Over alt i landet skyder små, nye privatskoler op af den lokale muld. Og det går i sidste ende ud over de folkeskoler, som privatskolerne er oprettet i protest mod.

For andelen af kommunernes skolebudgettet, der ender hos privatskolerne, er stigende.

Alene i år har 22 nye privatskoler set dagens lys, og siden 2010 er den offentlige støtte til privatskoler steget med 10 procent. Samtidig har folkeskolen slanket udgifterne med fire procent, viser en analyse foretaget af Ugebrevet A4.

Det udhuler de kommunale folkeskolesammenlægninger, advarer borgmestre og en ekspert.

»Sagen er jo, at de lokale friskoler gør det overordentlig svært at forudsige vores elevgrundlag. Effekten af folkeskolesammenlægningerne kan derfor hurtigt udhules af lokale friskoler«, siger borgmester i Nyborg Erik Christensen (S) til Ugebrevet A4.

Nyborg er topscorer
Nyborg Kommune er den kommune i landet, der bruger den største andel af offentlige midler på privatskoler. I Nyborg udgør udgifterne til privatskoler mere end 16 procent af kommunens skoleudgifter i år.

Mens Nyborg Kommune har sparet, hvad der svarer til 11 procent af udgifterne på folkeskolerne i kommunen fra 2008 til 2012, er de offentlige udgifter samtidig steget med 26 procent til kommunens privatskoler.

De mange nye privatskoler er ofte oprettet af forældre, der vil beholde lokale skoler frem for at sende deres børn i nye sammenlagte folkeskoler, der ellers har til hensigt at sikre et stort nok elevtal til at få balance i økonomi og faglighed på skolerne.

»Det er klart, at andre kommuner vil overveje alvorligt, om det er umagen værd at omlægge folkeskoler med omfanget af protestfriskoler, vi allerede ser«, mener professor Niels Egelund fra Århus Universitet.

FACEBOOKBliv ven med Politiken