så det er altså ikke et problem, der bare går væk af sit selv«, siger Anna Mee Allerslev, beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune.

»Derfor har vi blandt andet lavet en kampagne, hvor vi opfordrer små og mellemstore virksomheder direkte til at tage lærlinge, og så har vi lavet en udvidet service i ungejobcentret, hvor vi matcher de unge med virksomhederne«, siger hun.

Lektor: Løsninger kræver vilje
En af løsningerne kan også være såkaldte kombinationsaftaler, hvor flere virksomheder går sammen om én elev, mener Peter Damlund Koudahl, lektor på Aarhus Universitets institut for uddannelse og pædagogik.

»Der er masser af løsninger, men det kræver, at der også er noget vilje. Det er arbejdsmarkedets parter, der i den grad er med til at bestemme, hvad der foregår. De må se at komme i arbejdstøjet og få gjort noget alvorligt ved det, hvis 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse«.

FACEBOOKBliv ven med Politiken